Pressede fritidsordninger: Mistrivslen er eksploderet
Siden 2013 er budgetterne til fritidsordningerne blevet reduceret med 2,2 milliarder kroner. Besparelserne kan nu aflæses i en ny undersøgelse blandt ledere på fritidsområdet fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Efter skolerne har fået lettere adgang til at korte i de lange skoledage, har mange fritidsordninger fået udvidet åbningstiden. 46 procent af lederne svarer i undersøgelsen, at institutionen har fået flere timer med børnene i fritiden, men kun halvdelen af lederne har modtaget kompensation til at dække de udvidede åbningstider.
Det er et stort problem, mener Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BUPL’s forretningsudvalg.
”Det er en underkendelse af vigtigheden af den fritidspædagogiske faglighed. Når man udvider åbningstiden uden kompensation, presser det fritidsområdets normering. Og den er i forvejen presset af alle de besparelser, der har ramt området,” siger han.
BUPL: Normeringen skal følge med
Regeringen har netop præsenteret et udspil, der vil give skolerne mulighed for endnu kortere skoledag, men man vil lade det være op til den enkelte skole at beslutte, i hvor høj grad fritidsordninger skal kompenseres for længere skoletid. Den nye EVA-undersøgelse viser, at det er en dårlig ide at lade den beslutning være lokal, påpeger Lars Søgaard Jensen:
”Når man forkorter skoledagen, skal politikerne på Christiansborg tage ansvar for, at normeringerne følger med. For det gør man ikke ude i kommunerne, og man gør det heller ikke ude på skolen.”
Læs: Kortere skoledag: Regeringen garanterer ikke kompensation til SFO’erne
Må droppe aktiviteter
Aktiviteterne er et kerneelement i attraktive fritidstilbud, men de pressede normeringer gør det svært at levere gode aktiviteter. 46 procent af lederne svarer, at der i høj grad eller i nogen grad er aktiviteter, som de ikke kan tilbyde, fordi der er for lidt personale i fritidsordningen. Samtidig er mange af de mere krævende aktiviteter blevet sjældnere. De fleste fritidsordninger byder på brætspil, kortspil og værkstedsaktiviteter hver uge, mens musik, teater, rollespil og ture ud af huset mange steder er en sjældnere foreteelse.
Det gælder om at have en bred vifte af aktiviteter, anfører Lars Søgaard Jensen.
”Ellers bliver det nogle bestemte børn, der kommer til at gå i fritidsordningen. Hele humlen ved at have fritidspædagogiske mødesteder er, at det skal være for alle, og at man sammen finder ud af, hvilke aktiviteter der skal danne rammen om fællesskabet.”
Den stigende mistrivsel kan mærkes
Undersøgelsen viser også, at den stigende mistrivsel blandt børn og unge kan mærkes i fritidsordningerne. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 84 procent, at de i en eller anden grad oplever, at der i dag er flere børn og unge i udsatte positioner i fritids- og klubtilbuddene, end der var for fem år siden. Hele 24 procent oplever det i høj grad.
Samtidig har 60 procent af lederne inden for den seneste måned haft børn og unge, der har stået uden for fællesskabet, selv om næsten alle ledere har som et af de vigtigste formål for deres fritidstilbud at udvikle børns og unges evne til at indgå forpligtende relationer og fællesskaber.
