Børneforskerne slås - og børnene taber

Mere end halvdelen af den skandinaviske forskning om børn kommer ikke med i en vigtig oversigt over forskning i dagtilbud. Årsagen er, at nogle typer forskning vægtes højere end andre af den statslige institution Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, der udvælger forskningsprojekter til oversigten. Resultatet er, at pædagoger, ledere og beslutningstagere ikke i samme grad får øje på den forskning, der ikke er på listen. Det giver dem et unødvendigt tyndt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Fravalget af den store mængde forskning sker, selv om det er anerkendt af fagkolleger og offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter.
Sådan lyder den korte version af et debatindlæg, som hele 30 forskere fra Danmark og Norge – heraf fem professorer – er medunderskrivere på. Indlægget blev offentliggjort på Altinget.dk i begyndelsen af august, og blandt underskriverne er prominente navne som Dion Sommer, Jan Kampmann og Stig Broström.

Læs mere om interne magtinteresser på altinget.dk

Kvaliteten er for lav

Omkring en uge senere bragte Altinget et svar fra professor Lars Qvortrup, der er leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Her argumenterer han for, at Clearinghouse ikke favoriserer nogle typer forskning. Sagen er alene, at 81 studier ud af de 144 fra 2016, der blev vurderet af et eksternt reviewpanel, efter panelets vurdering ikke har høj nok kvalitet til at komme med på oversigten, skriver han.

Det fastholder han over for Børn&Unge og afviser, at kriterierne skulle være blevet strammet eller ændret, siden de første opgørelser om forskningen i 2006.

»Bedømmelsesudvalgets kriterier har været præcis de samme hele vejen igennem, og det er helt almindelige, alment accepterede kriterier, som næsten alle forskere ville skrive under på. Der er ikke noget hokuspokus. Hvad kan man bruge forskning til, hvis man ikke kan stole på, at forskningen lever op til grundlæggende kriterier,« spørger Lars Qvortrup.

En type forskning har bedre vilkår

Men hvordan kan nogle af Skandinaviens fremmeste eksperter, der må formodes at have styr på forskningens grundprincipper, være så uenige om netop forskningen?
Stridens kerne er en oversigt over skandinavisk dagtilbudsforskning. Den bliver gennemført af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, som hører under DPU. Oversigten tager tid at lave, og derfor er det forskningen fra 2016, der er tale om her. Oversigten er lavet siden 2006, og tidligere i år udgav Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning en rapport, hvor det blandt andet fremgår, at mere end halvdelen af forskningen er sorteret fra, og i en pressemeddelelse udtalte Lars Qvortrup blandt andet:

»Selvfølgelig kan kriterierne for kvalitet diskuteres, men alligevel bør resultatet mane til overvejelse af, om der kan sikres bedre kvalitet i dagtilbudsforskningen.«

Blandt andet på baggrund af den rapport har de 30 forskere argumenteret for, at kvantitativ forskning har langt bedre muligheder for at blive anerkendt end kvalitativ forskning (læs om forskellen på kvantitativ og kvalitativ metode i boksen nederst i artiklen).

Skævt billede af forskningen

En af de 30 afsendere på kritikken er Lars Holm, der er lektor på DPU. Han gik ind i debatten, fordi det nu er en meget stor del af de videnskabelige artikler, som udelades fra opgørelsen.

»Jeg hører meget ofte folk i den pædagogiske verden sige, at man skal gøre noget, ”fordi forskningen viser” et eller andet. Men bruger man oversigten som udgangspunkt for, hvad forskningen viser, giver det langt fra et fuldstændigt billede, og den forskning, der bliver udelukket, er ellers allerede kvalitetsstemplet. Den er peer reviewed (bedømt af kolleger. red.) af andre forskere, da det er et kriterium for at blive offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter,« siger han.

Sorteringen handler i højere grad om ideologi end om kvalitet, mener Lars Holm.

»Det er ikke et spørgsmål om metode, men om erkendelsesinteresser. Det handler om, hvilken vidensproduktion vi vil have inden for feltet – den viden, der skal fodre pædagoger og ledere ude i praksis. Det er vigtigt at understrege, at debatten handler om de kriterier, Clearinghouse definerer for, hvad de inkluderer og ekskluderer. Det handler ikke om kvalitet,« siger lektoren.

Går ud over praksis

Da det er en skandinavisk opgørelse over dagtilbudsforskning, er der også udenlandske underskrivere på debatindlægget. En af dem er Anne Greve, der er professor i børnehavepædagogik på OsloMet – storbyuniversitetet. Hun mener, det er yderst uheldigt, at omkring halvdelen af forskningen udelukkes fra oversigten.

»Rigtig meget af forskningen på dagtilbudsområdet laves med et kvalitativt design. Dermed bliver Clearinghouses kriterier meningsløse, men denne forskning har gennemgået samme kvalitetssikring som anden forskning. Den er vurderet af fagfæller og er accepteret af anerkendte tidsskrifter, så det virker arrogant at affeje det som dårlig kvalitet,« siger hun.

Debatten har betydning, som når langt ud over forskernes kontorer, forklarer Anne Greve.

»Forskningen hjælper os til at forstå livet i dagtilbuddene, hvor børn og pædagoger opholder sig i mange timer hver dag. Både den kvalitative, den kvantitative og den forskning, der blander de to metoder, har betydning for feltet, fordi den kan hjælpe os til at udvikle dagtilbuddene til et bedre sted for børnene,« siger hun og tilføjer, at forskningen også har betydning for udformningen af den politik, som indirekte har indflydelse på den pædagogiske praksis.

»Hvis forskningen, der bliver lagt vægt på, har metodisk slagside, som den har i den udvælgelse, Clearinghouse står for, kan det have store negative konsekvenser for både udformningen af politikken og praksis,« siger den norske professor.

Del af en større kamp

Lasse Bjerg Jørgensen, der er medlem af Forretningsudvalget i BUPL, er også kritisk over for at forskning, der allerede er anerkendt af forskningskolleger, ikke kommer med i opgørelsen.

»Det er vigtigt for både BUPL og pædagogerne, at databasen ikke udelukker en stor del af forskningen på vores område. Der er ingen facitliste til pædagogisk forskning, og der er brug for flere tilgange, ligesom der er brug for flere slags pædagogik,« siger han.

Han forklarer, at der overordnet set verserer en kamp på børneområdet mellem to syn på forskning og pædagogik.

»Den ene side baserer sin tænkning på barnets perspektiv. Det er det perspektiv, den nye dagtilbudslov er skabt ud fra. Den anden side mener, at forholdsvis snævre forskningsresultater kan fortælle pædagogerne, hvad de skal gøre i institutionerne. Jeg ser denne sag som en del af den overordnede kamp, så det er langt fra tilfældigt, at vi ser striden,« siger han.

Lasse Bjerg Jørgensen understreger, at han ikke vil gå på kompromis med forskningens kvalitet.

»Vi er bestemt interesserede i høj kvalitet. Vi kender ikke kriterierne, som Clearinghouse bruger, når de fravælger de enkelte forskningsartikler, men vi undrer os over, at det tilsyneladende er en bestemt type forskning, der bliver sorteret fra, og vi undrer os over, at kriterierne ikke er offentlige. Jeg opfordrer til, at vi får en offentlig debat om kriterierne,« siger han.

Krav giver ikke mening

En stor del af stridens kerne er netop de kriterier, som Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforskning bruger, når de skal vælge forskning til eller fra. De 30 kritiske forskere peger på, at de ikke har kunnet få tilstrækkelig indsigt i kriterierne, og hvorfor noget forskning er blevet valgt fra.

Lars Holm mener – som de andre underskrivere – at nogle af de kriterier, som de kender, ikke giver meget mening.

»Et af kriterierne er gentagelighed - at man gentager et studie flere gange i forskellige sammenhænge. Det er et meget naturvidenskabeligt kriterium, og det kan være decideret meningsløst inden for store dele af den kvalitative forskning at skulle forholde sig til et studies gentagelighed,« siger han.

Pointen med kriteriet om gentagelighed er at sikre sig, at et resultat af et forskningsprojekt ikke bare gælder i en bestemt institution på et bestemt tidspunkt, men at man kan være nogenlunde sikker på, at det også ville være det samme resultat andre steder. Man er optaget af at få et generaliseret billede af noget og ikke af de særlige lokale forhold, der kendetegner enhver daginstitution.

Lars Qvortrup er helt enig i, at ikke al forskning kan gentages, og at det derfor ikke giver mening at stille krav om det. Og det gør Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning heller ikke, siger han.

»Har man gennemført et etnografisk projekt, kan det være svært at gentage. Men det, vi kræver, er ikke, at forskningen kan gentages, men at forskerne gør rede for, om den kan. Det skal fremgå af artiklen, om det er tilfældet. Man skal i det hele taget gøre rede for sine valg. Hvilke børn interviewer man, hvilke spørgsmål stiller man og den slags,« siger Lars Qvortrup.

Kriterier bliver måske justeret

Lars Qvortrup sammenligner det at bruge en forskningsoversigt med at købe ind i Netto.

»Som forbruger vil du gerne have en varedeklaration. Køber du bananer, vil du gerne have svar på, om de er økologiske eller ej, om det er fair trade og den type spørgsmål. Det samme gælder, når man bruger forskningsresultater. Derfor giver vi også en deklaration af kvaliteten af de forskningsprojekter, vi gennemgår, og vi gør det ud fra næsten universelle kriterier for, hvilken viden man kan stole på. Jeg kan ikke forstå, at det er kontroversielt,« siger han.

Han peger på, at interesserede kan danne sig et indtryk af kriterierne for at komme med på oversigten ved at læse i den spørgeguide, som panelet, der foretager udvælgelsen, bruger.

Måske bliver kriterierne på et tidspunkt justeret. I løbet af efteråret skal der være møde i panelet, som foretager det årlige review.

»Her skal vi drøfte, om kriterierne er gode nok. Når en stor gruppe forskere har rejst kritik, tager vi det op, så derfor inviterer vi repræsentanter for den gruppe forskere, så vi kan høre deres argumenter. Det er afgørende for mig – og i forskning generelt – at det er åbent og gennemsigtigt,« siger Lars Qvortrup.

Kvantitative metoder

Bruges typisk, når noget skal gøres målbart. Her indhenter man data fra mange mennesker, der eksempelvis svarer på et spørgeskema, eller forskningen kan basere sig på statistik. Når man bruger kvantitative metoder, får man typisk resultater i form af tal, hvilket gør metoderne velegnede til at sammenligne eller studere, hvordan noget udvikler sig.

Kvalitative metoder

Bruges typisk, når det, man studerer, er svært måle. Kvalitativ forskning kan blandt andet basere sig på observationer eller interview. I den kvalitative forskning er der i højere grad en tovejskommunikation, og dermed får forskeren mulighed for at få uforudsete perspektiver og oplysninger. Man kan få forklaringen bag. Til gengæld er metoden mindre velegnet til sammenligninger.