Forskning: Meningstab er skyld i pædagogprofessionens krise
Når pædagoger og andre professionsudøvere skal udføre deres arbejde på en måde, der går stik imod deres faglighed, opstår et meningstab.
Tag for eksempel pædagogen, der arbejdede med sårbare og tidligere anbragte unge. Hun ved, hvor vigtigt, ja faktisk hvor fuldstændig afgørende, stabilitet og tryghed er for unge, der har levet et liv med brudte relationer og måske helt har mistet tilliden til voksne. Men da der på et tidspunkt kommer en strøm af omskiftninger og omstruktureringer, nye ledere og sagsbehandlere, får pædagogen at vide af sin chef, at ’det sker der ikke noget ved. Det er faktisk godt for de her unge. For de skal jo heller ikke sidde og blive for relationsbundne’.
Eksemplet kommer fra Jakob Bøje, som er lektor i professions- og uddannelsessociologi på SDU og har forsket i meningstab i pædagogprofessionen.
”Altså, det er jo stik imod, hvad pædagogens uddannelse og erfaring siger hende,” fastslår han.
Meningstab gør det svært at tiltrække og fastholde pædagoger
Meningstabet er, ifølge forskeren, en vigtig del af forklaringen på den akutte krise i pædagogprofessionen, hvor det er svært både at tiltrække unge til professionen og fastholde erfarne pædagoger i faget.
Jakob Bøjes forskning er en del af et større internationalt forskningsprojekt, hvor forskere fra de nordiske lande har samarbejdet. Forskningen har involveret VIA University College, SDU, University of Agder i Norge og Högskolan Väst i Sverige. Resultaterne af forskningen er udkommet som en antologi med titlen ’Professionsuddannelser i krise - Rekrutterings¬problemer, meningstab og meningsdannelse i lærer- og pædagoguddannelserne.’
Når meningen opløses, falder professionens status. Det synes at være tilfældet for pædagoger, lærere og andre omsorgsarbejdere, hvilket generelt gør professionerne mindre attraktive for både yngre og erfarne professionsudøvere, konkluderer forskerne i bogen.
Meningsløs dokumentation, evaluering og styring
Meningstabet opstår, når du forhindres i at fastholde og videreføre den meningsdannelse, du selv har etableret omkring dig selv, dit arbejde og din profession. Samtidig bliver du sat til at lave noget andet af nogle andre, som du synes er meningsløst, forklarer Jakob Bøje.
For pædagogernes vedkommende handler det ofte om dokumentation, evaluering og styring i kommunerne, viser forskningen.
”Det kunne for eksempel være, når skal leve op til nogle mål for kvalitet, som bliver defineret på en helt bestemt måde. Der kommer en konsulent en eftermiddag og kigger en over skulderen for at se, om der er høj eller lav kvalitet, og det skal konsulenten kunne se på ganske kort tid. Men det, som pædagogerne selv måtte mene, er kvalitet – måske noget, der lykkedes med et barn eller en forælder – kommer ikke med i kvalitetsrapporten. Så forsvinder meningen med det, man laver, fordi man bliver afsnøret fra sin egen mening og tvunget over i en meningsdannelse, andre laver for en,” siger Jakob Bøje.
Pædagoger ramt af ´hysterisis´: ”Når jeg går hjem, er jeg helt rundtosset”
Forskerne bruger begrebet ’hysterisis’ til at beskrive den tilstand, som meningstabet kan hensætte omsorgsprofessionelle i. Begrebet stammer fra den franske sociolog Pierre Bourdieu (1930-2002).
”Der opstår en tilstand af disharmoni eller oplevelsen af, at være ’ude af sync’ med sit felt. En tilstand af hysterisis, hvor man nærmest mister sin virkelighedsopfattelse og begynder at tænke: Hvad søren er det, jeg laver her? Hvad er jeg sat på jorden til at gøre?”
En af pædagogerne, som Jakob Bøje interviewede, siger for eksempel:
”Jeg har haft følelsen af, når jeg er gået hjem, at jeg har været sådan helt rundtosset og tænkt: Hvad er det egentlig af pædagogisk arbejde, jeg har udført i dag? Eller har det mest været brandslukning og bleskiftning, og håndvask?”.
Og en anden siger:
”Jeg har børnene på sinde. Jeg har lyst til at være sammen med dem, synge med dem og lege med dem. Altså at have et liv og en hverdag. Den energi og den glæde har bare utroligt svært ved at leve, når der ikke er plads til, at man bare kan sætte sig på gulvet nede i en vuggestue.”
De erfarne pædagoger mister sig selv og deres mening i arbejdet, fordi helt andre dagsordner er styrende.
Jakob Bøje, forsker
Erfarne pædagoger stopper eller læser videre
Konsekvenserne af meningstabet og hysterisis er, at det bliver sværere at tiltrække og fastholde pædagoger i professionen. Unge vælger fortsat pædagogprofessionen, fordi de gerne vil gøre en forskel for børn og unge, herunder at bruge sig selv, deres kreativitet, deres evner og deres menneskelighed i arbejdet, fastslår Jakob Bøje.
”Men hvis ikke de kan komme til det, fordi de allerede på uddannelserne ikke kommer videre ud af det spor, men løber panden mod muren i kompetencemål og moduler for kvalitetsarbejde, der venter dem i daginstitutionerne, bliver de fælt skuffede,” siger han.
Det samme sker for nogle af de ældre professionsudøvere, som har været i faget længe og har dannet sig en professionsidentitet og en mening med arbejdet.
”De erfarne pædagoger mister sig selv og deres mening i arbejdet, fordi helt andre dagsordner er styrende. Så kan du stoppe eller læse videre. Mere og mere forskning peger på, at det gør de så,” siger Jakob Bøje.
Slækkede krav i uddannelsen svækker professionens status og anerkendelse
Hvis man har svært ved at tiltrække og fastholde de uddannede professionsøver, men i stigende grad skal gøre brug af vikarer for at dække hullerne og samtidig vil slække på adgangskravene til uddannelserne for at få fyldt op, svækker det professionens status og anerkendelse yderligere, understreger Jakob Bøje.
Lige nu er der især brug for at tiltrække flere til professionen, og Jakob Bøje ser regeringens reform af ungdomsuddannelserne som et greb, der i høj grad er sat i verden for at skubbe flere unge i retning af professionsuddannelserne. Ved at skærpe adgangskravet til gymnasiet vil regeringen dirigere flere i retning af den nye EPX, som er en ny toårig ungdomsuddannelse, der er direkte målrettet velfærdsprofessioner.
Regeringens reformer af uddannelserne er lappeløsninger
Men regeringens reformer af både pædagoguddannelsen og af ungdomsuddannelserne kan ikke løse rekrutteringskrisen, vurderer forskeren.
”Jeg ser reformerne som lappeløsninger i forhold til nogle mere grundlæggende problemer i professionerne,” siger han.
Reformen af ungdomsuddannelserne er samtidig en tvingende løsning, fordi man med forskellige karakterkrav forsøger få nogle unge over i en uddannelse, hvor de måske ikke har mest lyst til at være i stedet for, at man gør det mere attraktivt at arbejde som fx pædagog. For når ikke der er den store vilje til at blive pædagog, skyldes det, at der er noget galt andre steder end i uddannelsen, vurderer forskeren.
”Det er svært at løse rekrutteringskrisen gennem uddannelse. Fordi mange unge kan godt se, hvad der venter dem på den anden side: Et utilfredsstillende og hårdt arbejdsliv, hvor du nedslides, hvor lønnen ikke er god, og hvor normeringerne ikke er gode. Det kan for det første forklare, hvorfor mange unge vælger andre veje, men også hvorfor mange pædagoger stopper og prøver at læse videre for at få et andet arbejde,” siger Jakob Bøje.
Vilkårene er ikke blevet bedre og fagets status daler
Han giver et eksempel med en institutionsleder, som havde været pædagog i mange år, og som han interviewede i forbindelse med sin forskning.
”Han sagde: ’Da vi startede institutionen i 70'erne, kunne jeg og alle medarbejderne sidde rundt omkring det her bord, når vi havde personalemøder. I dag kan vi stadig sidde omkring det samme bord, men vi har fået dobbelt så mange børn i institutionen’. Så de her vilkår for arbejdet er ikke blevet bedre, og det gør, at et fags status daler. Det kan en uddannelsesreform og pæne ord fra Mathias Tesfaye ikke ændre på.”
Antologien ’Professionsuddannelser i krise - Rekrutteringsproblemer, meningstab og meningsdannelse i lærer- og pædagoguddannelserne’ af Jakob Ditlev Bøje udkom i 2024.
