Stort løft til pædagoguddannelsen: 127,5 millioner kroner på vej

Pædagoguddannelsen får en økonomisk saltvandsindsprøjtning med et ekstraordinært tilskud på 127,5 millioner kroner. Det er en anerkendelse af, at pædagoguddannelsen er udsultet, siger PLS. Gør tilskuddet varigt, mener PLS og BUPL.

Et ekstraordinært løft af pædagoguddannelsen er på vej. Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil sløjfe et talentprogram, som V-K-LA-regeringen indførte, og i stedet bruge pengene på at forbedre pædagoguddannelsen.

I alt kommer der 127,5 millioner kroner til professionshøjskolerne, som selv kan vurdere, hvordan pengene bruges bedst. Det ekstraordinære tilskud rækker frem til 2022.
I en pressemeddelelse siger Ane Halsboe-Jørgensen:

»Vores pædagoguddannelse skal være bedre, så vi får flere dygtige pædagoger – det er en af mine topprioriteter. Vi skal sikre den grundlæggende kvalitet af vores uddannelser, før vi laver elite-programmer, så vi prioriterer pædagoguddannelsen over den tidligere regerings talent-initiativ. Når vi investerer i pædagoguddannelsen, investerer vi i vores børns fremtid.«

Udsultet uddannelse

Mia Rebecca Lund, faglig sekretær i Pædagogstuderendes LandsSammenslutning, PLS, blev glædeligt overrasket, da hun fik nyheden om de mange millioner.

»Det er godt, at nogen kommer med en håndsrækning og en anerkendelse af, at pædagoguddannelsen er udsultet. Det er en rigtig god start for, at vi som pædagogstuderende kan blive klar til at varetage faget som pædagoger,« siger hun.

»Det er en engangsbevilling, men det er helt klart et skridt i den rigtige retning. Nu håber jeg bare, at det kan sætte lidt fokus på uddannelsen, og vi kan få en varig finansiering,« tilføjer hun.

BUPL: Et godt skridt mod varige midler

BUPL’s formand Elisa Rimpler blev også glad, da minister Ane Halsboe-Jørgensen ringede mandag aften for at orientere om, at der var flere penge på vej til pædagoguddannelsen.

»Der er behov for her og nu at give en saltvandsindsprøjtning, så det kan vi kun være glade og taknemmelige for. Det er et godt skridt på vejen mod, at vi får varige midler, som kan gøre, at vi får en langt stærkere pædagoguddannelse, end vi har i dag,« siger Elisa Rimpler.

Der venter professionshøjskolerne en stor opgave, påpeger Elisa Rimpler.

»De skal sørge for, at pengene går målrettet til at forbedre kvaliteten i undervisningen, til flere undervisningstimer, til mere feedback og vejledning, og også til at der bliver en bedre forbindelse mellem teorien på skolerne og praktikken.«

Løft taksten for pædagoguddannelsen

Pædagoguddannelsen er den professionsbacheloruddannelse, som har færrest penge. Taksten for pædagoguddannelsen er 40.700 kroner pr. studenterårsværk, mens den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser er ca. 56.700 kroner pr. studenterårsværk.

Derfor er der hårdt brug for det løft, de 127,5 millioner kroner kan give – men altså kun i tre år. Der er brug for et varigt løft, understreger BUPL’s formand.

»Det er fuldstændig centralt, at man får hævet taksten på pædagoguddannelsen, så den kommer på niveau med de andre uddannelser. Men der er lang vej, når der mangler 16.000 kroner for at komme op på gennemsnittet,« siger Elisa Rimpler.

Hun understreger, at det også er essentielt, at den socialdemokratiske regering fjerner det omprioriteringsbidrag, som den daværende Venstreregering indførte i 2016. Det har medført en nedskæring på to procent på uddannelser hvert år – indtil nu. For den socialdemokratiske regering har allerede lovet at stoppe det. Som der står i det politiske forståelsespapir, som er fundamentet for De Radikale, SF og Enhedslistens opbakning til regeringen: ’Med den førstkommende finanslov vil en ny regering foreslå at afskaffe omprioriteringsbidraget og dermed stoppe de årlige nedskæringer på uddannelse.’

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.