Syge arbejdsforhold får pædagoger til at droppe faget
Tre års corona-kaos og manglen på ressourcer til indsatser for børn med særlige behov og de enorme følelsesmæssige krav, det medfører, har sat sine spor på landets pædagoger.
De seneste år har dårligt arbejdsmiljø kostet mange hundrede pædagoger både job og helbred, og antallet af pædagoger, som blev afskediget på grund af sygdom, slog sidste år rekord, viser BUPL’s statistikker.
De syge arbejdsvilkår er dog ikke kun et problem nu og her. De er også en bombe under daginstitutionernes muligheder for at skaffe det nødvendige antal pædagoger fremover, viser ny BUPL-undersøgelse:
To ud af tre ledige pædagoger, som har mistet deres job på grund af stress og stadig er ledige eller sygemeldte, ønsker nemlig ikke at vende tilbage til pædagogfaget (se boks).
Alarmerende: Går ud over både pædagoger, institutioner og børn
Johnny Gaardsdal, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for blandt andet arbejdsmiljø, kalder det ’alarmerende,’ at så stor en del af de stressfyrede pædagoger ønsker at kvitte pædagogfaget.
”Det har store konsekvenser både individuelt og for samfundet. Hvis man har uddannet sig til pædagog og synes, det er et meningsfuldt fag, så er det ikke nogen nem eller rar beslutning at forlade faget, for man smider også en del af sin identitet over bord. Samtidig står institutionerne og råber på flere pædagoger, og der er det jo dybt problematisk, hvis folk forlader faget, fordi de bliver syge af arbejdsforholdene,” siger han.
Stressforsker: Folk vender ikke tilbage til vilkår, som gjorde dem syge
Tendensen hvor folk, der bliver syge af arbejdet, ikke ønsker at vende tilbage til faget, kendes også fra andre brancher, påpeger psykolog og stressforsker Malene Friis Andersen:
”For at vende tilbage til faget er det afgørende, at man har en oplevelse af, at man faktisk kan komme tilbage til arbejdsvilkår, man kan holde til. Og der kan pædagogmanglen og pressede arbejdsvilkår være en barriere. En sygemeldt pædagog vil meget forståeligt kunne tænke ’jeg kunne ikke holde til de her forhold, og jeg forventer ikke, at betingelserne er blevet bedre under mine sygemelding. Måske endda tværtimod’,” siger hun.
Vi ved, hvad der kan forebygge stressflugt fra faget
Johnny Gaardsdal understreger, at det er arbejdsgivernes ansvar at sikre pædagogerne et arbejdsmiljø, de ikke bliver syge af.
”Kommuner og institutioner er pressede i øjeblikket, men ansvaret for at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø forsvinder ikke, bare fordi der er pres på økonomien. Og når kommunerne står med en kæmpe rekrutteringsudfordring, så burde de have et stort incitament til at forebygge stress og fastholde erfarne pædagoger,” siger han.
Han peger på, at gode normeringer og høj pædagogandel styrker pædagogernes arbejdsmiljø og oplevelse af mening med faget, samt at højere løn kan være med til at tiltrække flere til både faget og hver enkelt arbejdsplads.
Det koster penge, påpeger Johnny Gaardsdal. Penge, som politikerne bør have interesse i at finde.
”Hvis ikke der gøres noget, vil endnu flere forlade faget, og arbejdsmiljøet, det faglige niveau og kvaliteten i arbejdet med børnene vil blive forværret yderligere. Det er en konsekvens, som ingen kan være interesseret i,” siger han.
Forsker: Pressede kommuner bør undersøge, hvordan andre lykkes
Kommuner og institutioner kan allerede nu gøre mere for at fastholde medarbejdere og styrke rammerne for at vende tilbage fra en stresssygemelding, påpeger Johnny Gaardsdal.
”Der er nogle håndtag lokalt, som arbejdsgiverne bør støtte lederne i at skrue på. Det kan eksempelvis være at fjerne eller udskyde nogle dokumentationsopgaver, hvis arbejdspresset på medarbejderne er for stort,” siger han.
Også stressforsker Malene Friis Andersen opfordrer kommunerne til at se på, hvad de kan forbedre allerede nu.
”Når jeg underviser tillidsrepræsentanter og pædagogfaglige ledere, så oplever jeg, at de brænder for faget, ser stor mening med arbejdet og er gode til at passe på hinanden på trods af de pressede rammer. Så når eksempelvis BUPL’s undersøgelser viser store udsving i arbejdsvilkår og arbejdsmiljø kommunerne imellem, så bør både ledere, kommuner og BUPL være nysgerrige på, hvad man rent faktisk gør de steder, hvor det går godt,” siger hun.
