Støjen giver hovedpine: 'Mange børn vil ikke i SFO'

Langt størstedelen af pædagoger er generet af støj. På Tune Skole og SFO har de mange gode ideer og kreative løsninger, men alligevel giver støjen børn og voksne hovedpine.

Kvinde tager sig til hovedet — Støjen fylder i hverdagen for mange pædagoger og forstyrrer arbejdet, viser BUPL's vilkårsundersøgelse. | Foto: Colourbox

Artikel

Af Mikkel Prytz, journalist

Udgivet den 9. oktober 2025

Der er et emne, der altid fylder meget på personalemødet på Tune Skole og SFO: Støjen, som gør ondt på børnene, får bekymrede forældre til at stille spørgsmål og dræner pædagogers og læreres overskud.

”På daglig basis har vi børn, der har ondt i hovedet og maven på grund af støj. For de fleste stopper smerterne, så snart de kommer hjem. Det skaber en del irritation hos forældre, når børnene er blevet ringet hjem. Vi har også mange børn, der ikke vil i SFO, fordi der er for meget larm,” fortæller Nanna Bruun Poulsen, pædagog i Tune, der ligger mellem de sjællandske byer Roskilde og Greve.

Og Tune Skole og SFO er langt fra det eneste sted, der har problemer med støjen. Det viser BUPL's seneste vilkårsundersøgelse.

88 %

Så mange pædagoger er udsat for forstyrrende baggrundsstøj i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid.

28 % bliver forstyrret næsten hele tiden.

Kun 1 % bliver aldrig forstyrret af støj.

Kilde: BUPL's vilkårsundersøgelse 2025

Tidligere lå skolens indskoling midt i byen, mens mellemtrin og udskoling lå i udkanten af byen. For nylig har skolen været gennem en sammenlægning, og SFO’en er rykket til midlertidige bygninger og har lokalefællesskab med skolen.

Det kræver en del tilvænning for både børn og voksne, forklarer Nanna Bruun Poulsen, blandt andet på grund af de lange gange, der får støjen til at stige markant.

”Vi skal hele tiden påtale støjen og håndhæve reglerne. Det er så trættende, når man for 15. gang på en dag skal sige til et barn: Husk at gå. Ikke løbe,” siger Nanna Bruun Poulsen.

Børnene kan tage kørekort

Hun og kollegerne gør meget for at undgå larm og uro. De har fokus på overgangen fra skole til SFO og prøver på at være ude så meget som muligt. De tænker også over at gå hen til et barn i stedet for at løbe eller råbe, så deres egne handlinger afspejler den adfærd, de ønsker hos børnene.

De har også fundet på et ’kørekort’, som børnene kan tage. Først skal man igennem en teoriprøve, hvor man skal svare på spørgsmål om, hvordan larm påvirker andre børn. Kørekortet ligger på barnets garderobeplads, og man kan få et klip i det, hvis man bryder reglerne. Omvendt får man en stjerne, hvis man hjælper med til at holde støjen nede.

Og hvis man får tre stjerner, bliver man trafikambassadør.

Piller er ikke en holdbar løsning i længden

På trods af de gode ideer og nye tiltag er støjen alligevel svær at være i, fortæller Nanna Bruun Poulsen.

”Jeg har tit hovedpine og ondt i øjnene, og jeg kan godt have ondt i hovedet i længere tid ad gangen. Så tænker jeg: Nå ja, det har også været heftigt i dag. De værste dage tager jeg piller, men jeg prøver at lade være, for det er ikke en holdbar løsning i længden,” siger pædagogen.

”Støjen påvirker også min mulighed for at levere kvalitet i mit arbejde. Jeg bruger enormt meget energi på at fortælle børn, hvordan vi opfører os her, og den energi kunne jeg jo bruge på meget bedre måder sammen med børnene,” siger hun.

Se også BUPL's temaside 'Kommunalvalg 25 - Kvalitet til børn og unge'

Hvordan påvirker støjen dig?

Vi har spurgt tre pædagoger: Hvordan er støjniveauet på din arbejdsplads? Hvordan påvirker det børnene? Og hvordan påvirker det dig?

Jeg var tit træt og havde hovedpine

I min nuværende institution har vi ikke et stort problem med støj, men det var der i den vuggestue, jeg arbejdede i tidligere. Normeringen var dårlig, og når man arbejder med vuggestuebørn, kan man ikke bare smutte udenfor, hvis støjen bliver for meget.

Børnene var meget påvirket af støj. Jeg kunne se, at flere børn ikke kunne finde ro og ikke kunne følge med i, hvad vi var i gang med. Det var især et problem i yderstunderne, for normeringen så meget fin ud midt på dagen, men morgen og eftermiddag var presset.

Jeg havde svært ved at tænke klart, når der var for meget larm. Og jeg var tit meget træt og havde hovedpine, når jeg kom hjem. Min kollega gik med ørepropper. Jeg er ikke enig i den løsning, men hvis hun ikke gjorde det, blev larmen for meget for hende. Jeg kunne føle, at jeg ikke gjorde mit arbejde ordentligt, og det er den værste følelse at gå hjem med. Jeg vil jo bare gerne være der for børnene og give dem nærvær og masser af stjernestunder.

Gréta Jónsdóttir, Børnehaven Vestervang, Brørup:

Børnene prøver at skærme sig imod larmen

Støjniveauet er højt indenfor. Ikke blot i fællesrummet, som vi deler med naboinstitutionen, men også på stuerne. Institutionen er ellers nybygget. Der er regnet på antallet af børn pr. kvadratmeter, og vi har fået sat akustikplader op. Men når der er flere end 10-15 børn samlet, begynder det at gøre ondt i ørerne. Og i ydertimerne kan vi godt have 30-40 børn på ét sted.

Nogle børn trækker ud i hjørnerne og prøver at skærme sig mod larmen. Andre råber højere og bruger endnu mere energi. Vi prøver at organisere os og sætte forskellige aktiviteter op, men når der er for mange børn samlet, har vi ikke så mange greb at bruge. Jeg kan ikke arbejde med mindfulness eller læse højt, hvis jeg alene har ansvaret for 20 børn og også skal rydde op, sætte vasketøj over, trøste og give forældre en besked.

Efter en lang dag kan jeg have ondt i ørerne, hovedpine og være træt. Hvad mon ikke forældrene tænker, når de åbner døren ind til sådan et lydtapet? Den tanke kan godt presse mig, men jeg prøver at forsikre dem om, at ikke hele dagen er sådan.

Kirstine Møller Pedersen, Børnehuset Gimlehøj, Lisbjerg

Jeg bliver helt baldret

Der er jo meget støj, når børn leger. I år har vi flere end 150 børn på grund af stigende børnetal. Vi prøver, så godt vi kan, at sprede os og børnene ud på forskellige aktiviteter. Men der er jo ikke minimumsnormeringer i SFO. Og den specialpædagogiske bistand på skolen følger ikke med, når klokken slår fritter.

Nogle børn har det fint nok i larm, men andre stikker fingrene i ørerne og ser virkelig ikke ud til at have det behageligt. Vi har indført, at alle skal være ude den første halve time efter skiftet fra skole. Så kan vi nå at gøre klar til aktiviteter. Vi finder gode løsninger, men indtil klokken halv fire er der stadig meget skrald på.

De dage, hvor der har været meget støj, er jeg træt, når jeg kommer hjem. Det er vi alle. Især når der samtidig er børn, der har udfordringer eller reagerer udadrettet. Jeg registrerer det ikke altid, mens det står på, men kombinationen af støj og de andre ting kan gøre mig helt baldret.

Rikke Ottobrøker Krone, Arden Skole