Følelsesmæssig kødhakker koster hundredvis af pædagoger jobbet

Hvert år bliver flere hundrede pædagoger så syge med stress, at det ender med en fyreseddel. I langt de fleste tilfælde skyldes nedturen dårligt arbejdsmiljø og enormt følelsesmæssigt pres, viser ny undersøgelse.
Vuggestuebarn græder
Grædende børn, som pædagogerne ikke har tid til at give den nødvendige trøst, og gentagne episoder, hvor pædagoger står alene med mange børn, er med til at presse deres arbejdsmiljø.

Stadig flere pædagoger mister deres arbejde på grund af sygdom, og flere hundrede af dem peger nu på dårligt arbejdsmiljø og enorme følelsesmæssige krav som afgørende for, at de blev så syge, at det kostede dem jobbet.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af BUPL blandt omkring 500 pædagoger, som blev afskediget på grund af sygdom i perioden 2020-2022.

Hovedparten af de pædagoger, som medvirker i undersøgelsen, mistede deres job på grund af sygemelding med stress, depression eller angst. Blandt dem ser 67 procent dårligt arbejdsmiljø som årsagen til sygdommen.

”Jeg trak læsset som ene pædagog alt for længe på grund af midlertidige og længerevarende sygemeldinger. Jeg kørte på i håbet om, at det blev bedre, men tabte i stedet mig selv i det og blev sygemeldt med stress,” skriver eksempelvis en pædagog med over 30 års erfaring, som blev afskediget i efteråret 2020, og i dag er ansat i en deltidsstilling i en anden institution.

Stressfyrede pædagoger oplever markant dårligere psykisk arbejdsmiljø

Sammenlignet med de øvrige pædagoger i undersøgelsen er især det psykiske arbejdsmiljø markant dårligere for de pædagoger, som blev fyret på grund af stress (se grafik nederst). 

”Jeg stod i et år som eneste faste tilbageværende på stuen - de andre var langtidssyge. Der var hele tiden vikar inde over, og det var meget hårdt at være i,” fortæller en pædagog, der blev syg med stress og fyret i foråret 2022 efter 13 år på samme arbejdsplads, og i dag arbejder som pædagog et andet sted.

En anden pædagog fortæller, at hun var så syg med stress, at hun fik blackout på vej hjem fra arbejde og kørte galt.

Læs også: Ny undersøgelse: Pædagoger har et af Danmarks følelsesmæssigt hårdeste job

Pædagoger i kor: Vi var langt fra de eneste, som fik stress

Adskillige af pædagogerne i undersøgelsen fortæller, at de langt fra var de eneste på deres arbejdsplads, som gik ned med stress. Desuden fortæller flere, at et presset arbejdsmiljø som følge af coronapandemien var medvirkende til, at de blev sygemeldt med stress:

”Jeg var en del af en fantastisk personalegruppe - inklusive vores leder. Men mængden af arbejdsopgaver og børn med udfordringer hang slet ikke sammen med de ressourcer, vi havde. Jeg var ikke den eneste på arbejdspladsen, der fik stress. Coronaen gjorde det hele værre,” skriver en pædagog med 22 års erfaring, der blev afskediget i foråret 2022, og i dag arbejder et andet sted.

”To af mine kollegaer gik ned med stress først. Så stod jeg alene sammen med en barselsvikar, hvor alle skriftlig opgaver lå på mig, og jeg skulle have det store overblik hele tiden. Jeg sagde flere gange til mine ledere, at jeg ikke havde det godt. Så de vidste hele tiden, hvordan jeg havde det, men kunne ikke gøre noget,” fortæller en pædagog med otte års erfaring, som blev afskediget i udgangen af 2021, og var i ressourceforløb i kommunen, da undersøgelsen blev foretaget.

”Flere gange oplevede jeg at stå alene med otte vuggestuebørn, svare telefonen, afhente eller aflevere børn, samt putte eller skifte dem. Det gjorde, at jeg ofte måtte forlade stuen og have små nye på armen, når jeg skulle ud og hente børn. Vel vidende at et barn kunne blive bidt, komme til skade eller simpelthen bare løbe rundt et eller andet sted i institutionen, mens jeg var væk. Da alle voksne på skift havde corona eller skulle blive hjemme, fordi de ikke var vaccinerede, vidste jeg aldrig på forhånd, hvor jeg skulle være, og hvor meget jeg skulle være alene,” skriver en pædagog, som mistede sit job i foråret 2022 efter 34 år, og var sygemeldt, da undersøgelsen blev foretaget.

Rekordmange pædagoger bliver fyret på grund af sygdom

Antallet af sygdomsfyrede pædagoger har været stigende de seneste år og slog sidste år rekord: Hele 950 pædagoger mistede i år 2022 jobbet på grund af sygdom. Det er højeste antal i den tid, BUPL har ført statistik.

Og det er ikke kun pædagogerne selv, der peger på dårligt arbejdsmiljø som afgørende årsag til, at mange bliver så syge, at det koster dem jobbet.

Det samme gør de fagpersoner hos BUPL, som håndterer sagerne: En gennemgang af de seneste års afsluttede afskedssager viser, at BUPL’s sagsbehandlere direkte peger på psykisk arbejdsmiljø som årsag til fyringen af omkring 200 pædagoger hvert år.

Læs også: Rekordmange pædagoger bliver fyret på grund af sygdom

Loven er helt klar: Arbejdsgiverne har ansvaret

BUPL forhandler hvert år erstatning hjem til en lang række medlemmer, der mister jobbet - blandt andet på grund af sygdom. Forrige år skaffede BUPL 4,2 millioner kroner til afskedigede pædagoger, og året før var beløbet 6,5 millioner kroner.

Lovgivningen efterlader da heller ingen tvivl om, at det er arbejdsgivernes ansvar at sikre pædagogerne et arbejdsmiljø, de ikke bliver syge af. Sådan lyder det fra Johnny Gaardsdal, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for blandt andet arbejdsmiljø.

Han peger på flere punkter, hvor arbejdsgiverne – i de fleste pædagogers tilfælde de kommunale forvaltninger – bør stramme op: 

”Arbejdsgiverne skal i langt højere grad sætte ind, før arbejdsmiljøproblemerne bliver så store, at det medfører langtidssygemeldinger. En del af forebyggelsen er at sikre ordentlige rammer for de pædagogiske indsatser og afsætte ressourcer til indkøring af nye medarbejdere. Samtidig bør de administrative ledere understøtte institutionerne, hvis der på grund af presset arbejdsmiljø er behov for eksempelvis at udskyde administrative opgaver,” siger han.

Læs også: Se din kommune: Her har flest – og færrest – pædagoger et godt arbejdsmiljø

Brug for langt større fokus på de følelsesmæssige krav i pædagogjobbet

Næsten fire ud af fem stressfyrede pædagoger fortæller i den nye BUPL-undersøgelse, at deres arbejde altid eller ofte bragte dem i følelsesmæssigt krævende situationer.

Undersøgelsen understreger, at arbejdsgiverne er nødt til at tage de store følelsesmæssige krav i pædagogjobbet langt mere alvorligt, mener Johnny Gaardsdal.

”Vi pædagoger arbejder med mennesker, og når indsatserne lykkes, så trives vi. Men til gengæld rammer det os ekstra hårdt, når vi ikke kan gøre det, vi ved der skal til. Vores vilkårsundersøgelser viser, at rammerne for at bruge fagligheden er afgørende for pædagogernes arbejdsmiljø, og den nye undersøgelse gør det tydeligt, at det stadig halter alt for mange steder på den front,” siger han.

Læs også: Fagligheden er afgørende: Her er de største trusler mod pædagogernes arbejdsmiljø 

Også politikerne har et ansvar for sygt arbejdsmiljø

Men selvom loven er klar, er det ikke kun arbejdsgivernes skyld, når så mange pædagoger bliver syge af deres arbejdsmiljø, lyder det fra Johnny Gaardsdal.

Også de kommunale byråd og Folketinget har et ansvar, når normeringer og pædagogandel gør det svært at lave de pædagogiske indsatser, børnene har brug for, understreger han.

”Arbejdsgiverne er afhængige af politiske prioriteringer både i kommunerne og i Folketinget. Eksempelvis er manglen på pædagoger, som isolerer de særlige pædagogiske indsatser på få medarbejdere og presser arbejdsmiljøet, et problem, som også Folketinget har et ansvar for at løse,” siger han.

Læs BUPL’s vejledninger og råd om psykisk arbejdsmiljø her

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.