Ventetid på specialplads presser både børn og pædagoger: Her er det værst

Et barn i børnehaven mistrives og har brug for støtte. Efter en længere proces er støtten blevet bevilget enten i form af en plads på en specialinstitution eller støtte i institutionen.

Endelig kan barnet få et tilbud, der i højere grad matcher behovet. Problemet er bare, at der ofte går lang tid, før barnet får støtten, viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra 2025, som over 11.000 pædagoger har svaret på:

• 18 procent af pædagogerne i dagtilbud har et barn på deres stue, som venter på støtte eller en specialplads, selvom de er visiteret til det. Nogle har to og enkelte tre.
• I en række kommuner gælder det helt op til omkring 30 procent af pædagogerne. Se mere i danmarkskortet nederst i artiklen.

PPR-chef afviser: Stigning skyldes ikke bare, at vi er blevet bedre til at opspore

Sidsel Bondo er leder af Børne- og Ungerådgivningen i Helsingør Kommune og forperson for Landssamrådet af PPR-chefer.
Hun påpeger, at kommunerne generelt oplever, at flere børn har det sværere end for eksempel fem og ti år siden.
Samtidig afliver Sidsel Bondo en teori, der jævnligt bliver fremsat.

“Det handler ikke om, at vi er blevet bedre til at opspore. Det kan jeg klart afvise. Flere børn har det svært, og der er mere komplekse problemstillinger. Børn, som man søgte støtte til for ti år siden, søger man ikke støtte til nu, fordi andre har mere brug for den,” siger hun.

Brug for kortest mulig ventetid: Sæt ind med midlertidig støtte

Man kan ikke forvente, at en kommune kan stille et tilbud til rådighed fra den ene dag til den anden. Men når der er bevilget støtte, er det, fordi der er brug for den. Så ventetiden skal være kort, påpeger Camilla Louise Ganzhorn, direktør i ADHD-foreningen.

“Er der alligevel lidt længere ventetid, må man bevilge midlertidig støtte, som måske kan købes eksternt, hvis kommunen ikke selv har den. Det kan være støtte til forældrene, hvilket vi ved er vigtigt,” siger hun.

Hun ser resultatet af BUPL’s vilkårsundersøgelse som endnu en understregning af problemets store omfang. 

“Vi svigter både børn og voksne, for alle er jo blevet enige om, at barnet har brug for støtte. Og inden man når dertil, er der allerede gået et godt stykke tid, hvor pædagogerne har forsøgt sig med forskellige tiltag. PPR bliver langtfra inddraget den første dag, man oplever, at der er en udfordring med barnet.” 

Enighed: Her bør kommuner især investere

Forperson for landets PPR-chefer Sidsel Bondo mener, der er skal investeres massivt i de små børn, hvis skuden skal vendes.

“Som samfund skal vi prioritere at have ordentlige normeringer, som muliggør nærvær, også i forhold til børn med særlige behov. Hvis vi havde bedre rammer for at udføre god pædagogik, ville vi i langt mindre grad have behov for individuelle tilbud,” siger hun.

Hos BUPL efterspørger næstformand Birgitte Conradsen især, at kommunerne har større opmærksomhed på at sikre alle børns trivsel, uanset om de har særlige behov eller ej. 

”Det kræver gode normeringer og en høj andel af pædagoger. Samtidig skal der være hurtig hjælp, så snart behovet opstår. Der bør være mulighed for en straksindsats, hvor den ekstra hjælp kommer med det samme for at støtte barnet, indtil det kan få den specialpædagogiske støtte, det har behov for,” siger hun.

Kommunernes Landsforening (KL) har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

Du kan læse langt mere om problemerne med ventetid på specialstøtte til daginstitutionsbørn i næste nummer af fagbladet Børn&Unge, som udkommer tirsdag d. 14. marts.