Sådan kan mistrivsel forebygges: Vi skal skabe rum uden præstationspres

Mistrivslen blandt unge er alarmerende. De triste statistikker viser, at hver femte ung på et tidspunkt haft en psykisk lidelse, og næsten halvdelen af de 19-årige piger har fået psykologhjælp.

En ny undersøgelse viser, at en tredjedel af kvinderne og hver femte mand i alderen 16-24 år har et dårligt mentalt helbred. Lidt mere end hver anden unge kvinde føler sig stresset, og det samme gælder for hver tredje mand.

”Trivsel og mistrivsel er komplekse størrelser, men noget af forklaringen på den øgede mistrivsel er blandt andet det præstationspres, der er i vores samfund i dag. Vi har et samfund, der har skabt nogle strukturelle, uddannelsesmæssige vilkår, som kan skabe eller øge mistrivsel,” siger Lea Ringskou, der forsker i fritidspædagogik og pædagogen mellem skole og fritid.

Klemt og glemt pædagogik

Lea Ringskou er lektor på Via University College Campus Viborg. Her bruger hun al sin arbejdstid på praksisnær forskning i fritidspædagogik, der med hendes egne ord er ’klemt og glemt’.

Men nu ser det ud til, at pendulet svinger den anden vej med kortere skoledage og længere åbningstider i fritidsinstitutionerne. Med det strukturelle og uddannelsesmæssige pres, der ligger på de unge i dag, er der god grund til at opprioritere fritidspædagogikken, mener Lea Ringskou.

”Vi kan ikke fjerne et skolesystem, hvor børn og unge skal præstere fagligt, hvor de hele tiden skal måles. Men vi kan gøre fritidspædagogikken til et modsvar på den øgede mistrivsel, vi ser i dag.”

Satsning på fritid kræver mod

Problemet for fritidspædagogikken og pædagogen mellem skole og fritid er, at den har svært ved at få anerkendelse og gennemslagskraft, fordi udbyttet ikke lige sådan er til at måle, påpeger Lea Ringskou.

”Vi har jo generelt en optimeringslogik i forhold til skolebørn. Kan vi se, at det, vi gør, øger deres læring? Hvis man i udskolingen skal til at bruge tid på at lave noget med trivsel, får børnene jo mindre matematik og mindre dansk, og det går ud over deres læringsresultater. Så det kræver mod fra alle kanter: Politikere, skolefolk, pædagoger og forældre skal turde slippe tøjlerne og investere i trivsel, selv om man ikke kan måle resultatet på samme måde som faglige resultater.”

Forskning foregår i praksis

Pædagoger som trivselsaktører i udskolingen, klubpædagogers professionsidentiteter, inklusion i indskolingen i børneperspektiv og klubpædagogers trivselsarbejde er nogle af de emner, som Lea Ringskou har forsket i. Fælles for forskningsprojekterne er, at de foregår ude i praksis.

”Vi er ikke et universitet, og vi skal lave praksisnær forskning. Det bliver meningsfuldt, når jeg møder pædagoger, børn og unge. Vi laver forskning sammen,” siger hun.

Når Lea Ringskou kommer ud for at undersøge pædagogers trivselsarbejde i klub, som er hendes nyeste afsluttede projekt, tilbyder hun også pædagogerne et blik udefra.

”Alle vil jo sige, at de arbejder med trivsel i klubben. Men hvad forstår vi egentlig ved trivsel? Det prøver jeg at få dem til at formulere, så jeg kommer og forstyrrer lidt. Men jeg oplever stor taknemmelighed, når jeg kommer ud som forsker på klubområdet, for det er så udsultet, og pædagogerne er glade for at få lidt opmærksomhed i en dialog om deres faglighed og daglige praksis,” siger hun.

Kritik af præstationssamfundet

I sit næste forskningsprojekt skal Lea Ringskou sammen med Anders Petersen, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, og pædagoger/ledere fra tre SFO’er og tre klubber undersøge fritidspædagogikkens muligheder for at skabe præstationsfrigørende rum og en præstationsfrigørende fritidspædagogik.

For Lea Ringskou indeholder det nye forskningsprojekt en kritik af et præstationssamfund, hvor børn og unge bliver målt og vejet på deres faglige kunnen og på deres lærings-progression.

”En del af modsvaret på den øgede mistrivsel kan være præstationsfrigørende rum i fritidspædagogikken. Det er jo ikke sådan, at børn og unge ikke præsterer, når de er i klub og SFO. Men det er anderledes former for præstation og anderledes pædagogiske rum, der opbygges. Det er de rum og den pædagogik, vi sammen med pædagogerne glæder os til at sætte ord på og udforske,” siger hun.