Sådan opdager du vold i barnets hjem
Pædagoger kan spille en afgørende rolle for, at børn, som udsættes for vold i hjemmet, får tidlig hjælp. Men hvor bekymret skal man være, før man underretter de sociale myndigheder? Og hvordan skal man tale med et barn om sin bekymring?
Det er nogle af de spørgsmål, en ny håndbog til pædagoger og lærere behandler.
”Det er skadeligt for børn at vokse op i et hjem med vold, uanset om de selv udsættes for vold eller overværer vold. Men mange børn fortæller ikke om det. Undersøgelser viser, at under halvdelen har talt med andre om det,” siger Louise Glerup Aner, der er chef for viden og formidling i organisationen Lev Uden Vold, som har udgivet håndbogen.
Pædagoger og lærere er ofte tættest på børnene ud over forældrene. Derfor har de en unik mulighed for at opdage tegnene og tage en samtale med barnet.
”Samtidig har de en særlig forpligtigelse til at underrette kommunen. Pædagoger kan gøre en kæmpe forskel i forhold til at opdage og handle på vold i hjemmet,” siger Louise Glerup Aner.
Barnet står i et dilemma
Det kan være svært for pædagoger at være undersøgende på vold, fordi det opleves grænseoverskridende at spørge til, hvad der foregår i hjemmet.
”Børnene kan være meget skamfulde, og de kan være bange for, hvad der vil ske med forældrene, hvis de fortæller om det. Ofte er børnene loyale overfor deres forældre, og på trods af volden kan der også være kærlighed og omsorg i hjemmet. Derfor åbner børnene sig ikke nødvendigvis,” fortæller Louise Glerup Aner.
Håndbogen giver input til de refleksioner, man bør have med sig selv, hvis man får en fornemmelse af, at barn udsættes for vold. Og til dialogen med sine kolleger og sin leder.
”Vi hører sommetider, at det er svært for pædagoger og lærere at finde ud af, hvornår de skal handle. Derfor deler vi det i niveauer: bekymring, mistanke og viden. Ved mistanke og viden skal man underrette, og ved bekymring lægger vi op til, at man er mere undersøgende.”
Bogen kan bruges som opslagsværk
Lev Uden Vold har udgivet håndbogen for at hjælpe pædagoger og lærere til at sikre, at børn, som udsættes for vold, får den rette hjælp.
”Nogle børn går gennem skolesystemet, uden at nogen handler på deres vegne. I nogle tilfælde kender lærere og pædagoger til volden uden at reagere. Vi vil mindske berøringsangsten, så de bliver mere undersøgende og reagerer på deres mistanke eller viden,” siger Louise Glerup Aner.
