Så stor en forskel gør sociale normeringer
Aftenåbent. Flere pædagoger. Mere tid til fordybelse. Det er nogle af de gode tiltag, nogle SFO'er og klubber i dag har mere af, efter de har fået tilført ekstra midler til børn i udsatte positioner.
Men ikke alle steder er der sket helt så meget.
I alt 52 kommuner har i et år vidst, at de ville få del i den pulje til sociale normeringer i fritidstilbud, som SVM-regeringen afsatte med finansloven i 2023. Puljen er på 130 millioner kroner om året, der fra 2023 til 2025 skal gå til områder med mange sårbare børn og unge. Nogle kommuner er godt i gang med at få pengene ud og gøre en forskel, men en gennemgang fra BUPL viser, at ikke alle er kommet i sving.
Målretning virker
Størstedelen af de 52 kommuner har tildelt de ekstra ressourcer til SFO'er og klubber i de områder, som netop var årsagen til, at kommunen fik penge til de sociale normeringer. Eller de har defineret det lidt bredere og tildelt støtte til SFO'er og klubber, der har en høj andel af udsatte børn.
Og Lars Søgaard Jensen, der er medlem af forretningsudvalget i BUPL med politisk ansvar for 6-18 årsområdet, glæder sig over, at pengene gør en forskel, hvor der er særligt brug for dem.
”Overordnet er det godt, at man har fået øjnene op for, at der er mangler på det her område. Der er faktisk kommet rigtige nye penge til fritidspædagogikken. Det er første gang i lang tid, men det betyder også, at der er mange tørre pletter, de kan lande på,” siger han.
BUPL: Gør pengene permanente
Mens mange kommuner er i gang, fik andre først behandlet sagerne meget sent, så de endnu ikke er omsat til pædagogik i fritidstilbuddene. Enkelte kommuner har endnu ikke besluttet, hvordan pengene skal bruges.
Lars Søgaard Jensen så helst, at alle kommuner var i fuld gang. Alligevel har han en vis forståelse for, at nogle har tøvet.
”Nogle kommuner har holdt sig tilbage, fordi der har været usikkerhed om, hvornår de kunne regne med at få pengene,” fortæller han.
I hans optik er det største problem, at de 130 millioner hvert år i de tre år er midlertidige, selvom der også er brug for dem efter 2025.
”Det vigtigste er, at de bliver gjort permanente og gerne udvidet til flere penge. Det fortæller vi også igen og igen de relevante politikere, og vi håber på, at det kan blive et emne, når der skal forhandles en ny finanslov,” siger Lars Søgaard Jensen.
Det får pædagogerne
Men hvad kan man få for pengene? Det er der lokalt flere bud på.
I Odense Kommune er der ansat pædagoger i projektstillinger, som blandt andet giver mulighed for, at børnene i udvalgte SFO'er kan komme på koloni og lave mere værkstedsarbejde. Samtidig har de samme SFO'er nu også åbent for børnene en aften om ugen.
I Albertslund, der har fået penge til børn på over ti år, har man valgt at åbne en af klubberne en aften om ugen for børn på mellem 10 og 14 år, som ikke er medlem af en klub.
I Næstved er pengene gået til nye medarbejdere på de tre skoler, der har de største socioøkonomiske udfordringer.
”Det kan mærkes,” siger Helle Inge Frænde, som er FTR for skole og SFO i kommunen.
Vi løser opgaven bedre
Hun oplever også, at der er bedre mulighed for at løse den pædagogiske opgave i dagligdagen og drage ekstra omsorg for børn, der har brug for det.
”Nu kan man gå i dybden med tingene og gøre en forskel for børnene,” siger fællestillidsrepræsentanten og tilføjer, at der også er kommet nye muligheder for at dele børnene op i mindre grupper eller tage på tur med nogle af dem.
På Kobberbakkeskolen, afd Sydby - hvor Helle Inge Frænde er pædagog og område-tr – skyldes det ikke mindst, at der er blevet ansat fire ekstra pædagoger.
Den bedre normering har også givet mulighed for en ekstra indsats om morgenen, når børnene møder og igen i slutningen af skoledagen, så man kan sikre en god overgang fra skole til SFO, fortæller Helle Inge Frænde.
