Virkelighedsfjern regnemetode presser ledere: Kan havne i ubehageligt dilemma
Landets daginstitutionsledere kan ende i et ubehageligt dilemma, når loven om minimumsnormeringer træder i kraft: Valget mellem at udvande institutionens faglighed eller øge presset på deres eget arbejdsmiljø.
BUPL’s vilkårsundersøgelse fra efteråret 2022 viser nemlig, at kun 1 ud af 25 daginstitutionsledere indgår i normeringen i det omfang, folketingsaftalen om minimumsnormeringer fra november 2020 lægger op til.
I aftalen vægtes lederne med 85 procent i opgørelsen af normeringer. Men kun fire procent af landets daginstitutionsledere indgår ifølge vilkårsundersøgelsen i normeringen i 85 procent af deres arbejdstid (se boks).
Den virkelighedsfjerne opgørelsesmetode kan presse en række pædagogiske lederes arbejdsmiljø. Særligt ledere i små dagtilbud med få ansatte, advarer Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL.
”Deres tilstedeværelse på stuen vil få stor betydning for, om institutionen lever op til minimumsnormeringer,” siger hun.
Dilemma: Skal jeg presse faglighed eller arbejdsmiljø?
Desuden kan dagtilbudsledere blive presset af forældrekrav om, at de er på stuen 85 procent af tiden for, at institutionen reelt har minimumsnormeringer, påpeger Eva Munck Immertreu.
”Konsekvensen af den virkelighedsfjerne opgørelse er, at en række daginstitutionsledere skal vælge mellem selv at være mere på gulvet – og dermed have mindre tid til at udføre deres ledelsesmæssige opgaver – eller ansætte flere ufaglærte for at strække midlerne til indfasning af minimumsnormeringer længere,” siger hun.
Skæv opgørelse kan presse ledernes rolle på stuen
Eva Munck Immertreu understreger, at det fra et ledelsesfagligt synspunkt er positivt, at langt de fleste ledere ifølge BUPL’s vilkårsundersøgelse kun indgår i normeringen en lille del af deres arbejdstid.
Blandt andet derfor arbejder BUPL stadig for at få lederne trukket helt ud af normeringsopgørelserne.
”Dels fordi deres ledelsesmæssige opgaver tager tid, dels fordi deres rolle ude på stuen gerne skal være som observatør og sparringspartner i forhold til samspillet mellem børn og ansatte. Den rolle vil blive presset, hvis lederne forventes at indgå i normeringen i væsentligt højere grad for at leve op til minimumsnormeringer,” siger hun.
Dagtilbudschefer om skæv opgørelse: Frygter fald i pædagogandel
Også Merete Villsen, dagtilbudschef i Ikast-Brande Kommune og formand for Børne- og Kulturchef-foreningens dagtilbudsnetværk advarer om, at den virkelighedsfjerne opgørelsesmetode kan skabe problemer for ledere og forvaltninger.
”Jeg er især bekymret over, om opgørelsesmetoden kan føre til et yderligere fald i pædagogandelen. For vi har brug for pædagogernes faglighed i institutionerne,” siger hun og opfordrer til tæt dialog mellem ansatte, ledere og forvaltninger rundt om i kommunerne.
Samtidig bør kommunerne sikre, at ledernes kompetencer er opdateret via efteruddannelse, og at de har ledernetværk, hvor de kan sparre med hinanden om deres udfordringer, understreger hun.
Eva Munck Immertreu bakker op om både sikring af kompetenceudvikling og styrket dialog og sparring.
”Samtidig bør man som leder tage kontakt til sin leder-TR eller lokale fagforening, hvis man føler sig presset til at kompensere for den her skæve opgørelsesmetode,” siger hun.
