Podcast-aktuelle Søren Engelsen: Man lærer etik ved at gøre etik  

Farmor Klara er en af etikforsker Søren Engelsens store forbilleder, for hun var et meget etisk menneske. I dag arbejder forskeren for at skabe en forståelse af etik i den pædagogiske praksis. Det gør han blandt andet i en ny etikpodcast fra Børn&Unge.
Søren Engelsen
Søren Engelsen er gennemgående figur i Børn&Unges nye podcast-serie 'Dilemma'.

Det må have været lige omkring sin 40-års fødselsdag for 4 år siden, at Søren Engelsen begyndte at spekulere over, hvorfor han havde valgt at blive forsker i filosofi, og hvad der havde fået ham til at interessere sig for etik og pædagogik.

Ud af fortidens tåger trådte et klart svar: Hans opvækst og familie har ledt ham mod en karriere, der har med mellemmenneskelige forhold at gøre. En baggrund, der også har inspireret ham til at blive fortaler for en mere praksisnær og erfaringsdrevet tilgang til etik i pædagogik.

Søren Engelsen er forsker ved Roskilde Universitet og forfatter til bogen ’Etiske færdigheder i pædagogisk praksis’. Han interesserer sig især for den nære omsorgsetik og forståelsen af andre og deres situation, og så er han eksternt medlem af BUPL’s Etiske Råd. Med den kasket på er han en gennemgående figur i Børn&Unges nye etikpodcast, der netop har haft præmiere.

Interessen for især omsorg fik Søren Engelsen ind med moder­mælken.

”Jeg er vokset op i en familie, hvor det at drage omsorg for hinanden er i højsædet. Det har været en del af min opdragelse. Det ligger som et bagtæppe i mit liv, at det at være menneske er vigtigt.”

Dundertaler og røde faner

Søren voksede op i et hjem, hvor begge forældre var meget engageret i politik på den yderste venstrefløj, og barndommen foregik derfor ofte til lyden af dundertaler og synet af røde faner. De politiske værdidiskussioner fortsatte ind i de to barndomshjem (forældrene blev tidligt skilt) i henholdsvis Ringsted og Sorø.  Selvom han, kæresten Karen og deres datter, Klara på nu 14 år, efter flere år i København er flyttet tilbage til barndomsbyen Sorø, har han ikke valgt at træde i samme dybe politiske fodspor som sine forældre.

”Jeg er ikke specielt politisk, men jeg kan se, at det at ville gøre noget og engagere sig i andre mennesker er kommet derhjemmefra. For mig er det blevet til en stor interesse for etik, og alt hvad der rører sig i forhold til mellemmenneskelige relationer,” siger han og tilføjer:

”Det er min vej ind i pædagogikken.”

Når Søren Engelsen bliver spurgt om, hvem han er særlig inspireret af, peger pilen igen tilbage på rødderne: ”Min farmor,” lyder svaret.

”Noget af det, der kendetegner min forståelse af, hvad etik handler om, er, at det handler om det mellemmenneskelige. Når man tænker på etik, tænker man ofte på de store etiske ­teoretikere som John Stuart Mill og Immanuel Kant, men hvis du kigger på, hvem der egentlig er de ’gode mennesker’, er det ikke altid de teoretisk mindede. Min farmor var ikke specielt teoretisk anlagt, men jeg husker hende som et basalt godt menneske. Hun havde en omgang med mennesker, som var omfavnende, inkluderende og anerkendende. Buzzwords, som vi kan lide at kaste rundt med indenfor pædagogikken, men for hende var det ikke bare gode ideer. Hun udlevede det.”

Lyt til interview med Søren Engelsen ved at klikke på afspilleren ovenfor.

Pædagogikkens farmor Klara

Men hvordan bliver man så ’farmor Klara’ i sin pædagogiske praksis?

”Det begynder med konkrete erfaringer. Det er for eksempel svært at forstå næstekærlighed, hvis man ikke har haft konkrete erfaringer med næstekærlighed i mødet med andre mennesker,” siger Søren Engelsen.

Når han kaster et kritisk blik ud over den pædagogiske praksis, ser han en tendens til, at der bliver fokuseret for meget på store, forkromede principper og abstrakte mål ved for eksempel at hænge buzzwords som ’anerkendelse’ eller ’omsorg’ op på væggen i personalestuen.

”Jeg plejer at sige, at for at være etisk kvalificeret er det hverken nødvendigt eller tilstrækkeligt med de her fine principper, som vi sætter op på væggen.”

Skriften på væggen, siger han, fører nemlig ikke nødvendigvis til, at man formår at være omsorgsfuld eller vise anerkendelse i den daglige praksis.

”Man kan lære, at anerkendelse er vigtigt, og at det er et godt etisk orienteret pædagogisk princip, men der kan være stor forskel på at anerkende et lille barn, en forælder eller en kollega. Det er først, når du står med konkrete erfaringer, der har givet dig et indhold, at du kan formå at give substans til begrebet anerkendelse. Det er først der, at du får en fornemmelse for, hvad der skal til for at anerkende netop det her barn eller den kollega eller de forældre.”

Desuden kan lidt for store idealer føre til en jagt på perfektionisme, advarer han,

”Resultatet er uundgåeligt skuffelse og ofte selvbebrejdelse. Det er uhensigtsmæssigt for en selv og for ens etiske praksis.”

Plads til refleksion

Nu er det ikke, fordi forskeren advokerer for en ren learning by doing-tilgang til etik, skynder han sig at understrege. Han mener også, at der skal være plads til refleksion, og her vender vi tilbage til spørgsmålet, hvad pædagogerne kan gøre for at højne den etiske praksis i hverdagen.

”Det er et komplekst spørgsmål, men et eksempel kunne være begrebet empati, altså at vi sætter os ind i hinandens måde at se på tingene. Det kan man vælge at dyrke sammen i en personalegruppe. Det handler om at skabe en kultur, hvor man giver plads til den slags,” svarer Søren Engelsen.

Han ser etikken som en proces, hvor vejen til en mere etisk pædagogisk praksis går igennem ’et kuperet terræn’, da hverdagen er fuld af udfordringer og uventede problematikker.

”For ikke konstant at snuble og falde er vi nødt til at fokusere på selve vejen fremfor kun på endemålet.”

Har du hørt Børn&Unges nye podcast-serie?

Serien 'Dilemma' kan høres der, hvor du plejer at finde Børn&Unge Podcast.

Hvad gjorde vi forkert?

Søren Engelsen mener, at arbejdet med etik skal være et fælles projekt på arbejdspladserne. Samtidig er det også vigtigt for den enkelte pædagog en gang imellem at dyrke det, han kalder lænestolsfilosofi: At man fjerner sig fra omverdenen for at gøre sig dybere tanker om etik.

Som studerende og forsker har han selv efterladt et betragteligt sædeaftryk i den imaginære filosofilænestol, for han har brugt utallige timer på at gruble over etik. En af de store ahaoplevelser fik han, da han skrev sin ph.d. En af hovedpointerne var, at for at den etiske praksis kan udfolde sig, må pædagogerne være åbne over for at gøre sig deres egne erfaringer.

Søren Engelsen

”Aristoteles var en af de første store filosoffer, som sagde, at etikken er en aktivitet, og vi skal tage den seriøst som aktivitet. Man lærer etik ved at gøre etik. Det er vigtigt at holde sig  for øje i den pædagogiske praksis.”

Han mener også, at det er nødvendigt at tage ved lære af sine fejl ved i fællesskab at stille spørgsmål som: Hvad gjorde vi forkert forleden, da vi syntes, det gik galt? Var der for lidt rum til at have følelserne med?

Følelser er fyord

Lige netop følelser har ellers været et stort fyord i forhold til debatten om etik, som traditionelt set primært har været fokuseret på fornuft. Men det er måske ved at ændre sig, for i dag bliver der talt meget om følelser som værende vigtige for den pædagogiske praksis.

”Det er rigtig godt, men jeg tror dog, at vi skal være mere opmærksomme på, hvad følelserne kan på vej mod det etiske mål.”

Pointen er, siger han, at følelserne kan være med til at gøre os opmærksomme på, hvad der har værdi i en konkret situation. Det kan for eksempel være svært at få en erfaring af, hvor vigtigt det kan være for en gruppe børn at lege en specifik leg, hvis man ikke tillader sig selv at lade sig rive lidt med følelsesmæssigt. Hvis man lader sig rive med, kan det også være med til at skabe et mere meningsfuldt arbejdsliv.

Interviewet er ved at være slut. Jeg spørger ind til et par fotografier, der står på bordet ved siden af sofaen, men Søren Engelsen peger i stedet på en kunstplakat på væggen og siger:

”Du skulle hellere spørge mig om det der.”

Plakaten er en kopi af maleriet ’Rooms by the Sea’ af Edward Hopper. På billedet kan man se et solbeskinnet rum med udsyn til blåt bølgende vand.

”Det minder mig om det etiske terræn, hvor tingene er omskiftelige,” siger etikforskeren og tilføjer, at han tolker lyset som fornuften og rummet som en påmindelse om, at vi selv må skabe plads til at forholde os til det, der sker omkring os.

Om Søren Engelsen

  • Født 1978.
  • Ph.d. i filosofi og arbejder som forsker ved Roskilde Universitet med etik, livskvalitet og mening indenfor pædagogik, uddannelse og sundhedsområdet.
  • Eksternt medlem af BUPL’s Etiske Råd med en særlig interesse i den nære omsorgsetik og forståelsen af andre og deres situation.
  • Forfatter til bogen ’Etiske færdigheder i pædagogisk praksis’, hvor han forsøger at gøre etikken forståelig som en kundskab og en praksis mere end blot som teori.
  • Deltager i Børn&Unges nye etikpodcast, produceret i samarbejde med BUPL’s ­Etiske Råd.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.