Skolereform: Pædagogerne er ved at have fundet deres ben

Den større rolle, som pædagogerne med folkeskolereformen blev tiltænkt, ser nu ud til at rykke tættere på. I hvert fald kan pædagoger nu fortælle, at de i større grad inddrages i samarbejdet om undervisningen, og at ledelsen også i højere grad anerkender deres arbejde. 84 procent at pædagogerne i skolen deltager i tilrettelæggelse af undervisning, mens 88 procent varetager undervisning.

Det viser rapporten ’Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år’ fra VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, der har offentliggjort tre rapporter om skolereformens tilstand.

Der er også sket en stor stigning i, hvor meget pædagoger inddrages i samarbejdet. I 2018 inddrages pædagogerne i nogen grad i samarbejdet, hvilket er en stigning på 21-25 pct. siden 2016 og 2017

Samtidig er smertensbarnet understøttende undervisning også ved at finde en form, hvor især pædagoger kan se fidusen ved timerne. Fra 2016 til 2018 er andelen af lærere og pædagoger, som oplever, at understøttende undervisning fremmer elevernes læring fra 25-29 procent til 35-38 procent.

68 procent af pædagogerne i indskolingen mener, at understøttende undervisning i høj grad eller i meget høj grad fremmer elevernes læring, mens det samme kun gælder for 43 procent af dansklærerne.

Pædagoger er vigtige og ligeværdige partnere

Trine Ankerstjerne, uddannelsesleder på pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen Absalon, mener, at den positive udvikling skyldes, at pædagogerne er ved at have fundet deres ben i skolen.

»Men lærerne er også ved at have fundet deres ben i forhold til samarbejdet med pædagogerne. De steder, hvor det fungerer, fungerer det bedre og bedre. Både lærere og pædagoger kan se meningen med, at pædagogerne støtter op om nogle af de opgaver, som ligger inden for pædagogens fagområde. Men pædagogerne er også blevet mere klare på, hvad de kan byde ind med,« siger Trine Ankerstjerne, der er forfatter til en helt ny rapport:

, der netop viser, hvad pædagoger i fritid og skole står for.

BUPL’s formand Elisa Rimpler kalder det ’lovende’, at pædagogerne i stigende grad bliver inddraget i skolens arbejde.

»Det er på høje tide, at pædagoger oplever at blive anerkendt som en vigtig og ligeværdig part, som kan være med til at løfte folkeskolens formål,« siger hun.

Hun mener, at samarbejdet først er ved at falde på plads nu, fordi folkeskolerne også har haft travlt med at realisere de mange faglige mål, som er en del af skolereformen. Samtidig har realiseringen af reformen også lidt under, at reformen har været underfinansieret, påpeger BUPL’s formand.

Ikke mere variation i undervisning

At pædagogerne har skabt sig en platform i skolen, er en af de få ting i skolereformen, der går den rigtige vej. Børnene får stadig ikke den varierede undervisning, som skulle være en hjørnesten i reformen, det går ikke fremad med trivslen, og to ud af tre elever på mellemtrinnet og otte ud af ti elever i udskolingen mener, at skoledagen er for lang.

Skolen kører nemlig videre på den traditionelle måde, vurderer Trine Ankerstjerne.

»Det er de færreste skoler, der har omorganiseret den måde, de laver skole på. Vi hører hele tiden et ønske om en kortere skoledag, for man vil bare undervise. Skolerne har ikke taget de andre elementer i reformen til sig. Det bliver noget fyld, en forstyrrende faktor i det, der egentlig er skolens projekt. Det med at reformere skolen er vi ikke så langt med,« siger Trine Ankerstjerne.

Der er stadig ikke plads nok i folkeskolen til det, pædagoger kan, mener BUPL-formand Elisa Rimpler.

»Det ligger lige til højrebenet at sætte fokus på pædagogernes faglighed, fordi det netop kan være med til at slå hul på de store udfordringer, der er med at skabe en mere varieret skoledag, som betyder, at der er flere børn, der er motiverede og synes, at skolen giver mening,« siger hun og peger på, at pædagogernes faglighed er essentiel, hvis man skal have alle børn med.

»Vi har stadig problemer med, at der er en stor gruppe børn, der føler sig hægtet af fællesskabet. Det skal der arbejdes med systematisk, og det vil pædagogerne rigtig gerne. Men der skal være plads, rum og ressourcer til det.«

Løft blikket fra skoledagens længde

Rapporterne fra VIVE er en del af reformens følgeforskning og lander midt i en brandvarm politisk diskussion. Lige nu forhandler forligskredsen bag folkeskolereformen om justeringer, herunder en kortere skoledag med mindre understøttende undervisning, og i 2020 venter en større politisk evaluering af reformen.

Elisa Rimpler håber, at politikerne vil løfte blikket lidt fra skoledagens længde og kigge på det større billede:

»Vi har brug for mere ro til, at pædagoger, lærere og ledelser kan arbejde sammen om en god folkeskole. Vi skal have ordentlige ressourcer, så pædagoger kan få lov til at arbejde med trivsel og børnefællesskaber,« siger Elisa Rimpler og understreger, at der også skal tages hånd om børns fritid:

»Der skal være penge til meningsfulde fritidsinstitutioner og et fritidsliv for børnene, så de ikke bare skal gå hjem til computere og dårlige netflix-serier.«

Læs rapporterne 'Status på skolereformen efter år 4' fra VIVE.