Vild udmelding: Ud med skriftlig læreplan i daginstitutioner

Landets daginstitutioner skal ikke længere lave skriftlige pædagogiske læreplaner. Det foreslår regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) som én af i alt 56 forslag til regelforenklinger på velfærdsområdet.

Regeringen vil også fjerne kravet om, at den pædagogiske læreplan skal evalueres hvert andet år.

Dagtilbuddenes arbejde med børnene vil dog stadig skulle tage udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, og der vil fortsat være krav om evalueringskultur i dagtilbuddene (læs mere om udspillet i boksen nederst).

BUPL: Nyt udspil overser stort problem

Udmeldingen om afskaffelsen af det skriftlige læreplansarbejde vil sikkert blive varmt modtaget af mange pædagoger.

Hele 75 procent af landets daginstitutionspædagoger mener nemlig, at der er behov for at lette de administrative og dokumentationsmæssige opgaver i arbejdet. Det viste en BUPL-undersøgelse fra efteråret 2022, hvor knap 1.400 pædagoger medvirkede.

Alligevel er BUPL-formand Elisa Rimpler langt fra begejstret over udspillet fra regeringen og KL. Regelforenklingerne gør nemlig ikke indhug i det store kommunale bureaukrati, som presser hverdagen i daginstitutionerne. 

”Som jeg har sagt mange gange tidligere, så er det faktisk ikke statslige regler og dokumentationskrav, der udgør et problem på vores område. Det, som generer vores pædagoger og ledere mest, er de talrige koncepter, der er blevet rullet ud over området de sidste mange år, og som fjerner fokus og tid fra kerneopgaven med børnene,” siger hun.

Læs også: Frustrerede pædagoger: Opgaver uden pædagogisk formål stjæler vores tid fra børnene

Kommunalt bureaukrati kan blive værre

Elisa Rimpler nævner tvungne sprogvurderinger som et eksempel på unødvendigt kommunalt bureaukrati.

Selvom der intet statsligt krav er om at sprogvurdere alle børn, kræver en række kommuner, at daginstitutionspædagoger laver skriftlige sprogvurderinger af samtlige børn, uanset om der er behov for det.

”Jeg frygter, at når eksempelvis krav om udarbejdelse af pædagogisk læreplan fjernes, så vil kommunerne bare rulle endnu flere koncepter, evaluerings- og måleredskaber ud som erstatning. Det vil være intet mindre end en katastrofe, når målet er at sætte fagligheden fri,” siger hun.

BUPL-undersøgelsen fra efteråret 2022 indikerer da også store kommunale forskelle på mængden af bureaukrati. I de kommuner, hvor det står værst til, vil omkring 90 procent af pædagogerne have lettet mængden af dokumentation og administration. I flere andre kommuner gælder det kun omkring halvdelen af pædagogerne.

Læs også: Forskere skyder sprogscreeninger i sænk: Stol på pædagogerne

Advarer: Regeringen og KL vil svække minimumsnormeringer

Regeringen og KL har desuden tænkt sig at skrotte kravet om, at kommunerne skal indsamle data om normeringerne på institutionsniveau. Dette har ellers været set som afgørende for fremtidige beslutninger om at indføre minimumsnormeringer på institutionsniveau.

Beslutningen møder da også hård kritik fra BUPL-formand Elisa Rimpler. 

”Det er en uheldig beslutning, som jeg har meget svært ved at se en faglig begrundelse for,” siger hun og peger på, at denne dataindsamling på ingen måde belaster pædagogerne eller stjæler tid fra børnene.

”Og jeg kan heller ikke se, hvorfor det belaster kommunen. Tværtimod synes jeg, at det her efterlader både politikere og forældre i mørket i forhold til, hvordan det går lokalt med at leve op til minimumsnormeringerne. På den måde svækker man den rettighed, som børn og forældre endelig har fået med loven om minimumsnormeringer,” siger hun.

Læs også: Under ét barn pr. pædagog: Hul i loven skævvrider kommunernes normeringer

Skru ned for læringsparadigmet: Disse krav vil BUPL af med

Selvom BUPL ikke ser det statslige bureaukrati som det største problem for pædagogerne, kunne regeringen og KL sagtens være gået meget længere for at afbureaukratisere på visse punkter, mener Elisa Rimpler.

”BUPL mener blandt andet, at man bør fjerne reglen om, at børnehaver skal arbejde skoleforberedende, ligesom den styrkede pædagogiske læreplan med fordel kan skrue ned for læringsparadigmet. Vi kan dog have en bekymring for, at kommunerne selv begynder at introducere nye styrings-koncepter og forskellige former for skriftlige dokumentationskrav i stedet for læreplanen. Det har vi desværre set tidligere,” siger hun.

Elisa Rimpler nævner samtidig, at en række administrative opgaver, som i dag havner på ledernes bord, burde kunne løses andre steder i forvaltningen.

”Det vil vi meget gerne gå i dialog med ministeren og KL om. Det er jo trods alt vores pædagoger og ledere, som ved, hvor skoen trykker,” understreger BUPL-formanden.