Stort ja til ny overenskomst: ’Det er ikke udtryk for, at pædagogerne er tilfredse med deres løn’

Urafstemningen om pædagogernes og ledernes nye overenskomst er nu slut. Et stort flertal på 82,1 procent har stemt ja til en overenskomst, der over de næste tre år forventes at give lønstigninger på 5,29 procent. Inflationen forventes i samme tidsrum at være på 3,95 procent, så hvis ellers beregningerne holder, kan pædagoger se frem til en reallønsforbedring på 1,34 procent om tre år.

Samtidig var der mange pædagoger, det stemte. Det har givet en usædvanlig høj stemmeprocent på 66,3. Kun strejkeoverenskomsten i 2008, hvor 69,4 procent stemte, og meget-tæt-på-strejkeoverenskomsten i 2018 med 68,5 procent ligger højere.

BUPL’s formand Elisa Rimpler glæder sig både over det klare ja og de mange stemmer ved urafstemningen.

”Jeg er virkelig stolt af, at vi har så mange engagerede medlemmer, som gør sig den ulejlighed at sætte sig ind i, hvad en overenskomst går ud på, og også bruger deres stemme. Den høje stemmeprocent er et udtryk for, at vi interesserer os for vores løn og arbejdsvilkår,” siger hun.

Utilfredse med lønefterslæb

Det klare ja til den nye overenskomst skal ikke misforstås, understreger Elisa Rimpler:

”Det er ikke et udtryk for, at pædagoger er tilfredse med deres løn. Jeg ved også, at de 6.000 medlemmer, der har stemt nej, sammen med mange andre, er meget, meget utilfredse med, at vi bærer rundt på et lønefterslæb.” siger hun.

Det klare ja betyder snarere, at pædagogerne kan skille tingene ad, mener Elisa Rimper, og at det ikke er det historiske lønefterslæb, der blev etableret for 50 år siden, der har været til afstemning.

”Alle ved godt, at vi ikke kan få indhentet lønefterslæbet ved overenskomsten, men at vi er nødt til at forfølge et politisk spor for at få knækket den nød,” siger hun.

Politikerne skal tage ansvar

Elisa Rimpler kalder det en bunden opgave for BUPL at få gjort noget ved det historiske lønefterslæb.

”Det er noget, vi sammen med medlemmerne skal arbejde for. Vi bliver nødt til at få ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) til at forstå, at det her ikke alene er pædagogers og sygeplejerskers ansvar. Politikerne kan ikke efterlade den problemstilling i overenskomstsystemet for offentligt ansatte. De er nødt til at tage et ansvar. Og det skal vi kæmpe hårdt for at få dem til at forstå,” fastslår Elisa Rimpler.

'Vi deler sygeplejerskernes frustration'

Andre fagforbund er også i gang med urafstemninger lige nu, og den endelige godkendelse af overenskomsten for såvel pædagoger som andre offentligt ansatte i kommuner og regioner skal finde sted i Forhandlingsfællesskabet den 21. april, og først der vil det stå klart, om pædagogernes nye overenskomst træder i kraft. Forhandlingsfællesskabet forhandler de generelle vilkår for 565.000 ansatte i kommuner og regioner.

Indtil da er der brug for at give støtte og opbakning til sygeplejerskerne og radiograferne, som netop har stemt nej til deres overenskomstresultat, understreger Elisas Rimpler.

”Vi deler deres frustration fuldt ud, og vi vil i den kommende tid samarbejde med dem om at sikre, at der kommer hul igennem til politikerne. Det bliver et langt sejt træk.”

Sådan stemte pædagogerne

Ja
30.469 = 82,1 procent

Nej
6.659 = 17,9 procent

Antal stemmeberettigede i alt: 56.008.
Stemmeprocent: 66,29

Lederoverenskomsten

Ja
2.081 = 84,9 procent

Nej
370 = 15,1 procent

Antal stemmeberettigede: 3.392
Stemmeprocent: 72,26

Her er din overenskomst

Generelle lønstigninger:

5,02 procent over tre år + 0,27 procent i forventet udmøntning af reguleringsordning, i alt 5,29 procent. Reguleringsordningen sikrer en parallel lønudvikling mellem offentligt og privat ansatte.

Det betyder det omsat til lønkroner:

• Pædagoger får en gennemsnitsløn på 30.600 kroner om måneden (uden pension og genetillæg). Om tre år er den vokset til 32.400 kroner (incl. organisations- og ligelønspulje).
• Ledere går fra en gennemsnitsløn på 40.500 til 42.650 kroner om tre år. Derudover får ledere 0,6 procent, som de kan vælge at få enten som løn eller pension.
• PFF’ere går fra en gennemsnitsløn på 34.100 til 36.100 kroner om tre år.
• Særlige stillinger går fra en gennemsnitsløn på 30.400 til 32.150 kroner om tre år.

Derudover forbedres pensionen for pædagoger fra 14,37 til 14,42 procent.

Særlige aftaler – i runde tal

• Klubpædagoger, der arbejder mere end 500 timer året efter kl. 17 får et tillæg på 8.000 kroner om året.
• Klubassistenter på løntrin 17-21 får et tillæg på 900 kroner årligt.
• Studerende får 400 kroner ekstra om måneden plus den generelle lønstigning.