Skolepædagoger mangler tid til at planlægge vigtigt trivselsarbejde

Pædagoger kan ifølge forskere spille en afgørende rolle for skolebørns trivsel. Men der er et problem: Langt hovedparten af landet skole- og fritidspædagoger har nemlig for lidt tid til at forberede det vigtige trivselsarbejde.
foto af pædagog med barn i skoleklasse
Skolelederne bør udnytte pædagogernes faglighed langt bedre i trivselsarbejdet, mener BUPL. Det kræver tilstrækkelig tid til planlægning og evaluering af arbejdet.

Den gode nyhed først: Hovedparten af pædagogerne på skole- og fritidsområdet får tildelt tid til at planlægge og evaluere det pædagogiske arbejde.

Og netop det pædagogiske arbejde gør ifølge forskere en afgørende forskel for skolebørns trivsel. Pædagoger er blandt andet skolet i at aflæse sociale dynamikker mellem børn og kan spotte og sætte ind overfor trivselsproblematikker og social eksklusion, fremhæver ekspert. 

Her begynder de dårlige nyheder dog. For langt de fleste skolepædagogers vedkommende rækker mængden af forberedelsestid nemlig ikke til de mange forskellige opgaver, pædagogerne har.

Det viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra vinteren 2025:

  • 77 procent af skole- og fritidspædagogerne fortæller, at de har tid afsat på deres arbejdsplads planlægning, evaluering og refleksion af det pædagogiske arbejde.
  • Men kun godt halvdelen af de pædagoger, der har tid afsat, vurderer, at mængden af tid er tilstrækkelig.
  • Samlet er det altså kun 39 procent af skole- og fritidspædagogerne, som oplever at have tilstrækkelig tid til planlægning, evaluering og refleksion.
  • For pædagoger på klubområdet er tallet marginalt højre: Her vurderer 42 procent af de medvirkende klubpædagoger i undersøgelsen, at de har tilstrækkelig tid til at planlægge og evaluere arbejdet.

I flere kommuner har 4 ud af 5 pædagoger for lidt tid til planlægning

Vilkårsundersøgelsen viser også, at der kommunerne imellem er store udsving i forhold til, om pædagogerne har tid nok til at forberede arbejdet:

  • I de kommuner, hvor det ser bedst ud, har over 50 procent af skole- og fritidspædagogerne tilstrækkelig tid til planlægning, evaluering og refleksion af det pædagogiske arbejde.
  • Omvendt gælder det under 20 procent af pædagogerne i de kommuner, hvor det ser værst ud.

Se mere i det kommuneopdelte danmarkskort i bunden af artiklen

BUPL: Skoler bør udnytte pædagogernes faglighed bedre

Lars Søgaard Jensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for 6-18-årsområdet, er dybt bekymret over, at kun 39 procent af skolepædagogerne oplever at have tilstrækkelig forberedelsestid.

”Det kræver tid at planlægge aktiviteter, samarbejde med lærere og forældre og følge systematisk op på børnenes trivsel. Når pædagoger har tid til at forberede sig, giver det også højere kvalitet og relevans i de forskellige aktiviteter, og det er lettere at have et øje for de børn, der har brug for særlig støtte,” siger han.

Hvis pædagogernes faglighed skal bringes ordentligt i spil i skolen, skal skolelederne lokalt sikre rammer, der giver tid til forberedelse og samarbejde mellem lærere og pædagoger, påpeger Lars Søgaard Jensen. 

”Det er afgørende for god inklusion og for at forebygge mistrivsel og ufrivilligt langvarigt skolefravær. Her er en særlig opgave for tillidsrepræsentanten, der på vegne af pædagogerne skal sikre aftaler, der blandet andet sikrer individuel og kollektiv forberedelse.  Et ligeværdigt tværfagligt samarbejde i folkeskolen kræver ordentlige vilkår – derfor skal pædagoger ikke nøjes med mindre.”

Skolereform har øget behovet for planlægning

En af de skoler, hvor alle pædagoger er sikret basistid til forberedelse, er Haldum-Hinnerup Skolen i Favrskov Kommune.
Og hvis pædagogerne har særlige roller, får de ekstra tid til at planlægge og evaluere arbejdet, fortæller Sanne Hedam, tillidsrepræsentant for skolens pædagoger.

Det gælder blandt andet, hvis man er klasselærer i en specialklasse, praktikvejleder eller hvis man underviser i for eksempel billedkunst eller idræt.

”Desuden har vi en pædagog, som er ansvarlig for en sorggruppe. Alle de opgaver får man ekstra timer til at forberede sig til,” siger Sanne Hedam.

Nogle af pædagogerne på skolen har tidligere udelukkende været fritidspædagoger. Men i forbindelse med skolereformen er de i højere grad blevet en del af skolen. Og det stiller helt andre krav.

”Her kan jeg mærke, hvor meget det betyder at have mulighed for at forberede sig. Både til aktiviteterne i SFO’en og i undervisningen,” siger hun.

Aftale krævede lang kamp: ’Det har slet ikke været naturligt’

Det tog dog adskillige år før ledelsen på Haldum-Hinnerup Skolen gik med til, at også pædagogerne skulle have mulighed for at forberede deres arbejde.

”Det har slet ikke været naturligt, at pædagoger skal have tid til at forberede deres arbejde. Rammerne for pædagogers arbejde i skolen er ikke beskrevet lige så tydeligt som lærernes, og derfor kræver det mere forhandling, før man kan lykkes med ændringer,” fortæller Sanne Hedam.

Netop hendes lange kamp for at sikre kollegerne tid til forberedelse sikrede for nylig Sanne Hedam en nominering til til prisen som Årets TR 2025. Det kan du læse mere om her.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.