Bekymrende høje tal: Kun én faggruppe er mere generet af støj end pædagoger

Nye tal fra Arbejdstilsynet afslører voldsomme niveauer af støj for pædagoger. Arbejdsgiverne må tage fat i problemet, mener BUPL. Læs også, hvad I selv kan gøre for at bringe støjniveauet ned hos jer.
Pige holder sig for ørerne
Tal fra Arbejdstilsynet afslører bekymrende højt støjniveau på pædagogers arbejdspladser.

Langt hovedparten af landets pædagoger er dagligt udsat for støj, der er så voldsom, at den forstyrrer arbejdet eller kan gøre det nødvendigt at beskytte ørerne.

Det viser en ny national undersøgelse af danske lønmodtageres arbejdsmiljø foretaget af Arbejdstilsynet. 79 procent af pædagoger er udsat for forstyrrende baggrundsstøj i en fjerdedel af deres arbejdsdag eller mere. Og 50 procent oplever støj, der er så kraftig, at de er nødt til at beskytte ørerne.

Støjen udgør en trussel for pædagogers arbejdsmiljø. Alligevel kommer de høje tal ikke bag på lektor og ph.d. ved VIA University College Torkil Østerbye, der har forsket i netop støj og dens indvirkning på pædagogers arbejdsliv.

”Pædagoger er udsat for meget støj i hverdagen, og det er der mange årsager til. Når mennesker er samlet i grupper på ikke meget plads, er man nødt til at hæve stemmen, hvilket igen får andre til at hæve stemmen, og så havner vi til sidst i en situation, der ikke er heldig for hverken støjmiljø eller læringsmiljø,” siger Torkil Østerbye.

Støj skader både på kort og lang sigt

Selvom det er naturligt, at børn larmer, er det vigtigt at sætte ind mod den voldsomme støj, påpeger Torkil Østerbye. For der er mange skadelige effekter af støjen både på kort og lang sigt.

”Vi ved, at støj frigiver hormoner i kroppen, som medfører dårlig søvn, dårlig trivsel og manglende koncentrationsevne. På længere sigt kan det give høretab eller endda koste menneskeliv at befinde sig i støjende omgivelser. Eksempelvis dør mennesker, der bor tæt på store trafikårer, tidligere end andre,” siger støjforskeren.

Derfor er pædagoger særligt udsatte

Torkil Østerbye slår fast, at alle mennesker er udsat for støj. Til forskel fra andre på arbejdsmarkedet kan en pædagog dog have svært ved at fjerne sig fra støjen og dermed beskytte sig selv, hvis han eller hun eksempelvis sidder med et grædende barn, der har brug for omsorg og trøst under indkøring i vuggestuen.

”I den situation skal der være en voksen til at etablere en relation og give trøst. Selvfølgelig skal der det. Men ud af barnets mund flyver de høje decibel, og det kan gå helt galt, hvis en pædagog i lang tid er udsat for sådan en støjpåvirkning,” siger Torkil Østerbye.

BUPL: Arbejdsgiverne må komme på banen

Kun tømrere og snedkere oplever i højere grad end pædagoger baggrundsstøj mindst en fjerdedel af arbejdstiden, viser Arbejdstilsynets undersøgelse.

Det bekymrer Johnny Gaardsdal, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for pædagogers arbejdsmiljø.

”Der findes faktisk regler, der skal beskytte medarbejderne og børnene mod støjen. De bliver bare ikke overholdt i tilstrækkeligt omfang. Det er et kæmpe problem, som kræver, at arbejdsgiverne kommer på banen,” mener han.

”Desuden må Arbejdstilsynet blive bedre til at håndhæve reglerne,” tilføjer Johnny Gaardsdal.

God pædagogik hjælper på støjen

Ifølge BUPL er første skridt til at skærme pædagoger og børn mod støj, at lokalerne rent faktisk er indrettet til at have med børn at gøre. Men arbejdsgiverne må også sikre, at den nødvendige pædagogfaglighed er til rådighed.

”Vi ved, at god pædagogik kan være med til at afhjælpe støjproblemer. Derfor er gode normeringer og en højere pædagogandel også en del af løsningen,” siger Johnny Gaardsdal.

Forsker: Brug fagligheden i indsatsen for at dæmpe støj

Torkil Østerbye anbefaler, at pædagogerne tager de faglige briller på, når de skal finde veje til at dæmpe støjen. Han understreger, at man hverken kan eller bør forbyde støj i institutioner.

”Det er en del af børns liv at råbe og skrige, når de leger og er glade. Men støjen kan imødegås med faglighed. I et dagtilbud kan man eksempelvis organisere sig efter, hvor mange børn der kan være i garderoben, uden at larmen bliver for høj, og så sende børnene ud på legepladsen i mindre grupper. Eller man kan vælge at sætte gang i pædagogfaglige aktiviteter, der udleder mere eller mindre støj,” siger forskeren.

Fem trin til at få den skadelige støj på dagsordenen

Før I kan bekæmpe støjen, må I sætte jer ind i problemerne og sørge for at involvere de nødvendige parter. Sådan lyder det fra Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø, BFA, som foreslår at følge disse fem punkter:

1

Afklaring

Første skridt er at tale om støj, fx på et personalemøde. Hvilke problemer har vi med støj hos os? Er der konkrete anledninger til at tage fat på diskussionen om støj?

2

Kortlægning

For at skabe et godt grundlag for arbejdet med at bekæmpe støj, bør I kortlægge omfanget. Det kan fx ske gennem en arbejdspladsvurdering eller en trivselsmåling. Husk også at spørge børnene, om de er generet af larm og støj.

3

Analyse

Næste skridt er at finde frem til, hvor og hvornår støjen generer jer. Er det i bestemte situationer eller på bestemte steder? Hvad skaber støjen?

4

Handlingsplan

Nu skal I lægge en plan for, hvordan I dæmper støjen. Her kan I overveje, om I har brug for rådgivning til indretning, akustik eller pædagogiske aktiviteter, der hjælper til at bringe lydniveauerne ned.

5

Information og opfølgning

Husk at informere forældre, børn og kolleger, når I sætter aktiviteter i gang for at dæmpe støjen. Og følg op på, om indsatsen virker. Hvis alle er opmærksomme på støjen, kan det i sig selv give en positiv effekt.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.