'Vi kan komme helt ned i legehullet.' 5 pædagoger viser, hvad en god normering betyder
Loven om minimumsnormeringerne er nu fuldt indfaset, og alle landets kommuner skal leve op til en gennemsnitlig normering på 1 til 3 i vuggestuer og 1 til 6 i børnehaver.
Men hvad betyder en god normering for det pædagogiske arbejde og arbejdsmiljøet i daginstitutioner? Det fortæller fem pædagoger om her:
Vi kan komme helt ned i legehullet
”En god normering giver os mulighed for at komme ned i legehullet, som vi kalder det. Det er, når vi kan gå helt ind i børnenes lege, og når vi har tid til at blive der. Så kommer vi ind på livet af børnene på en helt anden måde og kan hjælpe dem med at styrke sociale relationer og undgå eller løse konflikter, som ellers kan ødelægge en leg. Det kræver, at vi pædagoger giver hinanden lov til at være fordybet sammen med børnene. For at det kan lade sig gøre, skal vi være nok på arbejde, så den enkelte kan falde ned i legehullet og samtidig vide, at en kollega kan hjælpe børn på toilettet, trøste et grædende barn og så videre.”
”Når vi er fuldt bemandet, har vi også bedre mulighed for at planlægge aktiviteter. I en skovbørnehave som vores kræver det ekstra planlægning, fordi vi skal være foran med sæsonerne. Vores udstyr skal være i orden, og kommunikationen med forældrene er vigtig, så børnene har vanter og flyverdragter til vintervejret. Ellers kan vi ikke give børnene de oplevelser, vi ønsker for dem.”
Christian Klein, pædagog i skovbørnehaven i Børnehuset Mølleåen, en integreret institution i Rudersdal Kommune. Huset ligger tæt op ad skoven, og børnene er ude i naturen hver dag.
Vi kan hurtigt tilbyde hjælp til kollegerne
”På min stue er vi tre faste voksne og to studerende. Jeg er den eneste pædagog, og i vores område er der mange opgaver, som kun pædagogerne må løse. Medarbejdere og assistenter må for eksempel ikke tage forældresamtaler eller dokumentere. Det giver mig en ro at vide, at jeg kan forlade stuen, uden at der mangler hænder til at give omsorg, når jeg ikke er til stede.”
”Vi har en god normering samlet set i institutionen, fordi vi har flere børn med særlige behov. Jeg oplever, at der er færre aflysninger af planlagte aktiviteter, fordi vi kan trække på hinanden. Og det betyder meget for vores arbejdsglæde, at vi hurtigt kan tilbyde vores hjælp til en kollega, hvis vi kan se, at det hele er ved at brænde sammen. Med de ekstra hænder følger et større overskud, men det kræver samtidig en effektiv planlægning, så vi udnytter de ekstra kræfter bedst muligt, og der stadig er en rød tråd i det pædagogiske arbejde.”
Mia Schjøtt, pædagog i en kommunal børnehave i Randers.
Vi kan skabe en rolig og fokuseret energi
”Jeg arbejder i en mellemgruppe for børn i alderen 3-5 år. Vores normering gør, at vi kan bruge vores faglighed godt og rumme flere børn. Når der er for mange børn pr. pædagog, kommer der meget mere uro og flere afvigelser. En god normering giver os mulighed for at holde rolige og udviklende samlinger, som sammen med afslapningstid inden frokost er den røde tråd i børnehusets hverdag. Vi er nogle erfarne pædagoger, som er opmærksomme på, hvad børnegruppen og det enkelte barn kan, og hvad deres behov er. Så vi kan sætte gang i brugbare aktiviteter ud fra vores iagttagelser og vores kendskab til børnene, og det skaber en rolig og fokuseret energi.”
”Det er så rart at kunne gøre et godt stykke arbejde. Vores normering betyder, at jeg kommer godt omkring børnene og fornemmer, at de får glæde og udvikling af at være i børnehuset. Det giver mig samtidig en stor arbejdsglæde.”
Jane Jespersen, pædagog i Børnehuset Kvaglund i Esbjerg. Institutionen ligger i et område på regeringens ghettoliste og har derfor ekstra socioøkonomiske midler.
Vi kan hjælpe børnene ind i fællesskabet
”Det siger sig selv, at kvaliteten af vores arbejde bliver bedre med gode normeringer. For så kan vi være der, hvor børnene er. Vi kan sætte gang i aktiviteter, yde omsorg og hjælpe børnene med at øve sig i konflikthåndtering. Vi kan give dem den helt tætte vejledning og guidning, som de har brug for. Og vi kan observere børnene i forhold til deres adgang til fællesskaber og hjælpe dem til at være i fællesskaberne. Vi kan gøre alt det, som børn har brug for vores hjælp til, når de er i et forpligtende fællesskab, som det er at gå i børnehave.”
”Der skal selvfølgelig være voksne nok, men det er ikke lige meget, hvilke voksne vi er til opgaven. Der er afgørende forskel på, om en bedre normering bliver sikret med en sød 19-årig medhjælper eller en erfaren, uddannet pædagog. Vi skal glæde os over og sætte pris på, at man mange steder oplever at få bedre normeringer. Men det er problematisk, at det langt hen ad vejen er sket gennem ufaglært personale.”
Hanne Birgitte Lundsgaard, pædagog og afdelingsleder i den selvejende børnehave Saxogården i København. Hun har størstedelen af sin tid med børnene.
Vores arbejdsglæde smitter af på børnene
”Vi er en lille børnehave med en god normering. Jeg kan godt mærke, at der er kommet flere hænder, men der er stadig pres på. Især om eftermiddagen skal vi løbe stærkt, for der er vi færre på arbejde, og børnene er ved at være trætte. En god normering betyder, at jeg oftere kan få lov til at fordybe mig i aktiviteter med børnene. Hvis nogle af børnene mister interessen og falder fra, ved jeg, at mine kolleger er der til at tage sig af dem. Vi har også bedre mulighed for at gå mere med i børnenes leg.”
”En god normering giver os også mulighed for at komme hinanden ved som kolleger og give hinanden sparring. Det kræver, at lederen afsætter tid til det, men tiden er godt givet ud, for det får pædagogfagligheden til at stige markant. Vi er mere til stede, og vi bliver bedre til at tilgodese børnenes forskellige behov. Det er sådan noget, der får en til at vokse som pædagog.
Og når vi er glade for at gå på arbejde og trives, smitter det også af på børnene.”
Ditte Poulsen, pædagog i Hem Børnehave i Skive Kommune.
