Specialskoler er ramt på trivslen: ”Dagen har mere karakter af pasning end af udvikling”

Ingen dækning ved langtidsfravær. Ingen ressourcer til ekstra rengøring. Og der går mange ressourcer til at overholde restriktioner i stedet for at koncentrere sig om det pædagogiske arbejde.
De tre udsagn stammer fra en undersøgelse, BUPL har lavet blandt pædagoger på specialskoler og i specialklasser som trods coronanedlukning fortsat er helt åbne for fysisk fremmøde.
I undersøgelsen svarer fire ud af ti, at de mangler ressourcer til både at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og lave godt pædagogisk arbejde med børnene.

Det billede genkender Tinne Hansen, som er pædagog i indskolingen på Tårnbygårdsskolen på Amager og tillidsrepræsentant for skolens pædagoger. Skolen underviser cirka 80 elever med vidtgående funktionsvanskeligheder.

”Vi bruger generelt ikke vikarer på skolen, fordi timerne prioriteres til fast personale, så børnene ikke skal forholde sig til nye ansigter. Men vi har meget mere fravær på grund af test og symptomer på sygdom. Det har den konsekvens, at vi løber hurtigere og har mindre tid til at være sammen med børnene en til en,” siger Tinne Hansen og peger på, at der er en grund til, at skolen har mange voksne i klasserne.

”Lige nu handler det om at holde dagen rolig for eleverne, så vi har nedprioriteret at sætte dem i situationer, der er svære, men som udvikler dem,” siger Tinne Hansen.

Svært at tilgodese individuelle behov

Børnesamtaler og børnemassage er sat helt i bero, og børnene har heller ikke adgang til legetøjet som normalt.

”Vi holder dagen kørende, men den har mere karakter af pasning end af udvikling. Det er ikke fedt for vores faglighed. Samtidig kan vi se, at det går ud over børnenes trivsel. Især vores eftermiddagstilbud er hårdt ramt. Vi plejer at samle de tre-fire yngste klasser i SFO og fordele børnene ud i baser, men nu er vi skarpt opdelt på grund af restriktionerne,” fortæller Tinne Hansen.

I undersøgelsen svarer 36 procent af pædagogerne, at de slet ikke eller i mindre grad har mulighed for at tilgodese børnenes individuelle behov. En nævner for eksempel, at det kan være svært at nå rundt om elever, som kæmper med OCD, angst og skolevægring, da skolen ikke har ressourcer til både virtuel støtte og fysisk undervisning. En anden fortæller, at børnene har svært ved at forstå, at de ikke kan gå rundt på skolen og være sammen med deres bedste ven fra en anden klasse.

På Tårnbygårdsskolen i Kastrup er børnene sammen med deres syv klassekammerater hele dagen, og det går især ud over pigerne.

”I mange af vores klasser er der kun én pige. Derfor har vi en pigeklub i SFO’en, men igen er vi ramt på, at vi skal holde børnene adskilt,” siger Tinne Hansen.

De ældste elever undrer sig

73 procent af pædagogerne i BUPL’s undersøgelse svarer, at retningslinjerne om corona påvirker børnenes trivsel.

”Vores børn skal i skole ud fra et argument om, at de har brug for struktur og en genkendelig hverdag, men det er svært at opretholde på grund af restriktionerne. Mange børn ville trives ved at være hjemme hos forældrene, og nogle af de ældste elever ville også kunne klare at blive hjemmeundervist. Det ville også gøre det lettere for os at holde afstand, hvis vi havde færre elever på skolen,” siger Tinne Hansen.

Hendes børn i indskolingen tænker ikke over smitterisikoen, men det gør nogle af de ældste.

”Vi har børn, som undrer sig over, hvorfor de ikke må blive hjemme. Især hvis de kender nogle fra den almene skole.”

Pædagoger nervøse for smitte

Også pædagogernes arbejdsmiljø er påvirket. 87 procent svarer, at de i høj eller nogen grad er bekymret for at blive smittet af et barn, mens 74 procent er nervøs for at blive smittet af en kollega.
Den bekymring kan Tinne Hansen også se hos nogle af sine kolleger.

”De er utrygge ved at være tæt på børnene, men de fleste har accepteret, at vi ikke kan være på arbejde med mundbind på. Børnene har brug for at se vores ansigter, og vi må så håbe det bedste i forhold til smitten. Her er det en fordel, at vi arbejder i små faste grupper, for skulle vi blive ramt, er det kun én klasse, som skal sendes hjem,” siger Tinne Hansen, der ikke selv er bekymret, for hun har allerede været smittet med COVID-19, da Tårnbygårdsskolen blev ramt af et større udbrud i indskolingen i november.

Netop i forhold til coronasmitte, har specialskolerne ligesom de aldersintegrerede institutioner og vuggestuerne været hårdt ramt særligt i ugerne op til jul, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Eksempelvis var positivprocenten for ansatte i landets specialskoler næsten dobbelt så høj som landsgennemsnittet i uge 51.

Om undersøgelsen

Mens den almene skole er lukket ned, underviser specialskoler og specialklasser stadig fysisk. I perioden 18. til 25. januar 2021 har BUPL spurgt pædagoger, som arbejder i specialtilbud, om deres hverdag under anden nedlukning:

• 567 pædagoger ud af 1.509 mulige har deltaget i undersøgelsen.
• Det giver en svarprocent på 37.
• Undersøgelsen er repræsentativ på geografi.
• Pædagoger fra 40 til 49 år er lettere overrepræsenteret, mens pædagoger over 60 år er lettere underrepræsenteret.