Ytringsfrihed under pres: Pædagoger tier som aldrig før
’Vi må ikke fortælle om forholdene i institutionen til nogen udenfor huset’. ’Vi har mundkurv på oppefra’. ’Vi har fået at vide, at det er fyringsgrund at ytre sig’.
De udtalelser – og mange flere med samme budskab – kommer fra deltagerne i en ny undersøgelse, som BUPL har foretaget. Den viser, at pædagoger holder mund som aldrig før med deres kritik.
I undersøgelsen svarer hver anden pædagog, at de har undladt at ytre sig kritisk offentligt om arbejdsrelaterede forhold, selvom de havde behov for det. En voldsom stigning siden 2015, hvor BUPL gennemførte en lignende undersøgelse. Dengang var det hver tredje pædagog, der havde valgt ikke at ytre sig.
Bekymrende udvikling
Undersøgelsen viser også, at størstedelen tier på grund af frygt for, hvad udtalelserne kan føre med sig. En bekymrende udvikling, lyder det fra ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
»Hvis man synes, at offentligt ansattes ytringsfrihed er vigtig, for eksempel af hensyn til den enkelte medarbejder eller til samfundets informationsniveau, er det naturligvis bekymrende, hvis halvdelen af BUPL’s medlemmer i undersøgelsen siger, at de afstår fra at ytre sig, fordi de er bange for konsekvenserne,« siger Jørgen Steen Sørensen.
Der er nu ellers brug for pædagoger, der blander sig i den offentlige debat om deres vilkår – og om forholdene for de børn, unge og ældre, de arbejder med. Det mener BUPL-formand Elisa Rimpler, der derfor kalder det ’alarmerende’, at hver anden pædagog i den aktuelle undersøgelse ikke ytrer sig om kritisable forhold.
Et demokratisk problem
»Først og fremmest er det et demokratisk problem, at samfundsborgere ikke frit kan ytre sig. Samtidig er det en forudsætning for at udvikle kvaliteten og velfærden i vores institutioner, at pædagoger tør give et sandfærdigt billede af virkeligheden. Hvordan skal politikere ellers navigere og prioritere?« spørger Elisa Rimpler.
»Eksempelvis er vi lige nu i en situation på dagtilbudsområdet, hvor pædagoger og ledere skal realisere en ny, styrket læreplan. Vi er helt afhængige af, at medarbejderne frit kan drøfte hverdagens udfordringer for at udvikle de pædagogiske miljøer til gavn for børnene – og for at leve op til loven. Så det er direkte skræmmende, at det går den forkerte vej,« mener Elisa Rimpler.
Kritik udvikler arbejdspladsen
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) giver BUPL’s formand ret i, at det er vigtigt, at pædagoger oplever, at de kan fortælle om både godt og skidt fra deres arbejdsplads.
»Det er med til at udvikle arbejdspladsen og den hverdag, børnene er en del af. Derfor håber jeg, at kommunerne, som er pædagogernes arbejdsgiver, tager det alvorligt, hvis der er problemer med ytringsfriheden på pædagogernes arbejdsplads,« skriver Mai Mercado i et mailsvar til Børn&Unge.
Børn&Unge har bedt Kommunernes Landsforening (KL) om et interview, men har fået afslag. Dog skriver juridisk chef Pernille Christensen i en mail, at det efter KL’s mening er vigtigt, at kommunalt ansatte deltager i samfundsdebatten, både på nationalt og kommunalt niveau.
»Reglerne på området er meget klare: Alle offentligt ansatte herunder pædagoger har ret til at ytre sig om emner, der vedrører deres eget arbejdsområde - også når deres synspunkter og meninger er kritiske. Kommunerne er meget opmærksomme på reglerne, ligesom Folketingets Ombudsmand holder øje med, at offentligt ansatte ikke får advarsler eller bliver afskediget, fordi de har deltaget i debatten,« skriver hun.
