Det grænseløse forældreskab: Sådan kan pædagoger hjælpe
Er det egentlig i orden, at man spiser aftensmad på gulvet derhjemme? Sådan spurgte en forælder i børnehaven en dag pædagog Lilian Bjelke, der er udviklingschef i TitiBo-gruppen, et arbejdsfællesskab af fem sjællandske daginstitutioner for børn i alderen 0-6 år.
Lilian Bjelke svarede:
”Ja, hvis I synes, det er hyggeligt. Men du skal beslutte, at I skal gøre det. Det skal ikke være, fordi dit barn nægter at sætte sig op på stolen. Man er nødt til som forælder at gå ind og tage førertrøjen og vise barnet, at det er den her vej, vi går.”
Men det er ikke altid så let. For det lille eksempel er billede på en større tendens, som pædagoger mærker i institutionerne, og som forskere beskriver videnskabeligt i disse år. Forældre er udfordret af en ny usikkerhed og har svært ved at sætte grænser overfor for deres børn.
Her hjælper pædagoger forældrene med hverdagsudfordringer
I de fem daginstitutioner under TitiBo-gruppen i Lillerød på Sjælland har pædagogerne valgt at dele deres viden og erfaringer med forældrene for at støtte dem i udfordrende situationer.
De har blandt andet delt et papir ud på forældremødet med konkrete sætninger, som forældre kan bruge i hverdagssituationer med deres børn, hvor der nemt opstår konflikter. Det kan være, når regntøjet skal på, eller når forældrene henter deres børn om eftermiddagen.
Lilian Bjelke har arbejdet som pædagog i mere end 30 år. Hun vurderer, at den tiltagende usikkerhed og udfordring med at sætte tydelige rammer i forældreskabet paradoksalt nok hænger sammen med mængden af råd og informationer til forældre om børneopdragelse og børns udvikling.
”Forældre har jo altid været usikre. Men der bliver en større grobund for usikkerhed i dag, fordi vi lever i et informationssamfund, hvor vi hele tiden kan hente nye informationer om alting,” siger hun.
Forældre skal præstere og får et ydre blik på sig selv, som gør, at mange bliver bange for at fejle.
Maria Ørskov Akselvoll, sociolog
Et hav af råd og informationer gør forældre usikre
At forældrerollen i stigende grad defineres af ekspertviden, er netop en væsentlig del af forklaringen på forældres nye usikkerhed, vurderer sociolog Maria Ørskov Akselvoll, der forsker i forældreskab.
I bogen ’Det grænseløse forældreskab’ leverer hun en analyse af, hvilke samfundsdynamikker der har lagt pres på forældreskabet, skubbet til grænserne og skabt mere usikkerhed.
Alle disse ekspertstemmer taler ind i den forældredeterminisme, der præger vores tids forståelse af forældres betydning: At det er forældrenes hverdagshandlinger, der i sidste ende vil afgøre barnets udvikling og fremtid.
”I dag må forældre navigere i et hav af informationer, krav og forventninger. Du kan google alle spørgsmål og få svar fra både fagpersoner og pseudoeksperter. Staten og sundhedsplejen kommer også med råd, som ikke længere bare handler om, at barnet skal udvikle sig sundt og raskt, men også vedrører barnets psyke, personlighed og identitet,” forklarer hun.
Bange for at fejle og føle sig forkerte
Maria Ørskov Akselvoll peger også på det faktum, at skolen og institutionerne siden 1990’erne har inddraget og involveret forældrene mere og mere, fordi man har fået et nyt syn på forældrene som ‘ressourcer’ i børnenes læring, som det blandt andet bliver beskrevet i den styrkede pædagogiske læreplan.
”Det bliver til flere sociale arrangementer, flere læringsaktiviteter, mere snak om sproglige og sociale kompetencer. Det betyder, at forældre skal præstere og får et ydre blik på sig selv, som gør, at mange bliver bange for at fejle i forældreskabet eller for at være forkerte,” siger Maria Ørskov Akselvoll.
Læringsmetoder flyder fra daginstitutionen ind i familielivet
Et nyt forskningscenter på Roskilde Universitet, ’Center for Everyday Life of Familys in the Welfare State’ er netop sat i verden for at undersøge det forhold mellem familie og velfærdssamfundets institutioner, der er under forandring. I spidsen for centeret står lektor og Ph.d. i psykologi Pernille Juhl.
Forældre forventes at deltage i institutionernes og skolernes arbejde med børnene, og læringsmetoder flyder fra daginstitutionerne ind i familien, der nu også skal fungere som et ’læringsmiljø’.
”Tidligere var daginstitutionernes opgave først og fremmest at understøtte familierne og at være en forudsætning for, at familierne kunne fungere. I dag er udviklingen tippet, så det er blevet familiens opgave at indrette sig, så den støtter op om daginstitutionen,” forklarer hun.
Coaching-forældreskabet er blevet et nyt ideal
Det nye børnesyn, der præger opdragelsesidealet, er en anden vigtig del af forklaringen på forældrenes usikkerhed, påpeger lektor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet Noomi Mathiesen.
Hun står bag en analyse af tre forældreskabsbøger fra henholdsvis Jesper Juul, Per Schultz Jørgensen og Sofie Münster, der har haft stor indflydelse på både pædagogikken og forældreskabet. Forskningen viser, hvordan idealer om forældreskab i stigende grad er præget af de samme psykologiske teknikker, som anvendes inden for ’coaching’.
”Forældre i dag er faktisk rigtig gode forældre. Men forældre er de seneste år blevet udfordret på deres evne til at sætte tydelige grænser, fordi der har været øget fokus på, at de skal hjælpe børnene med selvregulering, og så opstår coaching-forældreskabet som et ideal,” siger siger Noomi Mathiesen.
Opgaven skal løses i fællesskab
Idealet består i, at forældre rådes til at anvende psykologiske teknikker og coache deres børn til at træffe de rigtige valg i stedet for selv at sætte grænser og bestemme.
”Og det skaber et mudret, uklart forældreskabsideal. For hvordan sætter man grænser på en måde, hvor man ikke kvæler barnets frihed eller bliver for dominerende? Det er komplekst og svært,” siger hun.
Ifølge Lilian Bjelke er der behov for ’mellemveje’ i forældreskabet i dag.
”Før i tiden kunne man som forælder være så autoritær, at man slet ikke lyttede til barnet. Vi har set mange dårlige eksempler på, hvad det har medført. Derfor er der rigtig meget godt at sige om forældreskabet i dag. Men det giver andre udfordringer end dem, der har været før. Opgaven er, hvordan vi i fællesskab, forældre og pædagoger imellem, håndterer udviklingen, så det bliver bedre.”
Læs hele temaet om det grænseløse forældreskab i Børn&Unge nr 9/2024
