Få pædagogernes råd: Vi hjælper forældre til at sætte tydelige grænser

Da pædagogerne fra TitiBo-gruppen søgte værktøjer til at give børn og pædagoger ro, opstod ideen til forældrekursus. Nu har også forældrene fået hjælp til at sætte tydelige grænser og rumme børns store følelser. Det styrker samarbejdet, oplever pædagogerne.

Pædagoger fra TitiBo gruppen hjælper forældrene med at sætte tydelige grænser — Når pædagoger på forældremøder deler ud af deres faglige viden om for eksempel grænsesætning og følelsesregulering, så oplever forældrene også at få værktøjer til at kunne give deres børn ro og håndtere hverdagskonflikter. | Foto: Lisbeth Holten

Artikel

Af Marie Bille og Anne Anthon Andersen

Udgivet den 10. januar 2025

En vigtig ting er at give forældrene troen på, at de gør det godt nok. At de er gode nok som forældre. Sådan lyder budskabet fra pædagog og udviklingschef i TitiBo-gruppen Lilian Bjelke.

Gennem et langt arbejdsliv som pædagog har hun fulgt, hvordan nye opdragelsesidealer, forventninger og krav til forældre påvirker forældreskabet. En udvikling, der har skabt nye typer af udfordringer i familierne og institutionerne.

”Jeg oplever, at forældre i dag er mere sårbare og bange for at blive set som dårlige forældre. Det ønsker ingen jo at være. Men det skaber en sårbarhed overfor, når ens barn udviser store følelser, eller bliver meget vred,” siger Lilian Bjelke.

”Forældre vil altid gøre det så godt for deres børn som muligt. Det gør det rigtigt svært at rumme, hvis barnet oplever noget, der ikke er så godt. Hvis barnet er ked af det eller siger, at han ikke har lyst til at være ude, og at han fryser, reagerer forældre enormt hurtigt. Fordi de har svært ved at rumme barnets negative følelser," oplever hun.

Pædagoger deler deres viden på forældrekurser

I arbejdsfællesskabet bestående af fem sjællandske daginstitutioner, TitiBo-gruppen, har pædagogerne valgt at dele deres egne metoder og viden med forældrene om, hvordan man kan ’møde børn med omsorg og visdom,’ når hverdagens konflikter skaber store, svære følelser hos børnene.

På forældremøder giver de for eksempel forældre konkrete råd til, hvilke sætninger de kan sige, når børnene ikke vil med hjem fra børnehaven eller ikke vil have regntøj på. På forældrekurser deler de deres viden, erfaringer og redskaber med forældrene, så de kan bruge dem i hverdagen hjemme i familien.

For i en tid, hvor den autoritære forældrerolle er blevet erstattet af nye idealer om at anerkende børns følelser og behov, er det svært at sætte grænser uden at blive for dominerende.

Albertes mor fik gode værktøjer

Det genkender Lise Markvard Pejtersen, der er mor til Alberte på tre år, som går i Skovbørnehaven Krudthus. Hun har været på kursus gennem TitiBo-gruppen.

”Vi forældre har selv som børn lært, at ’du skal sætte dig på din plads og spise, og du må ikke gå, før jeg siger til. Og så du råbe og skrige, men du skal dælen dulme gøre, som jeg siger.’ Den type opdragelse prøver vi jo at gøre op med nu,” siger hun.

Udfordringerne opstår i de situationer, hvor forældrene ikke kan indrette sig efter børnene, og hvor tingene ikke er til forhandling. Så bliver det svært.

”Må jeg ikke få en is? Eller ‘Jeg vil se fjernsyn nu!’ Her bruger vi nogle af de værktøjer, som vi lærte på et compassion-kursus via TitiBo-gruppen,” siger Lise Markvard.

Både på voksen- og børneniveau arbejder vi med metoder til at finde ro. Og forældrene oplever effekten. Deres børn bliver roligere.

Lilian Bjelke, pædagog

Pædagog Lilian Bjelke er initiativtager til et kursus om compassion til forældre.

For typiske familier med typiske hverdagskonflikter

Det er nyt, at daginstitutioner tilbyder forældrekurser, som dem TitiBo-gruppen arrangerer, vurderer Lilian Bjelke.

”Der har jo altid været tilbud til forældre i kommunerne. Men det er jo kurser eller rådgivning, man bliver prikket ud til. Vores kursus er et tilbud, man kan melde sig til, hvis man oplever, at man har udfordringer, og man ikke er i den kategori, hvor ens barn har diagnose eller andre problemer,” siger hun.

Typiske konflikter i familierne opstår ved aftensmåltidet, når man skal ud ad døren, og ved sengetid, fortæller Lilian Bjelke. Og de forældre, der melder sig til forældrekurset, tænker, at det her er interessant, og at de have brug for viden og værktøjer til hverdagen, forklarer hun.

”Kurset giver viden og redskaber, som forældrene får lov at afprøve for herefter at dele erfaringerne med andre forældre," siger Lilian Bjelke.

Vi deler nervesystem med hinanden

Ideen opstod, efter at pædagogerne selv havde arbejdet med compassion, en metode til at finde ro ved at lære at håndtere og rumme svære følelser sammen med børnene for at styrke fællesskabet og hjælpe hinanden, lytte til hinanden og passe på hinanden i daginstitutionen.

”Både på voksen- og børneniveau arbejder vi med metoder til at finde ro. Og forældrene oplever effekten. Deres børn bliver roligere, og forældrene ser, at vi har fundet redskaber til at møde børnene, så vi undgår konflikter. Det har gjort forældrene nysgerrige på, hvad vi gør,” forklarer Lilian Bjelke.

På et forældremøde delte pædagogerne teoretisk viden og eksempler fra hverdagen i institutionen, som kunne inspirere forældrene til, hvordan de selv kunne gøre derhjemme.

”Vi talte med dem om, hvordan det påvirker barnet, hvordan forældrene selv har det. Og hvordan man som forælder deler nervesystem med sine børn. For eksempel hvordan det har en større effekt, hvis man hvisker til et barn, at det skal være stille, end hvis man råber det,” forklarer Liljan Bjelke.

Lilian Bjelke og pædagogerne fra TitiBo gruppen giver gode råd til forældre om grænsesætning — *Et stærkt pædagog- og forældresamarbejde vil altid være en fordel og smitte positivt af på barnet, oplever pædagog Lilian Bjelke. Få gode råd til samarbejdet nedenfor.*

6 gode råd til forældresamarbejdet

Vi skal være åbne, og vi skal dele vores viden med forældrene. Fortælle om vores arbejde med børnene og dele nogle af de pædagogiske overvejelser, der er til vores handlinger.
Vi skal lytte til forældrene, til deres bekymringer og holde fast i det menneskesyn, at forældrene vil deres barns bedste, men at de sådan set også vil det bedste for fællesskabet.
Vi skal være modige spørge ind til forældre, hvis vi kan se, at noget er svært, og tale med dem om det. Turde tage det op og sige: Nu har jeg lagt mærke til, at det de sidste to gange har været rigtig svært for dig at få lille Karl med ud ad døren, når I skal gå.
Vi skal vise forældrene, at det ikke er fordi, at de er dårlige forældre, at de her situationer opstår. Det sker faktisk for mange. Det er helt almenmenneskelige problemstillinger, vi alle står i, og ikke noget fuldstændig ekstraordinært. Det er en del af livet.
Vi skal lade være med at fortælle forældrene, hvordan de skal gøre. Men vi kan prøve at komme med forslag, for vi ved jo ikke helt præcis, hvad der vil hjælpe lille Karl.
Vi kan dele vores egne erfaringer og sige: ’Det jeg gør nogle gange, er sådan og sådan’. Så kan forældrene bruge dem eller lade være. Vi skal ikke trække en ny løsning ned over dem. Det er vigtigt.

Kilde: Lilian Bjelke, pædagog og udviklingschef i TitiBo-gruppen

Fold ud Fold ind

Læs mere i Børn&Unge nr 9/2024