6 gode råd: Sådan holder du samtaler med sårbare børn og unge

Hvordan kan man tilrettelægge professionelle samtaler med børn og unge i udsatte positioner? Og hvordan sikrer man, at børnene bliver reelt inddraget, så det er barnets tarv, der tilgodeses? Med bogen ’Samtaler med børn og unge – inddragelse, kommunikation og metoder’ giver den norske professor Øyvind Kvello en gennemgang af, hvordan man kan gribe det an, og også en gennemgang af den forskning, der ligger til grund for hans anbefalinger. 

Her er seks pointer fra bogen:

Vær bevidst om dine værdier

Professionelle samtaler med børn forudsætter en høj grad af bevidsthed om, hvor man placerer sig i det teoretiske landskab, og om de stærke og svage sider valgene medfører. Samtaler med børn handler om menneskesyn, værdier, holdninger og etik.

Lad barnet fortælle

I nogle samtaler er det hensigtsmæssigt at indtage en ikke-vidende position for at sikre, at de temaer, der tales om, udforskes på en god måde. Det handler om ikke at styre samtalen med egne meninger, men om at lade barnet komme til sin ret og indtage fortællerscenen. 

Problemorienteret eller løsningsfokuseret?

Man kan vælge mellem et problemorienteret eller et løsningsfokuseret perspektiv som samtalepartner. Den problemorienterede er den mest almindelige. Her forsøger man at analysere sig frem til årsagerne til vanskelighederne. Tanken er, at når man finder årsagerne, så bliver symptomerne ofte forståelige. Det er derfor, myndighederne på børne- og ungeområdet ofte begynder med undersøgelser, kortlægninger elle udredninger.

En forståelse af en vanskelig situation giver dog ikke nødvendigvis viden om, hvordan den kan løses, mener dem, der arbejder med den løsningsfokuserede tilgang. Her gælder det om at finde frem til det, barnet eller den unge gerne vil opnå. Tanken er, at hvis det lykkes at realisere noget af det, barnet drømmer om, så reduceres omfanget af problemer. 

Vær forberedt

Gode samtaler kræver forberedelse. Rammerne for og målene med samtalerne skal være klare, ellers kan det skabe fejl i samtalernes forløb og føre til, at fagpersonerne fører samtalerne ind på temaer, som man ikke burde bruge tid på. 

Kend børnenes kompetencer

Hav kendskab til børnenes kognitive og sproglige kompetencer. Det styrer i høj grad, hvilke spørgsmål de kan besvare. Generelt er det ekstra krævende at skabe gode samtaler med børn under seks år. Små børn kan fæste sig ved perifer frem for central information om en hændelse. Børn kan ændre deres svar, når de stilles samme spørgsmål flere gange. Det kan handle om, at man over tid husker forskelligt, men også om, at børn kan tro, at de ikke svarede rigtigt første gang, de fik spørgsmålet, og derfor giver et andet svar. 

Spejl børnenes ordvalg

Børn giver dårligere svar, når fagpersoner udskifter de ord, som børnene benytter. Ved at benytte børnenes ordvalg viser man, at man lytter aktivt, ligesom det holder flow i samtalen. 

Kilde: ’Samtaler med børn og unge – inddragelse, kommunikation og metoder’ af Øyvind Kvello. Se mere om bogen her.