Spareplaner: Disse kommuner vil sænke pædagogandelen

En lavere pædagogandel kan være med til at skabe balance i de kommunale budgetter. Det er i hvert fald de planer, som indtil videre otte kommuner arbejder med i deres sparekatalog.

Loven om minimumsnormeringer sikrer, at kommunerne ikke kan reducere i antallet af voksne til børnene, men pædagogmedhjælpere i stedet for pædagoger er åbenbart et sted, hvor økonomisk pressede kommuner kan finde nogle penge. 

Følgende kommuner arbejder ifølge BUPL’s oplysninger i øjeblikket med sparekataloger, hvor pædagogandelen skal reduceres:

• Silkeborg
• Aalborg
• Brøndby
• Hillerød 
• Stevns 
• Faxe 
• Bornholm 
• Hørsholm

Teknisk justering æder milliardløft

At mange kommuner skal spare i budgettet for næste år, kan virke overraskende, når aftalen om kommunernes økonomi for 2025 gav 3,4 milliarder kroner ekstra til kommunal service og blev kaldt ’det største realløft i 15 år’ ifølge Finansministeriet. Men ifølge mediet NB-Økonomi har en teknisk justering af kommunernes balancetilskud ædt 3,2 milliarder kroner igen, og derfor er mange kommuner nu i gang med sparekataloger i stedet for at planlægge bedre service næste år.

Balancetilskuddet sikrer, at der er balance mellem det udgiftsniveau, der aftales i økonomiaftalen for kommunerne under ét og de kommunale indtægter.

Ifølge NB-Økonomi arbejder regeringen dog lige nu på at lancere et nyt finansieringstilskud til kommunerne på 1-2 milliarder kroner.

Sparer 7,6 millioner på lavere pædagogandel

I Aalborg Kommune skal Børn og Unge-forvaltningen i alt finde besparelser på 44 millioner kroner. 7,6 millioner kroner foreslår Børne- og Undervisningsudvalget at finde ved at sænke pædagogandelen.

55 stillinger i daginstitutionerne skal konverteres fra pædagog- til medhjælperstillinger, og i fritidsordningerne, både de almindelige og landsbyordningerne, bliver i alt 24 stillinger ændret til medhjælperstillinger.

Samtidig vil forældrebetalingen i DUS 1 og 2 (som SFO’er hedder i Aalborg) fremover skulle udgøre 98 procent at driftsudgifterne, ligesom der indføres modulordninger og kortere åbningstid, hvilket vil betyde en reduktion på omkring 26 pædagogstillinger. Det forventes i alt at reducere udgifterne med 16,8 millioner kroner om året. 

Liselotte Thomsen, formand for BUPL Nordjylland, ærgrer sig over, at det især er pædagogernes områder, der skal bidrage til at finde besparelser i Børn og Unge-forvaltning. 

”Vi kan ikke forstå, at 60 procent af besparelserne i den forvaltning skal tages på daginstitutioner og DUS. Vi er dybt bekymrede over det signal, de sender. Vi har en kommune, der siger, at de vil have børneinstitutioner af høj kvalitet, og alligevel forringer de kvaliteten,” siger hun.

Pædagoger har størst betydning for kvaliteten

I sparekataloget fremgår det da også, at man er opmærksom på, at andelen af pædagoger har stor betydning for, hvor gode institutionerne er: ’Forskning på dagtilbudsområdet viser, at andelen af uddannede er en af de faktorer med størst betydning for kvaliteten … En høj andel af uddannede har en positiv effekt på både proceskvaliteten, børnenes tidlige tekstsproglighed og børnenes sociale kompetencer. Endvidere peger forskningen på, at andelen af børn med bekymrende adfærd er mindre i dagtilbud med uddannet personale. Det må derfor antages, at en reduktion i antal uddannede over tid vil påvirke kvaliteten af det pædagogiske arbejde på dagtilbudsområdet. Tilsvarende må forventes at gøre sig gældende i forhold til DUS,’ som der står i sparekataloget. 

BUPL: Det er en direkte besparelse på kvaliteten

BUPL’s formand Elisa Rimpler ærgrer sig over, at kommunerne vil bruge lavere pædagogandele til at finde besparelser.

”Institutionerne får de facto et mindre personalebudget, når kommunerne bruger sparefinten med at skrue på pædagogandelen. Så det er en direkte besparelse på kvaliteten derude, og det er selvfølgelig et kæmpe problem, som vi i BUPL vil slå hårdt ned på.”

Med loven om minimumsnormeringer var intentionen, at bedre normeringer ikke måtte ske på bekostning af fagligheden, påpeger Elisa Rimpler.

”Så kommunerne har fået penge til at opretholde pædagogandelen. Hvis kommunerne ikke kan finde de pædagoger, de har brug for, skal de da investere i at uddanne medhjælpere og assistenter i stedet for at skrue ned for budgettet.” 

Vi står i en faglighedskrise

Pædagogers faglighed er afgørende for kvaliteten, understreger Elisa Rimpler: 

”Daginstitutionerne er i mange kommuner midt i en svær faglighedskrise, som både udfordrer vores arbejdsmiljø og den kvalitet, vi som pædagoger kan levere. Alle politikere burde vide, hvor afgørende uddannelse og faglighed er for at sikre trivsel og bedre forebyggelse. Så det virker komplet hovedløst, at man ser stort på betydningen af netop fagligheden i en tid, hvor flere og flere børn har det svært.”