Sådan hjælper du børn med OCD

Børn kan have ritualer. Det er normalt. Men hos nogle tager det overhånd, og barnet føler, at det bliver nødt til at gøre tingene på en bestemt måde for at undgå, at der sker noget slemt. Og så kan forklaringen være, at barnet har angstlidelsen OCD, der viser sig ved gentagne tvangs­tanker og tvangshandlinger.

Disse kan gribe meget ind i et barns liv, fortæller psykolog Jens Henrik Thomsen, der er ekspert i børn med angstlidelser og behandler børn og unge under 18 år For OCD. Han har desuden skrevet bogen ’Hvorfor kan jeg ikke bare lade være?’, der henvender sig til børn og unge med OCD og deres voksne.

»Det er meget normalt at have tvangstanker og tvangshandlinger. Det er først, når det begynder at blive for meget og griber forstyrrende ind i hverdagen, at vi kalder det OCD. Men vi har alle sammen for eksempel en melodi, vi ikke kan få ud af hovedet, eller vi dobbelttjekker, at døren er låst,« siger han.

Når et barn udvikler OCD, kan det skyldes mange forskellige faktorer, men fælles for børn med OCD er, at sygdommen tager meget af barnets energi.

»En af de mest almindelige former for OCD er ekstrem hændervaskning, og det skyldes typisk stor opmærk­somhed på hygiejne i skole, SFO, børnehave eller i hjemmet. Børnene bliver smittet af de voksnes frygt for bakterier. Vi har alle potentiale til at få OCD, men om vi gør det, afhænger af arv og miljø.

De fleste børn med OCD har brug for behandling, hvis den ikke skal følge dem ind i voksenlivet. Men hos nogle går den over af sig selv, når de bliver ældre,« siger Jens Henrik Thomsen.

Typiske tegn på OCD

Her er nogle af de symptomer, der kan betyde, at et barn lider af OCD. Barnet behøver ikke at opleve dem alle for at lide af OCD.

• Søger betryggelse og forsikring fra sine omgivelser.
• Undgår situationer af frygt for, hvad der kan ske.
• Skal udføre ritualiseret adfærd.
• Skal udføre handlinger i en bestemt ­række­følge eller et bestemt antal gange.
• Trives ikke og deltager ikke så meget i socialt samvær, fordi det prøver at skjule OCD’en.
• Virker distræt, uopmærksom eller glemsom fordi det bruger meget energi på OCD’en.
• Bliver irritabel, opfarende eller vred, fordi det hele tiden er i ’alarmberedskab’ pga. OCD’en.
• Bliver undgående, indadvendt, trist eller depressiv, fordi OCD’en begrænser det i hverdagen.

Det ved vi om OCD

• OCD står for Obsessive Compulsive Disorder og er en angstlidelse. Man regner med at ca. 50.000- 100.000 mennesker i Danmark lider af OCD. Hos 80 procent af dem, opstår OCD’en inden de fylder 25 år. Alle mennesker har ritualiserede handlinger eller tvangstanker, men OCD’en kommer til udtryk, når et menneske oplever tvangstanker eller udfører tvangshandlinger i et sådan omfang, at de generer dets hverdag betydeligt.
  Børn med slem OCD kan blive påvirket socialt, følelsesmæssigt eller intellektuelt, og kan udvikle en depression.
   
• Tvangstanker er tanker, som barnet ikke kan slippe af med. De er ubehagelige og kan for eksempel handle om at komme til skade eller skade andre, eller de kan have religiøst eller seksuelt indhold. Barnet bliver bange for tankerne, for det ønsker naturligvis ikke at skade nogen i virkeligheden, og forsøger derfor at undertrykke tankerne.
   
• Tvangshandlinger er handlinger, som barnet bliver nødt til at gøre, uanset om det har lyst eller ej. Barnet tror, at hvis det udfører handlingerne, bliver tvangstankerne ikke til virkelighed. Tvangshandlinger kan for eksempel være:

Renlighed, så barnet hele tiden vasker hænder eller hele kroppen.

Tjekke ting, for eksempel tjekke, om det har kørt nogen ned på cykel eller om hoveddøren er låst.

Symmetri, hvis barnet har rørt ved noget med den ene hånd, skal det også gøre det med den anden.

Gentagelse, barnet går igennem døren flere gange.

• Det er ikke alle børn, der kan sætte ord på, hvorfor de er nødt til at udføre deres tvangshandlinger. Nogle børn finder aldrig ud af, hvad de er bange for.