Besparelser truer ny plan for fagligt løft af pædagoguddannelsen
Det er kun få måneder siden, at de første dimittender fra den i 2014 reformerede pædagoguddannelse stod med deres eksamensbevis i hånden og kunne glæde sig over at have taget en forhåbentlig forbedret pædagoguddannelse end tidligere afgangshold.
Men både før og efter reformen har analyser og studenterundersøgelser vist, at der stadig er plads til forbedringer på den stærkt kritiserede pædagoguddannelse.
Den reformerede uddannelse skal evalueres i 2020, men fordi uddannelsen fortsat får kritik, nedsatte Uddannelses- og Forskningsministeriet sidste efterår en følgegruppe, som nu er kommet med en konkret handleplan for et fagligt løft, der kan indføres allerede i år og til næste år.
Mødepligt og stopprøve
I handleplanen foreslår følgegruppen forbedringer af pædagoguddannelsen gennem eksempelvis mødepligt, mere fagligt krævende prøver, kortlægning af aflyste timer, mere sammenhæng i uddannelsens første del og en slags stopprøve efter et halvt år på uddannelsen.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) roser resultatet af følgegruppens arbejde og ser frem til ændringerne på uddannelsen.
»Pædagogerne skal kunne skabe det gode børneliv, skabe en god hverdag for de udsatte og skabe dage med læring og nysgerrighed i skolen. De pædagogstuderende skal have en uddannelse, der ruster dem til det. Derfor er det godt, der nu kommer konkrete initiativer, der kan gøre uddannelsen endnu bedre,« siger den nyudnævnte minister i en pressemeddelelse.
Interessenter ser gode takter
Også interessenterne på området, herunder rektorerne og BUPL, ser gode takter blandt initiativerne i handleplanen.
Rektor Camilla Wang fra Professionshøjskolen Absalon har siddet med i ministeriets følgegruppe for pædagoguddannelsen, og i et debatindlæg på Altinget.dk kalder hun handleplanen ’en håndsrækning til de pædagogstuderende’.
Og BUPL’s Lasse Bjerg Jørgensen, der er forretningsudvalgsmedlem med politisk ansvar for uddannelsesområdet, roser planen for blandt andet at ville skabe bedre sammenhæng i uddannelsen.
»Det er en god lille handleplan med mange gode takter. Man kan se af planen, at der er lyttet til kritikken af uddannelsen, og vi kan især godt lide, at man ændrer strukturen af uddannelsen til længere moduler, for vi hører tit fra studerende, at de dårligt nok når at være færdige med et element og få sparring på det, før de skal i gang med det næste. Så vi er glade for de småjusterringer og den fordybelse, der er lagt op til,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.
Besparelser truer
Men BUPL er ikke lutter roser. For handleplanen sliber ikke på de virkeligt store knaster, der står i vejen for et mærkbart fagligt løft af pædagoguddannelsen, mener Lasse Bjerg Jørgensen.
»Planen er jo småjusteringer i en grundlæggende underfinansieret pædagoguddannelse. Uddannelsestaxameteret er stadig for lavt, og de årlige 2-procent besparelser er ikke taget af bordet. De er jo helt ude i skoven. Vi ved fra professionshøjskolerne, at de betyder færre lærere og færre undervisningstimer, og det vil uundgåeligt påvirke det faglige niveau negativt,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.
Han mener, at vil politikerne forbedre uddannelsen, skal de først fjerne de grundlæggende økonomiske problemer for pædagoguddannelsen.
»Så længe uddannelsen er underfinansieret og underlagt yderligere besparelser vil de studerende stadig opleve for få timer og for lidt feedback og vejledning. Uden flere ressourcer, kommer vi altså ingen vegne,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.
Savner SU-praktik
BUPL savner også en plan for på længere sigt at sikre SU-finansiering i alle praktikker på uddannelsen, men den omlægning har staten tidligere afvist – og også her var det økonomien, der spændte ben.
En omlægning til SU-praktik vil koste et tre-cifret millionbeløb, har beregninger tidligere vist, men Lasse Bjerg Jørgensen mener, at netop SU-praktik virkelig vil kunne løfte fagligheden.
»SU-praktikken vil sikre, at de studerende bliver ’rigtige’ studerende, på den måde, at de ikke er en del af den daglige arbejdskraft, som de er i dag. Det er altså vigtigt, at man ikke bliver regnet ind i nogen form for normering, så man kan koncentrere sig om det faglige udbytte, man skal have ud af sin praktik,« siger han.
Positive studerende
Også Pædagogstuderendes Landssammenslutning, PLS, savner især et langsigtet fokus på SU-finansiering af praktikken og bedre økonomi på uddannelsen. Men ellers er PLS overvejende positive overfor den nye handleplan.
»Det er positivt, at ministeriet og professionshøjskolerne sammen forpligter sig på at give et fagligt løft til vores uddannelse, Danmarks største uddannelse. Vi er især glade for den nye tilrettelæggelse af første års grundfaglige forløb og håber, at vi med indførelsen af længere moduler kan få mere undervisning og mulighed for at fordybe os mere vores studier og i faget,« siger faglig sekretær i PLS, Maria Kallehauge Jessen.
Og så håber de studerende, at de i det videre arbejde med at evaluere og forbedre pædagoguddannelsen, vil blive mere inddraget. Arbejdsgruppen bag den nye handleplan er udarbejdet af repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet samt fra professionshøjskolerne - men ingen studerende.
’Én ting er sikkert, vi vil med i de udvalg der nedsættes af ministeriet, for vi er eksperterne på pædagoguddannelsen’, skriver PLS i et indlæg om handleplanen på deres hjemmeside.
Se handleplanens ni initiativer
- Synliggørelse af fuldtidsstudier (40 timer ugentligt) i studerendes ugeplan
- Øgede studiekompetencer gennem studiestartsundervisning og tilrettelæggelse af uddannelsen
- Ny tilrettelæggelse af grundfagligheden
- Kortlægning af omfanget af aflyste timer og erstatningstimer
- Tidligere udprøvning
- Mødepligt til planlagt undervisning i Grundfagligheden Studiestart august 2019
- Mere krævende prøver
- Skærpelse af bedømmelsesgrundlaget Opstart foråret 2018
- Udvikling af best practice for studiedagene Medio 2019
Herudover evalueres pædagoguddannelsen i 2020.
