Trivselspædagogs egen fortælling tændte håb i børnene
Frikvarteret er et præstationsfrit rum. Et åndehul, hvor du ikke bliver bedømt på dine evner til dansk eller matematik og bare kan slappe af og være i dine relationer. Sådan er det for mange elever. Men ikke alle.
Indtil for nylig var jeg tilknyttet en udskolingsklasse på Viborg Ungdomsskole. De fleste af eleverne havde en baggrund med mistrivsel og skolevægring, og mange var droppet ud af andre skoler. Jeg skal hilse og sige, at frikvarteret kan være en voldsom udfordring, hvis du har svært ved at begå dig socialt, og hvis du generelt har brug for, at nogen sætter rammerne.
Jeg havde kun fem timer med klassen om ugen, men eleverne elskede, når jeg var der.
Satte esport på skoleskemaet
Der er et stort potentiale for trivselsarbejde i udskolingen. Eleverne er i den alder, hvor de får flere og flere valgmuligheder og samtidig skal finde ud af, hvem de er og gerne vil være. Jeg vil vove den påstand, at potentialet for trivsel er særlig stort for den gruppe elever, jeg arbejdede med der.
Vi observerede eleverne og talte med dem om, hvad der gjorde dem glade og gav dem ro i maven, og for en stor dels vedkommende var det gaming. Det gav trivsel at sidde bag en computer, og derfor tog vi fat her.
Vi satte esport på skoleskemaet to lektioner om ugen, men ikke ud fra et perspektiv om konkurrence eller præstationer. Det handlede om at kommunikere og arbejde sammen. Og vi så hurtigt, at eleverne kunne sænke paraderne overfor hinanden, når de var i en aktivitet, som de var trygge i og følte sig gode til.
Styrkede relationerne
Vi oprettede et digitalt forum, hvor eleverne kunne kommunikere, og det styrkede deres relation. Både i frikvartererne og derhjemme, hvor mange af dem alligevel sad foran skærmen.
De fik mulighed for at række ud til kammeraterne, og for flere af elevernes vedkommende var det det eneste netværk, de havde udenfor skolen.
Nu var vi klar til at udvide relationen. Men først besluttede min kollega og jeg, at vi måtte skifte scene til den lokale fritidsklub. Væk fra alt det, eleverne forbandt med nederlagene i skolen. For nu skulle de høre min historie.
Som ung kan du godt føle dig helt alene i verden, især når du har det svært. Jeg viste dem, at der var en, de kunne komme til med deres udfordringer.
Andreas Østergaard, trivselspædagog.
En pjækkedag blev til mange
Jeg har altid haft det svært i skolen. Der var ikke noget bestemt galt. Det var nærmere det hele. Når mine forældre bekymrede sig og spurgte, hvad der var i vejen, havde jeg intet svar. Det har jeg til dels heller ikke i dag.
Tæt på, hvor vi boede, lå en skov. Med et lille skur, som ikke kunne ses fra vejen. Her kunne jeg dreje af på vej mod skole. Efter 20 minutter vidste jeg, at mine forældre var kørt på arbejde. Så kunne jeg cykle hjem igen.
En pjækkedag blev til mange, og jeg blev langsomt mere trist og isoleret. Jeg faldt hen foran computerskærmen og tog 30 kilo på. Til sidst mistede jeg helt håbet om at finde noget, jeg var god til. Først droppede jeg ud af folkeskolen. Senere også efterskole og 10. klasse.
Fik nogle at spejle mig i
Som 15-årig fik jeg konstateret depression. Et års tid senere blev jeg diagnosticeret med Aspergers syndrom. Diagnosen var en stor hjælp for mig og min familie, Nu kunne vi begynde at sætte ord på, hvorfor jeg trak mig, når det blev svært, og hvorfor jeg ikke kunne overskue legeaftalerne.
Det var et bosted for unge med diagnoser, der fik mig om på den anden side. Jeg mødte forstående voksne og kammerater, jeg kunne spejle mig i. Når jeg ikke havde overskud til at gå en tur eller spille et spil, forstod de det og sagde, at det var o.k. Herfra begyndte det at gå den rigtige vej for mig.
Alt dette fortalte jeg de unge den dag i klubben. De lyttede intenst, når de ikke spurgte ind til min historie. Oplevelsen fik stor betydning for min relation til dem.
Jeg tændte håb
Som ung kan du godt føle dig helt alene i verden, især når du har det svært. Jeg viste dem, at der var en, de kunne komme til med deres udfordringer. En, der ville forstå dem.
Og jeg tændte et håb om, at de kunne få det bedre. Ligesom det var sket for mig.
