Disse børn kommer ikke i SFO’en
Skolefritidsordningerne er en overvældende succes. 88,7 procent at folkeskoleeleverne fra 0.-3. klasse er indskrevet i et pædagogisk fritidstilbud. Men nogle grupper er overrepræsenterede blandt de børn, som ikke kommer i fritidstilbud. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet i samarbejde med BUPL.
Især børn af indvandrere eller af efterkommere med ikke-vestlig baggrund og børn, hvor en af forældrene er udenfor arbejdsmarkedet, kommer ikke i SFO. Se, hvor store andele det drejer sig om, længere nede.
Forældre har begrænset indsigt i fritidspædagogikken
Sofie Sauzet, lektor på pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, påpeger, at de børn, der ikke kommer i fritidstilbud, går glip af meget mere end pasning.
”Formålet med fritidspædagogik er jo blandt andet demokratisk dannelse og relationsskabelse på tværs af forskellige grupper. Hvis ikke man kommer, er der nogle relationer, muligheder og oplevelser, man bliver foruden. Desværre er der hos forældrene nok en begrænset indsigt i, hvad der foregår pædagogisk i fritidstilbuddene,” siger hun.
Kæmpe videnshul om fritidstilbud
Ifølge BUPL’s vilkårsundersøgelse fra 2023 ser 3 ud af 4 SFO-pædagoger børn, der ikke kommer i fritidstilbuddet, selv om de ville have gavn af at komme der.
Der findes dog ikke rigtig noget forskning, der belyser, hvorfor børn ikke kommer i fritidstilbud, fortæller Sofie Sauzet.
”Der forskes mere i, hvordan det er, når børnene er i fritidstilbuddet. I skoleforskning er en større tradition for at forske i fravær. Det har vi ikke i forskning i fritidstilbud som SFO og klub. Det er et kæmpe videnshul,” siger hun.
Derfor går børnene hjem efter skole
Alligevel kan hun godt fra sin egen kvalitative forskning i SFO og klub nikke genkendende til, at nogle børn går hjem efter skole i stedet for at komme i fritidstilbud.
”De går hjem, hvis de har mindre børn, de skal passe, hvis mor alligevel er hjemme, eller hvis deres bedste ven går hjem, eller de ikke får koblet sig på en gruppe i overgangen til fritidstilbuddet. I mit feltarbejde var der tendens til, at det var børn med minoritetsbaggrund eller marginaliserede børn, der gik hjem efter skole,” siger hun.
EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, udgav i 2018 rapporten 'Børn og unges brug af fritids- og klubtilbud'. I den er forældrenes primære årsager til at fravælge et fritidstilbud manglende pasningsbehov og høj pris.
Læs rapporten ’ Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud’.
SFO kræver socialt overskud
Sofie Sauzet har selv forsket i overgangen fra SFO til klub. Her blev hun opmærksom på et mønster for, hvilke børn der faldt til i klubben - et mønster, som også går igen i SFO’erne.
”De børn, der trives bedst i skolen og har det største sociale overskud, kommer ubesværet i fritidstilbud. At gå i et fritidstilbud, særligt når man starter i klub kræver, i et børneperspektiv, at man har en bedste ven, eller en gruppe af gode venner, at man har interesser, som man kan tage sig til, når man kommer derhen, at man selv kan navigere imellem mange tilbud, og at man er opsøgende på voksenkontakt,” opsummerer hun.
