Specialbørnehave: Børn skal være sammen, selv om de ikke kan selv

Børnene har vidt forskellige behov og har i høj grad brug for individuel støtte. Alligevel er de sammen størstedelen af tiden – med hjælp fra de ansatte. Sådan ser hverdagen ud i specialbørnehaven Platanhaven.

»Alle børn har interesse for andre børn, men på forskellige måder. Mange af vores børn har også svært ved at vise, at de kan lide at være sammen med andre, så de skal have hjælp,« siger Charlotte Madsen, der er leder af Platanhaven.

I grupper efter funktionsalder

Den odenseanske institution har i øjeblikket 36 børn i alderen nul til syv år. De har vidt forskellige handicap. Nogle kan ikke selv bevæge sig, andre kan ikke se, mens andre igen har forskellige syndromer.

Det stiller krav til pædagogernes arbejde med, at børnene skal føle sig inkluderet.

»Det er ikke inklusion i store gruppesammenhænge. Det handler mere om, at man som menneske føler sig inkluderet i den ramme, man er i – at man føler sig set og hørt. Vi inddeler dem i grupper efter funktionsalder, hvor vi matcher dem efter udviklingsniveau og behov, så børnene har mest muligt gavn af hinanden,« fortæller Charlotte Madsen.

Lægger børnene sammen

Hjælpen til at være sammen er afhængig af de enkelte børn. Nogle børn kan ikke gå hen til andre. Derfor sørger pædagogerne for, at børnene møder hinanden ved for eksempel at lægge dem tæt sammen i en trampolin eller på et tæppe, men også ved at skabe legesituationer, som inspirerer til samvær.

»Nogle kan rigtig godt lide at ligge tæt sammen, mens andre reagerer negativt på det. Så tager vi dem væk og prøver noget andet. Det handler hele tiden om at prøve sig frem,« fortæller Charlotte Madsen.

Nogle af børnene har syns- eller høre handicap. Til gengæld har de ofte udviklet andre sanser ekstra meget. Det bliver brugt i det pædagogiske arbejde.

»De svagtseende børn bruger hørelsen rigtigt meget til at opfatte verden med, og de kender hinanden på den enkeltes lyde. Vi skal derfor sætte ord på det, vi ser, de lytter til,« fortæller lederen af Platanhaven.

Børn bliver integreret i egen familie

Mange af børnene har svært ved at kommunikere, og det betyder, at pædagogerne har stort fokus på at hjælpe dem med at meddele sig til omverdenen.

Redskaberne er blandt andet computere og billeder, som børnene kan pege på – og ikke mindst medarbejdernes viden på området.

Det målrettede arbejde med kommunikation fører ofte til, at børnene også bliver mere integreret i deres egen familie.

»Når børnene ikke har et sprog, bruger de ofte gråd eller høje lyde, men lige så ofte bliver de stille og indelukkede. De har måske ikke været vant til, at deres mening betød noget, når nu andre ikke har kunne forstå, hvad de fortalte.«

»Vi styrker deres evne til at kommunikere, hvilket betyder, at de bliver aktive medspillere i deres eget liv og derved får mere kvalificeret fylde i deres familier, fordi forældrene bedre kan kommunikere med dem,« fortæller Charlotte Madsen.

Pædagoger skal afvige fra egne regler

Selvom lederen af Platanhaven oplever, at børnene udvikler sig i institutionen, kan indsatsen måske blive bedre, vurderer Charlotte Madsen.

»Nogle gange skal vi udfordre os selv og afvige fra de regler, vi selv har opstillet, og se om børnene eksempelvis kan klare en situation selv.«

»Det er medarbejderne rigtig gode til, men nogle gange hører jeg alligevel nogen sige: 'Jeg ved, det går galt'. Men det ved man ikke. Man ved, at det tidligere er gået galt, men hvis en aktivitet foregår under andre omstændigheder, er det ikke sikkert, det går galt denne gang. Vi skal blive endnu bedre til at udfordre børnene,« siger lederen af Platanhaven.