Sådan opdager du vold i barnets hjem

Et barns mistrivsel kan skyldes, at barnet overværer eller udsættes for vold i hjemmet. Men det kan være svært at afdække. En ny håndbog giver bud på, hvordan pædagoger kan håndtere den tvivl, der opstår ved mistanke om vold.
Barn der er ked af det
"Pædagoger kan gøre en kæmpe forskel i forhold til at opdage og handle på vold i hjemmet,” siger Louise Glerup Aner. chef for viden og formidling i organisationen Lev Uden Vold.

Pædagoger kan spille en afgørende rolle for, at børn, som udsættes for vold i hjemmet, får tidlig hjælp. Men hvor bekymret skal man være, før man underretter de sociale myndigheder? Og hvordan skal man tale med et barn om sin bekymring?

Det er nogle af de spørgsmål, en ny håndbog til pædagoger og lærere behandler. 

”Det er skadeligt for børn at vokse op i et hjem med vold, uanset om de selv udsættes for vold eller overværer vold. Men mange børn fortæller ikke om det. Undersøgelser viser, at under halvdelen har talt med andre om det,” siger Louise Glerup Aner, der er chef for viden og formidling i organisationen Lev Uden Vold, som har udgivet håndbogen.

Pædagoger og lærere er ofte tættest på børnene ud over forældrene. Derfor har de en unik mulighed for at opdage tegnene og tage en samtale med barnet.

”Samtidig har de en særlig forpligtigelse til at underrette kommunen. Pædagoger kan gøre en kæmpe forskel i forhold til at opdage og handle på vold i hjemmet,” siger Louise Glerup Aner.

Barnet står i et dilemma

Det kan være svært for pædagoger at være undersøgende på vold, fordi det opleves grænseoverskridende at spørge til, hvad der foregår i hjemmet.

”Børnene kan være meget skamfulde, og de kan være bange for, hvad der vil ske med forældrene, hvis de fortæller om det. Ofte er børnene loyale overfor deres forældre, og på trods af volden kan der også være kærlighed og omsorg i hjemmet. Derfor åbner børnene sig ikke nødvendigvis,” fortæller Louise Glerup Aner.

Håndbogen giver input til de refleksioner, man bør have med sig selv, hvis man får en fornemmelse af, at barn udsættes for vold. Og til dialogen med sine kolleger og sin leder. 

”Vi hører sommetider, at det er svært for pædagoger og lærere at finde ud af, hvornår de skal handle. Derfor deler vi det i niveauer: bekymring, mistanke og viden. Ved mistanke og viden skal man underrette, og ved bekymring lægger vi op til, at man er mere undersøgende.”

Bogen kan bruges som opslagsværk

Lev Uden Vold har udgivet håndbogen for at hjælpe pædagoger og lærere til at sikre, at børn, som udsættes for vold, får den rette hjælp.

”Nogle børn går gennem skolesystemet, uden at nogen handler på deres vegne. I nogle tilfælde kender lærere og pædagoger til volden uden at reagere. Vi vil mindske berøringsangsten, så de bliver mere undersøgende og reagerer på deres mistanke eller viden,” siger Louise Glerup Aner.

Læs også: 8 råd til din samtale med et barn om vold

Sådan opdager du børn, der udsættes for vold

Du har ikke altid en konkret og sikker viden om, hvad der sker i hjemmet. Samtidig er tegnene på vold i hjemmet ofte diffuse og flertydige. Tvivlen er derfor et vilkår for dig som pædagog, men den må ikke hindre dig i at handle. En faglig åben tilgang tager afsæt i, at vold i hjemmet kan være én blandt flere mulige forklaringer, når du skal vurdere et barns mistrivsel.

Tegn på vold 

Der kan være lige så mange tegn på, at et barn oplever vold i hjemmet, som der er børn. Men børns adfærd kan give indikationer på, at de oplever vold i hjemmet. Mange af tegnene kan dog også være tegn på mistrivsel af andre årsager:

  • Blå mærker, bidemærker, brandmærker eller sår på kroppen kan være tegn på, at barnet er udsat for fysisk vold.
  • Udover mærker på kroppen kan børn, der oplever vold i hjemmet, udvise psykosomatiske symptomer, fx ondt i hovedet eller maven, svimmelhed eller hjertebanken. Der kan også være børn, som oplever søvnproblemer eller spiseforstyrrelser.
  • Barnet kan være præget af tvivl om egne færdigheder og udvise lavt selvværd. 
  • Barnet kan have vanskeligt ved at træffe beslutninger og være udfordret i gruppearbejde og ved fremlæggelser.
  • Barnet kan virke ukoncentreret og kan have svært ved at holde fokus og lære, fordi hjernen er i alarmberedskab.
  • Forhøjet alarmberedskab kan også komme til udtryk som en overreaktion på almindelige krav, grænser, stemninger og konflikter, eller ved at barnet farer sammen ved pludselige bevægelser og lyde.
  • Barnet kan fremstå ’overtilpasset’ eller ’oversamarbejdende’, fx ved at være meget velforberedt og præstere i skolen, undlade diskussion og ikke opsøge hjælp, hvis det har problemer.

     

Hvornår skal jeg reagere på en fornemmelse?

Det kan være svært at vide, hvornår du skal reagere på en fornemmelse eller bekymring for vold i hjemmet. Din vurdering bør bero på en faglig dialog med dine kollegaer og din leder. Hvordan du skal reagere, afhænger af graden af viden, og den kan deles op i niveauer:

  • Bekymring
    Ved bekymring har du ikke konkret viden om specifikke handlinger i hjemmet. Din bekymring kan fx være baseret på måden, forældrene møder dig, hinanden eller barnet på. Det kan også være ud fra den måde, barnet interagerer med andre eller agerer i dagligdagen. I nogle tilfælde kan det også give anledning til bekymring, hvis du eller dine kolleger ikke har viden om det hjem, barnet kommer fra.
    Det bør du gøre
    Bekymringen skal i første omgang føre til skærpet observation af barnet og drøftelse med dine kolleger eller leder. Eventuelt skal du tage en samtale med forældre, omsorgspersoner eller barnet selv, hvor bekymringen enten afkræftes eller forstærkes. 
  • Mistanke
    Mistanke forstås som mere end en bekymring. Mistanken kan fx handle om, at barnet viser tegn på at have været udsat for vold eller overgreb, eller at barnet kommer med bekymrende udsagn. Det kan fx være på baggrund af jeres observation af barnet, barnets egne udsagn eller oplysninger, I har fået.
    Det bør du gøre
    Har du mistanke om, at et barn udsættes for vold i hjemmet, skal du drøfte det med nærmeste leder, og I skal sende en underretning til den forvaltning, der behandler sager om særlig støtte til børn og unge.
  • Konkret viden
    Din viden om voldelige handlinger, som har fundet sted i barnets hjem, kan komme fra udsagn fra barnet, fra voldsudøveren eller fra vidner. Konkret viden skal du drøfte med din leder, og I skal sende en underretning. I må ikke fortælle forældrene, at I laver en underretning, da forvaltningen og politiet kan have behov for at tale med barnet uden forældrenes viden, ligesom de skal have mulighed for at vurdere, om der er behov for akut beskyttelse af barnet.

Inddragelse af barnet

Afhængig af barnet, dets alder og dets modenhed kan du fortælle barnet, at du foretager en underretning, og hvorfor du er bekymret. På den måde kan du også forberede barnet på, at det muligvis kommer til en samtale i forvaltningen. Du kan også fortælle barnet om de støttemuligheder, det har, fx retten til at få en bisidder med til samtaler i kommunen.

Hold fast i hverdagen

Mens forvaltningen undersøger sagen, fastholder du og dine kolleger en genkendelig hverdag for barnet. Hvis hverdagen i skole eller fritidsordning også bliver uforudsigelig, risikerer barnet at miste et betydningsfuldt frirum.

Læs håndbogen

Denne guide er en appetitvækker til håndbogen ”Hvordan opdager jeg, at et barn oplever vold i hjemmet, og hvordan kan jeg hjælpe barnet?”

Håndbogen er målrettet lærere og pædagoger i skoler og fritidsordninger. Lev Uden Vold har lavet den i samarbejde med en række forskellige aktører, blandt andre BUPL og Danmarks Lærerforening.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.