Børn fra ghettoen skal tvinges i vuggestuer: Det er ikke vejen frem, mener BUPL

Når børn, der bor i udsatte boligområder, er fyldt et år, skal de tvinges i vuggestue. Det har regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået aftale om.

Børn i ghettoområder skal lære at tale dansk og få indlært de danske værdier fra de er et år, argumenterer børne- og socialminister Mai Mercado (K).

»Hvis man vokser op i et parallelsamfund og ikke har kendskab til danske værdier, så skal man lære dem. De første 1000 dage er de vigtigste i et barns liv,« siger Mai Mercado til TV2.

Aftalen er indgået som en del af det ghettoudspil, regeringen fremlagde i marts 2018. En række delaftaler er de seneste uger drypvist faldet på plads. Et flertal har blandt andet besluttet, at børnehaveklasser på skoler med mange børn fra udsatte boligområder skal sprogtestes.

Skab tillid, ikke tvang

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kalder tiltaget et 'obligatorisk læringstilbud', hvor etårige børn skal være i vuggestuen 25 vågne timer om ugen. Også selvom forældrene ikke ønsker det. Alternativet er, at børnechecken ryger.

I dag er det en realitet, at børn som treårige kan tvinges i institution. Med den nye aftale bliver det sat ned til et år fra 1. juli 2019.

Det er i de udsatte boligområder, at aftalen om tvungen vuggestue gælder. Socialdemokratiet så gerne, at aftalen også gjaldt de socialt udsatte børn i resten af landet.

i BUPL mener man ikke, at tvang er vejen frem. Der skal bygges bro til forældrene til børn i ghettoområderne ved at hjælpe og støtte dem, ikke ved at tvinge dem til at sende deres etårige børn i vuggestue. Pædagogerne bliver gjort til kontrollanter, der skal sikre, at børnene møder op i daginstitutionen. Det har intet med den pædagogiske faglighed at gøre, mener formanden for BUPL, Elisa Bergmann.

»Når forældrene bliver pålagt at sende deres barn i vuggestue, så er det utrolig svært for os at skabe det tillidsfulde forhold til forældrene, som er nødvendigt. Vi skal jo netop basere pædagogikken på tillid. Ikke tvang. Det bliver en svær opgave at vinde den tillid, når pædagogerne får kontrollantrollen.«

»Forliget stiller krav til bestemte opgaver, der skal løses, og det kommer i høj grad til at udfordre den pædagogiske hverdag. Kravene kolliderer med det, vi i forvejen skal ifølge læreplanen. Vi skal derfor tænke meget kreativt i, hvordan vi integrerer forliget i daginstitutionens almindelige arbejde. Det er bekymrende,« siger formanden.

Skarp kontrast til ny dagtilbudslov

I BUPL mener man, at aftalen om at tvinge etårige børn i vuggestue står i skarp kontrast til den dagtilbudslov, der blev vedtaget i sidste uge. I dagtilbudsloven er læreplanen styrket, og legen har fået en afgørende plads. Men med den nye aftale i hus, bliver der ikke meget plads til den kreative udfoldelse, når pædagogerne skal have et 25 timers læringstilbud til at gå op på vagtskemaet.

»Dét at kalde det et læringstilbud er undergravende for hele læreplanen. Det, man ikke vil med læreplanen, er konceptstyring, og her kommer man med et koncept og lægger ned over daginstitutionen. Så viser man helt tydeligt, at man ikke har tillid til fagligheden, som i virkeligheden er det, som læreplanen går ud på,« lyder det fra BUPL-formanden.

Alle andre partier i rød blok end Socialdemokratiet har sagt nej til at støtte op om aftalen. Børneordfører Jacob Mark (SF) så gerne, at det blev obligatorisk, at alle børn blev opskrevet til daginstitutioner, men læringsperspektivet kunne SF ikke stå inden for.

»Med det her læringstilbud, der ændrer man fuldstændig måden at tænke pædagogik på. Så handler det ikke længere om, at barnet skal op og lege, men om at barnet allerede fra ét år, mens det er baby,  skal op og lære om den danske grundlov,« siger han til TV 2.

Sådan lyder aftalen

• Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen
• Det skal sørge for, at børnene udvikler et godt dansk sprog, lærer danske værdier og udvikle deres generelle læringsparathed.
• Det særlige tilbud kan foregå i regi af en almindelig vuggestue. Men kommunerne kan planlægge en åbningstid på 25 timer om ugen, der for så vidt muligt skal finde sted, mens børnene er vågne.
• Den nye form for institution skal være gratis for forældrene. Men de skal til gengæld selv betale for frokost og bleer.
• Forældre i udsatte boligområder, der vil passe deres barn selv, kan godt få lov til det, hvis de selv er i stand til at lære barnet om dansk sprog og traditioner. Det vil kræve tilsynsbesøg fra kommunen, og at begge forældre taler dansk svarende til det, der kræves for at bestå 9. klasse.
• Hvis forældrene ikke afleverer deres barn, stopper børnechecken. Også hvis barnet ikke er der nok eller ikke deltager i planlagte aktiviteter.
• Begge forældre skal desuden deltage i samarbejdet omkring barnet i læringstilbuddet.
• Som del af aftalen skærpes straffen desuden for ledere i offentlig tjeneste eller hverv – eksempelvis i dagtilbud og skoler – som ikke overholder de pligter, de er underlagt, herunder underretningspligten.
• Svigt kan fremover koste op til et års fængsel mod fire måneder i dag.
• Underretningspligten betyder, at ledere har pligt til at underrette kommunen, hvis de er bekymrede for, om et barn for eksempel udsættes for vold eller overgreb.
  Kilde: Børne- og Socialministeriet.