Presset praktik: Sådan påvirker det praksis
Tanya Lisberg Nielsen træder ind ad døren til Regnbuen i Børnehaven Farvervænget i Hobro, hvor hun er i sin anden praktik. Praktikken har blandt andet give hende et indblik i, hvordan praksis ser ud, men den har også gjort hende opmærksom på mange problemer på både uddannelsen og i praksis.
Børn&Unge har været i kontakt med 70 studerende, praktikkoordinatorer, vejledere og uddannede pædagoger, som også peger på, at praktikken rummer masser af udfordringer, selv om det kun er fem år siden, at uddannelsen blev evalueret og revideret. Nu står uddannelsen igen overfor en evaluering og revidering.
Krydspres
Når Tanya Lisberg Nielsen og hendes medstuderende starter i praktik, mærker de krydspresset mellem at være studerende, som forholder sig til kompetencemål, og være en god kollega i et hårdt presset fag med historisk lave normeringer. Det gør det svært for praktikinstitutionerne at finde tid til at vejlede og uddanne kommende kollegaer, viser Børn&Unges omfattende research, der flugter med konklusionerne i rapporten ’Praktik på pædagoguddannelsen’ fra Danmarks Evalueringsinstitut.
To jobs
Ofte foregår praksisrefleksionerne derhjemme efter en dag i praktik. Når det ikke er tid til at reflektere i situationen, kan det blive svært at få sammenhæng mellem teori og praksis, hvilket var en af hensigterne med den nye uddannelse. Det mærker Tanya Lisberg Nielsen.
»Jeg vil helst reflektere i situationen, men det er der ikke altid tid til. Det føles som to jobs, når du ofte kun har mulighed for at reflektere over praksis hjemme, « siger hun.
I Børnehaven Farvervænget prøver de at give den studerende tid til at gå fra til praksisrefleksion i løbet af dagen, men en presset hverdag sætter begrænsninger, forklarer Stine Hallas, pædagog og vejleder i Børnehaven Farvervænget.
»Dårlige normeringer skaber ekstra stort pres på både de studerende og os. Det giver rigtig meget at have en studerende, men det kræver det også en del at være med til at uddanne dygtige pædagoger,« siger hun.
Værdi i vejledning
I dag er der er ingen krav om vejlederuddannelse. Det kan være problematisk, lyder det fra Jesper Munksgaard, praktikkoordinator på University College Nordjylland.
»Vi vil gerne have bedre uddannede praktikvejledere, som kommer med høj faglighed og viden om vejledning,« siger han.
En undersøgelse fra BUPL MidtVestjylland viste, at 6 ud af 10 vejledere ikke har en vejlederuddannelse. Det er problematisk, mener man blandt andet i PLS.
»Hvis man er uddannet vejleder, ser man værdien i vejledning,« siger Sissel Wolf Sørensen, faglig sekretær i PLS.
Løn eller ej
Ifølge BUPL og PLS skal der ændres på særligt én ting, når uddannelsen skal evalueres og revideres.
»Vi skal ud af lønnet praktik – så ville det være en gave at have studerende,« siger Sissel Wolf Sørensen.
Evaluering og revidering af uddannelsen er tiltrængt, mener Martin Bayer, viceinstitutchef på Københavns Professionshøjskole.
»Man har stort set opretholdt den type praktik i 27 år. Er det virkelig den mest nutidige måde? Er der ikke sket noget i de sidste 27 år, som gør, at vi kunne tænke rammerne anderledes?«
Læs mere om praktik på pædagoguddannelsen i Børn&Unge nummer 5.
