Sådan kan I bruge praktikanter til at forbedre jeres arbejdsplads

En praktikant kan være en slags trojansk hest i en institution. Når den er inde i huset, strømmer der dog ikke græske soldater ud. I stedet kan viden og nye indsigter sprede sig ud i huset.

Det siger Heidi Lykke Nissen, der er lektor på Københavns Professionshøjskole og blandt andet underviser på diplomuddannelsen for praktikvejledere.

"Praktikvejledning har den fordel, at det skaber udvikling indefra. . Det kan være svært at omsætte læring fra et sted til et andet, hvilket til tider kan udfordre effekten af et fyraftensmøde. Her forholder det sig anderledes med studerende, som kommer direkte fra klasseværelset på uddannelsen og selv er en del af praksis i institutionen,” siger Heidi Lykke Nissen.

De studerende skal være der, og i dele af deres praktik har de også til opgave at arbejde med at ændre praksis.

”De har en legitim position til at stille spørgsmål, og hvis man indretter sig, så de spørgsmål bliver stillet til alle, kan de være med til at udvikle både den studerende og resten af personalet,” siger Heidi Lykke Nissen.

Studerende ser alting lidt udefra

Der er flere grunde til at tænke praktikvejledningen sammen med udviklingen. En af dem er, at vejledningen skal foregå under alle omstændigheder. Siden 2014 har praksis skullet stå for 50 procent af de kommende pædagogers uddannelse. 

”Der er bekendtgørelser, der skal laves en uddannelsesplan, og de studerende skal til prøve. Det skal være i fokus, og der skal bruges tid på det, og det kan man lige så godt bruge konstruktivt,” siger Heidi Lykke Nissen.

Det gør man blandt andet ved at benytte muligheden for at se og lytte til, hvordan institutionen ser ud med den studerendes blik.

”Institutionen bliver spejlet. Vi får lov at kigge i vores kringelkroge og spørge os selv, hvorfor vi gør tingene, som vi gør,” siger hun, og uddyber:

”Det er en god anledning til at gennemgå, hvordan man fordeler rollerne i institutionen, og hvilke dokumenter har man, som beskriver praksis – og bliver de brugt til noget. Man skal vide, hvad der i virkeligheden fortæller noget om praksis i institutionen, når man skal fortælle det videre til de studerende. Den viden har alle medarbejdere langt fra altid,” siger Heidi Lykke Nissen.

Lykkes det at skabe et udviklende miljø, hvor spørgsmål og svar flyder rimelig frit, kan det medvirke til at skabe en institution, som er attraktiv at arbejde i.

”Gode muligheder for faglig udvikling er et stort konkurrenceparameter, når pædagoger skal søge job. Når en institution har fokus på udvikling og bliver omtalt som et sted, der arbejder med udvikling, bliver den mere attraktiv,” siger Heidi Lykke Nissen.

Studerende skal spørge

Anders Tipsmark har været pædagog siden 2011 og blev første gang vejleder for en studerende i 2014. Siden har han haft omkring 15 studerende i Bellahøj Børnehave i Brønshøj. Sidste år tog han så diplommodulet i vejledning. 

Han er enig i, at de studerende kan være med til at skabe faglig udvikling.

”Vores opgave som institution er blandt andet at sørge for, at de kender rammerne, så de har mulighed for at tage dem med ind i deres arbejdsgange,” fortæller han og tilføjer, at han og kollegerne også spørger de studerende, hvad de tænker, om den måde de gør forskellige ting på.

”Hvis de ser noget, de ikke forstår, eller nogen gør noget på en måde, de undrer sig over, skal de sige det. Hvis en regel ikke giver mening, kan det jo være, at den er lavet, fordi den passede til en børnegruppe, de var anderledes, end den vi har nu. Måske er reglen ikke lige så relevant med den nuværende børnegruppe. Det er en stor fordel for os, når folk kan se det lidt udefra og stiller spørgsmål,” siger han.

Vejledning skal passe til den studerende

Anders Tipsmark har gennem årene ændret flere aspekter af sin måde at være vejleder på.

”I begyndelsen gjorde jeg det meget på baggrund af, hvad jeg selv havde oplevet som studerende – hvad jeg syntes fungerede. Dengang kom jeg nogle gange til at fungere lidt mere som en ven, som hjalp mere end vejlederrollen berettiger til,” fortæller han.

Efter et par år som vejleder indførte han evalueringer. De er delt i to, så den studerende både evaluerer ham som vejleder og børnehaven som praktikplads.

”Det gør forhåbentlig forskellen på, om vi kan gå fra at være en god praktikplads til at være en rigtig god praktikplads.”
Samtidig gør han meget ud af at fortælle de studerende om sine kolleger.

”Jeg fortæller altid de studerende, hvilke styrker vi har som institution, og hvilke styrker de enkelte medarbejdere har. Så ved de, hvor de skal gå hen, hvis de vil have sparring i forhold til forskellige interesser,” fortæller Anders Tipsmark og uddyber, hvorfor det er en god idé, at han ikke står for sparringen alene.

”Der er ét formål, nemlig at de studerende skal have den bedst mulige praktik. Derfor skal vi gøre det, der passer til den enkelte studerende – ikke det som jeg tilfældigvis ved noget om,” siger han.

Meget tyder på, at Anders Tipsmark sammen med sine kolleger gør et godt indtryk. 

”Inden for de seneste par år har vi ansat fire pædagoger, som har været i praktik her. Det er jeg stolt af som vejleder. Det er arbejdstagers marked, så det skyldes, at de har haft en god oplevelse hos os,” siger Anders Tipsmark.

Brug studerende i pædagogisk praksis

Men hvordan kan studerende helt konkret være med til at påvirke institutionens praksis positivt. Heidi Lykke Nissen giver et eksempel.

”I den styrkede læreplan står der, at observationer skal være en del af den pædagogiske praksis. I en institution insisterede praktikanter på, at de ikke kunne indgå i de almindelige aktiviteter om tirsdagen, fordi de skulle observere. Den praksis overtog pædagogerne, så de nu skiftes til at observere om tirsdagen, og på den måde er de med til at skabe udvikling på baggrund af, hvad de ser,” fortæller Heidi Lykke Nissen.

Endnu en måde er at lade studerende instruere vikarer i faglige emner. For eksempel om hvordan og hvorfor man skal tale med børn i vuggestuer. Her kan man bruge de studerende til at lave små instruktionsvideoer. 

”De er cirka på samme alder som vikarerne og kommunikerer derfor på samme måde. Til gengæld har de større forståelse for det rent pædagogiske, som de derfor kan forklare på en vedkommende måde,” siger Heidi Lykke Nissen.