BUPL om finanslov 2018: Blottet for ambitioner for børnene

Efter en uge med både både et skatteudspil og et vækstudspil har regeringen nu som rosinen i pølseenden præsenteret sit finanslovsudspil. Og det er en tør omgang for børnene, konstaterer BUPL.

Til trods for en markant stigning i børnetallet over de kommende år, og et dagtilbudsudspil, der stiller skærpede krav til daginstitutionerne, er finanslovsudspillet for 2018 blottet for ambitioner på børneområdet.

»Politikerne anerkender skam, at tidlig indsats er vigtig, og børn ikke fødes som seksårige. Men det kan overhovedet ikke ses på finanslovsudspillet. Vores daginstitutioner oplever et massivt pres i disse år på grund af stigende børnetal, og normeringerne er historisk dårlige,« siger BUPL-formand Elisa Bergmann.

Ventetiden fortsætter

Tilbage i september 2015 sagde daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at 'børnene må vente en omgang', da han fremlagde finansloven for 2016. Men det ser altså ud til, at ventetiden fortsætter.

Elisa Bergmann henviser til, at landets fødegange oplevede et decideret babyboom i 2016, og det pres er nu flyttet over på daginstitutionerne. Ifølge tal fra Danmark Statistik fortsætter babyboomet frem mod 2025, hvor der vil være omkring 56.000 flere børn i alderen 0-5 år. Det vil kræve 8.500 flere pædagoger for at holde de nuværende normeringer.

Underfinansieret

Et bredt politisk flertal på Christiansborg vedtog før sommerferien en ny dagtilbudsreform, der skulle løfte daginstitutionsområdet og styrke fagligheden. Der er afsat 580 millioner kroner over fire år til implementeringen af reformen, men selv om det er et godt signal, så vil midlerne i bedste fald munde ud i et løft af normeringerne på et par hundrede pædagogstillinger.

»Vi har nu i tre år kæmpet med en skolereform, der er underfinansieret. Det er stærkt medvirkende til, at reformen stadig halter mange steder. Derfor bør politikerne ikke gentage denne fejl på daginstitutionsområdet,« siger Elisa Bergmann.

Forældre vil have bedre normeringer

Finanslovsudspillet indeholder også en ændring af boligjobordningen, så den nu bliver målrettet serviceydelser som rengøring og børnepasning. Men det er næppe tilskud til børnepasning, der står øverst på forældrenes ønskeseddel.

»Vi ved fra gentagne undersøgelser, at forældrene ønsker bedre normeringer. De ønsker selvfølgelig, at pædagogerne har god tid til nærvær og omsorg for deres børn og tid til det enkelte barn. Det er forældrenes største bekymring, når de kan mærke, at det er svært for pædagogerne at være der nok for børnene. Ikke om de kan få tilskud til børnepasning på skæve tidspunkter,« fastslår Elisa Bergmann.

Råd til minimumsnormeringer

Regeringen fremlagde tidligere på ugen et skatteudspil med skattelettelser på 23 milliarder kroner. Det er et voldsomt stort beløb, og for bare en tiendedel af beløbet er det muligt at lave minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

På skole- og fritidsområdet har undervisningsminister Merete Riisager (LA) sagt, at hun er bekymret for kvaliteten i børns fritidsinstitutioner, men i finanslovsudspillet er der heller ikke tænkt på midler til bedre kvalitet og flere pædagoger i SFO’er, klubber og fritidshjem.

Tidligere meningsmålinger viser ellers, at et flertal af danskerne foretrækker investeringer i velfærd frem for skattelettelser.

BUPL bemærker i regeringens finanslovsforslag:

• Der planlægges en vækst i det offentlige forbrug på kun 0,5 procent, hvilket vil sætte den offentlige sektor under pres. Hvis væksten fastholdes på 0,5 procent, vil der i 2025 mangle, hvad der svarer til 40.000 sygeplejersker, lærere, pædagoger etc. Alene den demografiske udvikling - herunder det stigende børnetal og flere ældre - kræver i sig selv en vækst på 0,7 procent for bare at fastholde den nuværende kvalitet i børnepasning og ældrepleje. Det Økonomiske Råd har desuden fastslået, at det frem mod 2025 kræver en årlig vækst på 1,1 procent for at sikre, at den offentlige sektor følger med det voksende antal borgere.
• Der afsættes 500 mio. til kernevelfærd. Pengene stammer fra forsommerens aftale om kommunernes økonomi, og de er øremærket eksempelvis sundhed og ældrepleje - børnene synes glemt.
• Der opereres med en forhandlingsreserve på 2,5 milliarder kroner - penge som regeringen kan bruge til at forhandle med støttepartiet Dansk Folkeparti om. Ifølge Altinget.dk vil regeringen forsøge at få opbakning til, at denne forhandlingsreserve skal bruges på forsvaret, politi og kriminalforsorgen.
• Regeringen vil målrette BoligJobordningen mod private serviceydelser som rengøring og børnepasning.
• Der er afsat midler til en genopretning af skattevæsenet - særligt ved at øge medarbejderstyrken i Skat.
• I finanslovsudspillet indgår også skatteudspillet, hvori regeringen foreslår skattelettelser på arbejde, biler og pension for 23 milliarder kroner. Ministeriets egne regneeksempler viser, at mens en HK ansat som følge af skattereformen forventes at få øget sit rådighedsbeløb med 5.000 kroner årligt, vil direktøren have over 26.000 kroner mere til rådighed. Da udspillet opererer med betydelige skattelettelser til også de mest velhavende, vil udspillet også medføre øget ulighed i samfundet.