Strejken stopper, kampen er lige begyndt: ’Nu haster det med en lønkomite’

Nu stopper sygeplejerskernes snart 10 uger lange strejke. Et flertal i Folketinget har vedtaget et lovindgreb, der standser konflikten og sender sygeplejerskerne tilbage på arbejde allerede lørdag den 28. august. Dermed stopper den længste strejke på det offentlige område, siden socialrådgiverne for 40 år siden både strejkede og blev lockoutet i 154 dage.

BUPL’s formand Elisa Rimpler kalder det et forventeligt indgreb.

”Det stopper strejken, men kampen er kun lige begyndt,” understreger hun.

Beslutningen om et indgreb blev truffet onsdag den 25. august, hvor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) holdt et møde med de to parter, Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner, der ifølge ministeren begge lod forstå, at de ikke kunne se en løsning på konflikten, når sygeplejerskerne krævede mere i løn, og Danske Regioner ikke kunne imødekomme det krav. Derfra så ministeren kun en udvej: at få sammenkaldt Folketingets partier og få flertal for et lovindgreb.

Det flertal fik Peter Hummelgaard samlet samme dag, og nu får de strejkende sygeplejersker så det mæglingsforslag, som to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til, påtvunget i form af et lovindgreb. Dermed får sygeplejerskerne samme lønstigning som pædagoger og andre offentligt ansatte, nemlig 5,29 procent i generelle lønforbedringer, inklusive den reguleringsordning, der skal sikre, at den offentlige og private løn udvikler sig nogenlunde parallelt.

Lønkomite skal hurtigt levere anbefalinger

Samtidig lovede beskæftigelsesministeren på et pressemøde onsdag aften, at regeringen i efteråret vil nedsætte en lønkomite, der skal kigge på den uligeløn, som adskillige faggrupper, herunder pædagoger, lider under.

Elisa Rimpler ser frem til lønkomiteen:

”Det er jo det, vi har arbejdet på i flere år. Men det haster med at få den lønkomite nedsat og få den til at arbejde, fordi vi skal ret hurtigt have nogle anbefalinger, som vi kan arbejde videre med. Og vi, der har et ligelønsproblem, skal i fællesskab lægge et pres på regeringen, for der skal en løsning og penge til. Vi kan ikke leve med at stå samme sted om tre år.”

Ingen penge til ligeløn lige nu

Der bliver dog ikke i forbindelse med lovindgrebet, der stopper sygeplejerskestrejken, sat penge af til, at lønkomiteen kan begynde at løse ligelønsproblemet i det offentlige, et faktum, der fik både Enhedslisten og SF til at stemme nej til et lovindgreb. Også Dansk Folkeparti, Alternativet, Kristendemokraterne og løsgængerne i Frie Grønne stemte imod.

Men som Peter Hummelgaard forklarede på pressemødet om grunden til, at regeringen ikke allerede nu ville sætte en milliard eller to af til lønkomiteens arbejde:

”Jeg synes, det er vanskeligt at stå overhovedet at diskutere, hvad man skal prioritere af midler til at løse problemet, og om det overhovedet er flere midler i sig selv fra Folketinget, der kan løse det, eller om en del af svaret ligger i løndannelsen selv. Det er det, vi skal have lønstrukturkomiteen til at belyse,” lød det fra ministeren.

En udfordret, dansk model

Sygeplejerskernes strejke har vist, at den danske model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere sammen tager ansvaret for løn- og ansættelsesvilkår, giver nogle store udfordringer på det offentlige område, mener Elisa Rimpler.

”Princippet om, at arbejdsgivere og arbejdstagere selv finder løsningerne, er stadig det rigtige, men der er brug for en kraftig justering. På det regionale og kommunale område har vi strejkevåbenet og er villige til at bruge det, men vi får meget lidt ud af det. Vi har svært ved at vinde en konflikt om lønnen, for lønsummen bliver aftalt et andet sted, nemlig i staten,” siger hun.

Samtidig gør den faste lønsum, hvor nogle faggrupper skal have mindre, hvis andre skal have mere, det svært at bryde ud som organisation og opnå resultater, hvilket sygeplejerskerne har måttet sande med deres frugtesløse arbejdskamp hen over sommeren.

Fællesskabets kræfter

Derfor er det også fællesskabets kræfter, der skal hjælpe sygeplejersker, pædagoger og andre beslægtede faggrupper ud af det lønhierarki, der blev skabt med tjenestemandsreformen i 1969, fremhæver Elisa Rimpler.

”Derfor har vi i BUPL arbejdet for at gøre ligeløn til en fælles sag. Vi har kæmpet for at overbevise ikke kun politikere, men også resten af fagbevægelsen om vores ligelønsproblem for at få dem til at bakke op om sagen. For vi ved, at når en samlet fagbevægelse står op for noget, så har vi den størst mulige chance for at opnå resultater.”