Til arbejdet med adopterede børn: Psykolog fra Ankestyrelsen giver 3 gode råd

Adopterede børn har som regel mistet mindst to primære omsorgspersoner, inden de får deres adoptivfamilie. Først mister de deres biologiske mor, bagefter mister barnet plejemoderen eller den person, der passede det på et børnehjem. De tab sætter dybe spor, som kan give udfordringer, når barnet kommer i institution og skole.
Derfor kan pædagoger i institutioner og på skoler modtage gratis PAS-undervisning, som giver arbejdet med adopterede børn et løft. PAS står for Post Adoption Services og er navnet på alle former for rådgivning, der kan støtte adopterede og deres familier efter adoptionen.

Chefkonsulent og psykolog Anita Berner fra Ankestyrelsen forklarer, at PAS-undervisningen er interessant for alle pædagoger, der arbejder med børn med tidlige traumer.
Det er hendes ansvar at sikre, at de PAS-konsulenter, der tilbyder undervisning ude på skolerne og i dagtilbud, kommer med en generel psykologisk viden om, hvad en hård start på livet kan betyde for et barns sociale og psykiske udvikling og for dets indlæring.

Positive tilbagemeldinger

I en tætpakket hverdag kan det virke uoverskueligt for pædagoger at rive timer ud af kalenderen til et kursus, der er rettet mod en forholdsvis lille gruppe adopterede børn. Men Anita Berner forsikrer om, at tiden er godt givet ud.
De evalueringer, Ankestyrelsen får fra pædagoger, som har modtaget PAS-undervisning, er positive:

’Jeg fik en ny forståelse. Jeg fik øjnene op for, at der var noget, jeg havde overset. Det var meget inspirerende, og det gik lige i hjertekulen. Nu forstår jeg bedre: Moderen var jo ikke overpylret,’ lyder nogle af pædagogernes tilbagemeldinger til Ankestyrelsen.

For Anita Berner ligger PAS-undervisningens styrke i, at pædagogerne bliver præsenteret for nye indfaldsvinkler til de børn, de arbejder med. Forståelse giver indsigt, nye handlemuligheder og ny omsorg for den familie, som er sårbar, mener hun:

»Et adopteret barn skriger måske meget ved aflevering. Måske er det nemmere at være der for barnet, hvis du har en fornemmelse af, at det barn faktisk tror, at afskeden er livstruende.«

Begejstrede forældre

Når pædagoger og andre får PAS-undervisning, reagerer forældre ofte med taknemmelighed og lettelse. En af de forældre er Louise Nuppenau, hvis søn var urolig i skolen. Første skridt var, at sønnen fik støtte fra en skolepædagog, og dernæst at pæda­gogen fik PAS-undervisning og supervision fra en PAS-konsulent.
Louise Nuppenau synes, det er en succes. Sønnen får både hjælp til at koncentrere sig om opgaverne og hjælp til generel trivsel og sociale færdigheder.

»Vi har fået fagligt professionelle, der tager os og ham alvorligt. Og pædagoger er de helt rigtige til opgaven,« siger hun.

3 gode råd

Overlevelsesstrategi eller velfungerende?
Hvordan kender du forskel, hvis et barn ikke gør opmærksom på sig selv? Hvis det er svært at komme i kontakt med et adopteret barn, eller hvis du har en oplevelse af, at barnet ikke kan træffe valg, kan der være tale om en overlevelsesstrategi.

Hvordan arbejder du så med det?
Selvom barnet ikke virker interesseret i ekstra voksenkontakt, skal de voksne tilbyde sig selv igen og igen. Det er generelt en god ide, hvis du får et adopteret barn i din institution: Byd dig til.

Er alt, hvad der er adoptionsrelateret problematisk?
Nej, et barns overlevelsesstrategi kan sagtens være en styrke og kan med den rette støtte udvikle sig til selvstændighed og viljestyrke. Men det er problematisk, hvis barnet mister evnen til at mærke sig selv eller vedvarende bruger alle kræfter på at tilpasse sig.