Slut med førskole-grupper: Børn og pædagoger får ro til at fordybe sig i legen
De ældste børnehavebørn i Næstved Kommune kommer i førskole den 1. april. Derfor er der ingen grund til, at børnehaverne forinden skiller børnene ud til skoleforberedende aktiviteter. Det har politikerne i Børne- og Uddannelsesudvalget besluttet.
”Nogle børnehaver har samlet de ældste børn til skoleforberedelse. Jeg kan ikke sætte et tal på, men det er udbredt i et eller andet omfang. Det er ikke en kritik af ledere og pædagoger, men vi vil hellere have fokus på, at børnene bliver gode til at omgås hinanden, og at de kan fungere socialt, når de overgår til skolens fællesskab, hvor der er længere til en voksen end i børnehaven. De behøver ikke at have lært at sidde stille på en stol. Det skal vi nok lære dem i førskolen,” siger næstformand Michael Perch (S).
Storbørnsgrupper giver unødvendige skift
I hans øjne giver storbørnsgrupper unødvendige skift, hvor børnene skal forholde sig til nye voksne og nye børn. Samtidig oplever de yngste børn et brud, når de ældste forvinder fra stuen.
”Børnene skifter i forvejen fra vuggestue til børnehave og senere til skolen, så de behøver ikke have skift undervejs i børnehaven. Vores børn skal have færre skift, og de skal ikke sidde med opgaver fra skoleverdenen. Den tid går fra legen, og vi kan netop styrke børns kompetencer gennem leg. Det vil vi give pædagogerne ro til at fordybe sig i,” siger Michael Perch.
Flere kommuner kan være på vej
Ph.d. og lektor Anja Hvidtfeldt Stanek forsker i overgangen til skolen på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, og hun ser ikke mange kommuner gøre som Næstved. Men flere vil måske følge efter.
”Mange kommuner er opmærksomme på, at der er sket en stigende skolificering, fordi der har været et stigende krav om, at børn lærer mere noget hurtigere. Skoletænkning i børnehaven har taget overhånd og er blevet uhensigtsmæssigt nogle steder.”
Hun er enig i, at børnene nok skal lære det, de skal, når de begynder i skole.
”Gennem de 25 år, jeg har forsket i feltet, har jeg ikke kunnet få øje på, at det bliver lettere for børn at begynde i skole, fordi de har leget skole i børnehaven. Det er langt vigtigere, at børnehaveklasselederne får tid og overskud til at tage sig af de børn, som har brug for en ekstra hånd til at finde sig til rette, fordi de har svært ved at forstå spilleregler og opgaver. Altså at hjælpe børnene præcis der, hvor problemet bliver til. Det er dog ikke ligetil, da de faglige mål for børnehaveklassen er blevet skærpet,” siger Anja Hvidtfeldt Stanek.
Gennem de 25 år, jeg har forsket i feltet, har jeg ikke kunnet få øje på, at det bliver lettere for børn at begynde i skole, fordi de har leget skole i børnehaven.
Anja Hvidtfeldt Stanek
Skolificering tager tid fra legende læring
Det er en fremragende tanke, de sydsjællandske politikere har fået, mener professor Dion Sommer fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
”Tænk, hvis den kunne smitte andre kommuner. Vi ved, at jo mere børn får lov at lege, jo færre udvikler ADHD og angst. Men nutidens børn leger langt mindre, end deres forældre gjorde, blandt andet fordi skolificering tager tiden fra legende læring.”
Dion Sommer har tidligere påvist, at early academics ikke gavner på den lange bane. Måske kan børnene flere bogstaver ved skolestart, men de bliver hurtigere skoletrætte. Nu er han ved at skrive en bog om barndommen og børn i en opbrudstid.
”Problemet er, at hverken politikere eller de DJØF’ere, som skal føre de politiske beslutninger ud i livet, kender til børns læring og udvikling. Men Danmark klarer sig ikke bedre i Pisa-målingerne af skolen trods alt det, vi har sat ind med. Tværtimod har vi dobbelt så mange børn med adfærdsproblemer,” siger han og kalder politikerne i Næstved for modige.
Vi ved, at jo mere børn får lov at lege, jo færre udvikler ADHD og angst.
Dion Sommer
Børnehaver kan sagtens prioritere legen
Ifølge loven skal dagtilbud tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø, som skaber sammenhæng til børnehaveklassen i børnenes sidste år i børnehaven. Men det betyder ikke, at børnehaver skal lave skole, understreger Anja Hvidtfeldt Stanek.
”Børn, som har et år tilbage i børnehaven, kan sagtens forberede sig på skolen sammen med yngre børn. Samtidig er det ikke problematisk, at børnehaverne i Næstved jævnligt samler de ældste børn. Det er snarere politikernes hensigt at understøtte, at børnehaverne ikke leger skole med børnene, men derfor kan de godt besøge den lokale skole, så børnene kan se, hvad der venter dem,” siger hun.
Dion Sommer er på linje.
”Den pædagogiske læreplan er ikke hugget i sten. Skole og børnehave kan sagtens samstemme, at børnehaven prioriterer legen, og så tager skolen over derfra.”
Skal stadig arbejde med overgang til skolen
Børnehaverne i Næstved skal stadig arbejde med overgangen til skolen, understreger Michael Perch fra børne- og uddannelsesudvalget.
”Hvordan de gør, blander vi os ikke i, for det afhænger af de lokale forhold. Nogle samler de store børn om aktiviteter hver onsdag. Andre laver aktiviteter med børnene på kryds og tværs. Begge dele er fint for mig. Men det er ikke nødvendigt at lave storbørnsgrupper. Vi har rigtigt mange børn, som får udsat skolestarten, og også mange som går børnehaveklassen om. Hvis det nyttede at lave skole i børnehaverne, ville vi se en effekt, men det gør vi ikke.”
Politikerne har fat i noget eksistentielt
I BUPL Sydøst ser formand Betina Vincent Andersen positivt på ændringen.
”Der foregår i forvejen mange skift i børnenes liv, fra hjem til daginstitution, fra en aktivitet til en anden og til små grupper med særlige indsatser, ofte med forskellige voksne. Samtidig er der kommet fokus på bogstaver meget tidligt. Det er, som om vi har glemt den legende læring, og leg har stor betydning i børnenes trivsel og udvikling. Derfor har politikerne fat i noget eksistentielt. Vi ser også stigende mistrivsel, så vi er nødt til at genbesøge de pædagogiske læringsmiljøer.”
Ifølge Betina Vincent Andersen er det udbredt blandt børnehaverne i Næstved at arbejde med bogstaver med de ældste børn, men man kan sagtens lave brobygning til skolen uden.
”Hvis vi ikke stopper et sted, bliver vi ved med at tage mere skole ind i børnehaven. De børnehaver, som er gået i gang med ændringen, samler de største børn i aktiviteter på tværs af stuerne nogle gange om ugen. Børnehaverne er ikke større, end at børnene kender hinanden i forvejen, og som jævnaldrende er de ofte optaget af de samme lege. På den måde kan pædagogerne målrette aktiviteterne til aldersgruppen, men uden at lave skole. Det er bare en anden måde at gøre det på,” siger hun.
