Smittet leder: 17 ansatte fik corona, nu kæmper vi med senfølgerne

Corona ramte Børnehuset Valhalla. Og den ramte hårdt, da juleklip og hygge midt i december blev skiftet ud med coronatest og sygdom. 17 ansatte og 20 børn blev smittet, og det meste af ledelsen i den store institution på Frederiksberg var hjemme på samme tid.

En af lederne er Helle Nilsson, som under dynen hjemme på sofaen forsøgte at yde sit bidrag til at få den kaotiske situation til at glide så godt som muligt.

»Det var svært at give sig selv lov til bare at være syg. Hvis jeg var hårdere ramt, ville det selvfølgelig have været anderledes,« siger afdelingslederen for den ene af institutionens to vuggestuegrupper.

Da smitten ramte, nåede hun ikke at tænke så meget.

»Vi prøvede bare at handle. Vi er meget tætte i ledelsesteamet. Det er en stor fordel, så jeg havde ikke en oplevelse af, at det hele var ved at ramle. Vi prøvede bare at håndtere de situationer, der opstod,« siger Helle Nilsson.

Sygdommen har konsekvenser

Helle Nilsson har lungesygdommen KOL og var derfor hjemme, da en stor del af samfundet lukkede ned i foråret. Da smitten igen spredte sig, var retningslinjerne ændret, så derfor mødte hun på jobbet og endte med at blive smittet.

Hun var nervøs for, hvordan sygdommen ville udvikle sig, men det blev ikke så slemt som frygtet. Selve sygdomsforløbet mindede for hende om en normal influenza, men hun kæmper med de fysiske konsekvenser.

»Jeg var stoppet med at tage medicin for min KOL, men det tager jeg nu igen. Før sygdommen tog jeg også trapperne op til 5. sal, hvor jeg bor. Nu tager jeg elevatoren, og ligesom flere af mine kolleger bliver jeg stakåndet, når jeg synger med børnene,« fortæller hun.

Pludselig er jeg spejlblank

I dagene op til juleaften fik Helle Nilsson det bedre, og hun vendte tilbage til arbejdet 4. januar. Medarbejderne er også blevet raske igen, men flere døjer ligesom Helle Nilsson med senfølger.

»Vi har problemer med manglende smags- og lugtesans, og så har flere af os også hukommelsessvigt indimellem,« fortæller Helle og kommer med et eksempel:

»Jeg kan sidde med skemaplanlægningen, og pludselig er jeg spejlblank i forhold til det, jeg laver. Nogle af de andre har det på samme måde, men vi gør selvfølgelig vores bedste,« siger hun.

Og det er også nødvendigt, for situationen er ikke normal, når verden fortsat er ramt af en pandemi.

»Det er en svær situation at håndtere, for vi har børn, som skal have en god dag, og vi har personale, som ikke har været smittet, men som er bekymrede. De går på arbejde med ondt i maven, uden at vi kan afbøde det, for de skal jo være sammen med børnene,« siger Helle Nilsson.