I denne undervisningsform har pædagoger et fortrin
Danske skoler har en lang tradition for at krydre undervisningen med tema- og projektuger. Men undervisningsformen kan også give udfordringer for mange børn, hvis den ikke gribes rigtigt an.
”Det er lykkedes skolekæden High Tech High i USA at knække den udfordring, og det har flere skoler i Danmark ladet sig inspirere af,” fortæller forsker Louise Klinge.
Hun er stifter af Eduk, som rådgiver om dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse. Og igennem to et halvt år har hun observeret projektbaserede læringsforløb på otte danske skoler og en specialskole i London. Der er også en specialskole blandt de danske skoler.
Undervisningsformen gaver både social og faglig trivsel
Undervejs i forskningsprojektet har Louise Klinge interviewet og talt uformelt med børn, pædagoger, lærere og skoleledere for at afdække, om tilgangen kan bidrage til alle elevers sociale og faglige trivsel.
Svaret er ja, men undervisningsformen skal gribes rigtigt an.
”Man skal arbejde med lange forløb, helst på over seks uger, så børnene kommer ind i en rytme. Der skal være værksteder, hvor de skaber produkter, og der skal være en fremvisning eller en løsning på et problem til sidst. For eksempel blev resultatet af et projekt om byplanlægning i børnehøjde præsenteret for borgmesteren i Billund,” fortæller Louise Klinge.
Tre krav er helt afgørende i projektbaseret læring
En skole kan ikke bare have projektbaseret læring som didaktisk metode, understreger Louise Klinge. Tre krav skal opfyldes, hvis børnene skal engageres.
”Man skal arbejde med et emne, børnene synes er spændende. Ellers flagrer de væk. Derfor skal man tale med dem om, hvad de er optagede af. For det andet gælder det som med al anden undervisning, at projektbaseret læring står og falder med, at lærere og pædagoger møder alle børn hjælpsomt uden skældud, også dem der har svært ved at samarbejde. Her skal de tænke, at børnene skal lære at samarbejde, på samme måde som de skal lære ligninger i matematik,” siger Louise Klinge.
Derfor er tydelige strukturer så vigtige
Det tredje krav er, at pædagoger og lærere skal skabe tydelige strukturer, så børnene kan se, hvor langt de er nået, og hvad de skal som det næste.
”Jeg har fulgt projektbaseret læring fra børnehaveklasse til 9. klasse, og de samme tre elementer går igen. Også på specialskoler med elever, som har alle mulige udfordringer. Det er krævende for børn at samarbejde, udvikle ideer, være kreative og arbejde hen mod en deadline, fordi borgmesteren kommer. Derfor skal pædagoger og lærere tage ansvar for at skabe et rart og overskueligt undervisningsmiljø,” siger Louise Klinge.
Disse elementer engagerer børnene i undervisningen
Til gengæld honorerer børnene det med et stort engagement.
”De undersøger, eksperimenterer, interviewer, skaber produkter og arbejder hen mod ét mål, hvor de i traditionel undervisning ofte har fem fag med forskellige lærere på en skoledag, som derfor stikker i forskellige retninger. Projektbaseret undervisning giver børnene en rød tråd,” siger Louise Klinge.
Sådan kommer pædagogers faglighed i spil
Også pædagoger er glade for undervisningsformen.
”I projektbaseret læring følger man børnenes initiativer, og det spiller ind i pædagogers kompetencer om at være i dialog og arbejde praksisfagligt med børn. Det begynder med en brainstorm om, hvad et projekt skal handle om, og når man så har valgt byplanlægning i børnehøjde som emne, skal der en ny en brainstorm til om, hvad børnene kan arbejde med. Det er ikke sikkert, at pædagoger og lærere kender svarerne, men de skal være undersøgende sammen med børnene,” siger Louise Klinge.
Pædagoger kan få alle børnene med i undervisningen
Projektbaseret læring bygger på det syn, at alle børn har noget at bidrage med. Her skal især lærere aflære deres rolle i traditionel undervisning.
”Lærere er vant til, at de dygtige rækker hånden op, hvor pædagoger ofte har mere positive forventninger til børnene, fordi de ser dem lykkes i fritidsdelen, hvor der er flere muligheder for at deltage,” uddyber Louise Klinge.
Styrker lærer-pædagog samarbejdet til gavn for børnene
Projektbaseret læring gør det lettere for pædagoger at dele deres viden om børnene, fordi lærerne også får et mere nuanceret syn på det enkelte barn.
”Projektbaseret læring åbner for, at lærere og pædagoger sammen erfarer, at alle børn kan noget. Undervisningsformen er en krævende måde at arbejde på, men til gengæld får vi en skole, hvor børnene i højere grad kan få både et fagligt og et socialt udbytte,” siger skoleforskeren.
Læs mere om forskningen i rapporten 'Kan projektbaseret læring bidrage til alle elevers sociale og faglige trivsel? - Og i så fald hvordan?', af Louise Klinge.
