Erik Sigsgaard advarer: Leg og relationer kan ikke styres

De organiserede legegrupper bidrager til en i forvejen alt for omfattende styring og skemalægning af børns tid og liv, mener børneforsker Erik Sigsgaard der i adskillige år har forsket i børns leg og relationer. Han peger på, at der ikke er belæg i forskningen for at indføre de organiserede legegrupper i fritiden, fordi ingen har undersøgt, om de reelt har den ønskede effekt.

»Vi mangler en redegørelse for, at børnene har godt af det,« siger han.

Han afviser ikke, at der sagtens kan komme gode ting ud af legegrupperne, men problemet er, når ordningen bliver obligatorisk for børn og forældre.

»Det store problem i forhold til legegrupper er ’skal’. Det er et indgreb i forældrenes dispositionsret over børnene og deres egen tid. De voksne kan godt have en idé om, at det ville være godt og fornuftigt, hvis et barn legede mere med et andet barn. Men det er jo ikke sikkert, at barnet har lyst til at lege med det andet barn eller den gruppe, som de voksne beslutter,« siger Erik Sigsgaard.

Leg og relationer hverken kan eller bør styres af de voksne, mener han.

»Voksne kan hjælpe de børn, der har svært ved at etablere venskaber. Men de kan ikke tvinge og dirigere. Risikoen er, at børn får færre chancer for selv at opbygge relationer, fordi det hele bliver for tilrettelagt for dem,« siger han.

Vanvittigt hårdt

Også Ph.d. i pædagogik og psykologi Ditte Dalum Christoffersen er skeptisk over for, at leg og relationer bliver styret i obligatoriske legegrupper. For legegrupper kan give børnene en oplevelse af selv at have ansvaret for relationer og leg, der samtidig er ekstremt voksenstyret. Og det er en paradoksal og problematisk konstellation, mener hun.

»Det kan give børnene en følelse af, at de skal kunne styre det, der sker i legegruppen. Det kan være vanvittigt hårdt for børnene, hvis de legegrupper så ikke fungerer. Så kan de, der er uden for, føle sig endnu mere forkerte. På den måde kan legegruppe fastfryse konflikter og dårlige mønstre,« siger hun.

I sin forskning oplever hun, at børn i stigende grad afventer, at der er nogle, der fortæller dem, hvad de skal. Og at det kan gå ud over deres evne til at tage initiativ på egen hånd.

»Jeg kan være bange for at man forhindrer børn i at udvikle deres kreativitet og integritet. Ved at ville styre alt, selv deres venskaber og lege, fratager man dem muligheden for selv at tage initiativ til leg og relationer,« siger Ditte Dalum Christoffersen.

Der kan dog sagtens være succes med legegrupper, og de kan gøre en masse godt for børnenes relationer og fællesskaber, mener Ditte Dalum Christoffersen. Men de bliver et problem, hvis de bliver gjort til en obligatorisk formel, der kan løse problemer med mobning, vurderer hun.

»Legegrupper er endnu et eksempel på voksnes trang til at styre det ustyrlige hos børn. Men det at tro, at man kan orkestrere børns leg og relationer i legegrupper, er en utopi. Børn bliver ikke automatisk gode venner, fordi voksne har placeret dem hjemme hos hinanden og besluttet, at nu skal de lege,« siger Ditte Dalum Christoffersen.

Reguleret barndom

Erik Sigsgaard mener, at de obligatoriske legegrupper er endnu et problematisk led i den skemalægning af børns fritid, der er blevet stadigt strammere de seneste år med skolereformen og længere skoledage. Langt de fleste af særligt de yngste skolebørns timer er på forhånd besat af skoletid, fritidsaktiviteter og andre aktiviteter, hvor der er et program, som børnene ikke selv styrer. Tiden til at lege med venner derhjemme i gården, på gaden er så klemt, at det er et overgreb mod børn at styre endnu mere af deres frirum ved at bestemme, hvem de skal lege med og hvornår. For det går både ud over børnene og legen, mener han.

»Det her rammer børns leg negativt. Selv om formålet er, at de skal hjem til hinanden i en obligatorisk ordning for netop at lege. For det giver endnu mindre tid til den frie leg – med naboen, søskende eller kusinen. De nære vigtige relationer som barnet spontant søger,« siger han.

»Jeg spørger tit, når jeg er ude og holde foredrag for voksne, hvor mange af dem, der kunne tænke sig at bytte deres egen barndom med den moderne skemalagte og gennemregulerede barndom, børn har i dag. Der er aldrig en eneste, der kunne forestille sig det liv, som vi i dag byder børn pga. en for omfattende institutionalisering.«

Læs hele temaet om legegrupper i Børn&Unge nummer 13/2017.

MINIGUIDE: 6 gode tip til, hvordan I på forældremøder kan sætte emnet på dagsordenen

1) Læg op til en åben snak om, hvad forældrene ønsker at få ud af legegrupperne. Hvad skal formålet være? Der er mange måder at lave legegrupper på, og det vigtigste er at finde en model, hvor legegrupperne ikke føles som et pres.

2) Læg op til at også de kritiske spørgsmål bliver rejst i debatten om legegrupper, og at der bliver taget højde for forskellige familiers situation. Det kan være svært som forælder at lufte sine indvendinger mod projektet på det allerførste forældremøde, hvis ikke rammerne for diskussionen er til stede.

3) Skriv spørgsmål ned på en bunke kort, som I læser højt for forældrene og beder dem forholde sig til på mødet. Dialogspørgsmål kan være: Hvad hvis man synes, at det er for meget at have fem børn med hjemme og lege ad gangen? Hvad hvis børnene i gruppen ikke vil lege sammen, og der opstår konflikter? Hvilken rolle skal man som forældre spille? Hvad skal der ske i legegruppen? Kan vi finde et niveau, som alle kan være med på?

4) Overvej også andre former for trivselsgrupper i stedet. Det kan være en model, hvor forældrene bliver sat sammen i grupper, som på skift skal stå for et fælles arrangement for hele klassen. Så er der ingen, der står alene med opgaven.

5) Overvej at foreslå en alternativ måde børn og forældre mødes på i fritiden, måske på en legeplads eller anden neutral grund, som ikke indebærer, at en hel gruppe skal med hjem og ikke fastlægger bestemte grupper. Børn og forældre kan fx mødes en onsdag om måneden på skolens legeplads fra kl. 16. De som kan, kan komme, og der er ikke et krav om, at man er med hver gang.

6) Fortæl forældrene, at de kan spørge jer til råds om børns relationer, gode match mellem børnene og eventuel konflikthåndtering – også i forhold til børnenes leg og relationer uden for skolen. På den måde får I lov til at spille en rolle i børnenes samvær uden for skoletiden, som styrker både børnenes relationer og samarbejdet med forældrene.