Trepart: Din løn stiger med 1.800 kroner allerede om to år

Nu bliver der endelig gjort et indhug i pædagogers lønefterslæb. Trepartsforhandlingerne er med en pæn forsinkelse landet med en aftale, der er godt nyt for pædagoger. Alle pædagoger, det vil sige ansatte i dagtilbud, på skole-, fritids- og specialområdet (også socialpædagoger), kan nemlig se frem til en generel lønstigning på i runde tal 1.800 kroner inklusive pension om måneden for en fuldtidsansat.

Regeringen havde i sit udspil til trepartsforhandlingerne lovet lønstigninger, der først skulle være indfaset i 2030. Men for pædagogerne kommer pengene meget tidligere. Allerede i 2024 stiger lønnen 600 kroner om måneden (inklusive pension og for en fuldtidsansat), i 2025 yderligere 300 kroner, og i 2026 er lønstigningen på 1.800 kroner fuldt indfaset.

Læs også: Få overblik: Det betyder trepartsaftalen for pædagoger

Et stort indhug i pædagogers lønefterslæb

BUPL’s formand Elisa Rimpler er rigtig glad for resultatet:

”Når vi kigger på, at lønløftet skal være fuldt indfaset i 2026, er det faktisk en rigtig god aftale. Det betyder, vi får et stort indhug i vores lønefterslæb. Det svarer nogenlunde til det, vi fik ved overenskomstforhandlingerne i 2021.”

Statsminister Mette Frederiksen sagde, inden treparten blev nedsat, at udvalgte faggrupper, herunder pædagoger, skulle have et lønløft på omkring 2.500 kroner om måneden. Hvad er der blevet af de sidste 700 kroner?

”De 2.500 kroner er et gennemsnit, som statsministeren selv må stå på mål for. Det har været en trepart om rekruttering, og der har regeringens allerstørste fokus været på sundheds- og ældreområdet, og især hvordan man kan få flere til at arbejde om natten og i weekenderne. På den baggrund er jeg rigtig glad for, at vi har været i stand til at få et lønløft for alle pædagoger. Vi har holdt fast i, at vi skulle have et større, generelt lønløft, og det har vi opnået, til trods for at dagsordenen var så fokuseret på sundhed og ældre.”

Vi har kæmpet for hver en krone

Der vil helt sikkert være nogle pædagoger, der synes, at trepartsaftalen ikke er god nok. Hvad vil du sige til dem?

”Det er en rigtig god aftale i forhold til alt det, der lå på bordet fra regeringen og arbejdsgiverne. Vi har formået at få fremrykket indfasningen fra 2030 til 2026. Pengene er heller ikke bundet op på skæve vagter, anciennitet eller noget andet. Vores lønløft er et generelt lønløft, og det gælder alle pædagoger. Vi har kæmpet for hver en krone, og det er det bedst opnåelige resultat. Det er jeg overbevist om.”

Denne trepartsaftale om et lønløft er en engangsforestilling. Men der mangler stadig et lønløft på yderligere 2.200 kroner om måneden, før pædagogerne har indhentet deres lønefterslæb. Hvordan får pædagogerne lukket lønefterslæbet helt, når resten af pengene skal findes ved overenskomstforhandlinger? Det har jo hidtil ikke gjort en nævneværdig forskel.

”Vi giver selvfølgelig ikke op. Vi kommer til at arbejde videre med at få indhentet resten af pædagogernes lønefterslæb. Der er i aftalen også lagt et spor ud i forhold til, hvordan vi fremover skal udvikle løndannelsen, der betyder, at vi via overenskomsterne arbejder videre med, hvordan vi kan understøtte for eksempel rekrutteringsudfordringer og lønefterslæb.”

Seniordagene bliver rykket med pensionsalderen

Som en del af trepartsaftalen kommer pædagogernes seniordage fremover til at følge den stigende pensionsalder, en såkaldt indeksering. Det betyder, at man som pædagog får ret til fem seniordage 10 år før pensionen. Som det er nu, har pædagoger ret til seniordage, når de fylder 58 år.

 Er det rimeligt at forringe ordningen?

”Det har været et ufravigeligt krav fra regeringen og arbejdsgiverne, at der skulle ske en indeksering af seniordagene, og de havde også lagt op til en forringelse, som var ret betydelig. Vi har holdt fast i, at der skulle være 10 år med seniordage for alle. Det var så et krav fra os, at hvis vi skulle gå ind på at forringe seniorordningen, så havde vi også brug for, at lønløftet kom hurtigere. Og det har de imødekommet.”

Pædagoger kan ikke strejke alene

Som en del af trepartsaftalen har fagforbundene måtte acceptere, at overenskomstfornyelsen i 2024 bliver afsluttet hos forligsmanden og sammenkædet, så en eventuel strejke kun kan blive en realitet, hvis et flertal af alle overenskomstansatte i kommuner og regioner stemmer nej til deres nye overenskomst. Dermed bliver det meget svært for en enkelt utilfreds faggruppe at gå i strejke, som for eksempel sygeplejerskerne gjorde det i 2021.

Er det ikke et problem, at pædagoger ikke vil kunne gå i konflikt for et bedre resultat ved OK24?

”Nej, nu kommer vi til at sætte fællesskabets styrke bag overenskomsten. Vi står last og brast med alle andre. Og hvis det bliver et fælles nej, står arbejdsgiverne med håret i postkassen. Det tror jeg dog ikke bliver tilfældet, da vi som samlet fællesskab har store muligheder for at gå ud af OK24 med et resultat, vi kan være stolte af, nemlig en toårig overenskomst, hvor vi stiller krav om lønstigninger, der ligner det, de private fik i foråret, nemlig 9-10 procent lønstigninger.”

Pædagogiske ledere får ikke del i lønstigningen, men der er til gengæld sat ekstra 70 millioner kroner af til at løfte lønnen for kommunale ledere på områder, hvor medarbejderne er omfattet af trepartsaftalens lønstigninger.