Kortere skoledag: Regeringen garanterer ikke kompensation til SFO’erne

Folkeskolens elever kan se frem til en skoleuge, der bliver en halv time kortere. Måske endnu kortere, hvis den enkelte skole ellers vælger at skære yderligere i den understøttende undervisning.

Hvis skolerne sparer her, kan midlerne bruges til tolærerordninger og til at styrke fritidsordningerne, der vil få øget åbningstiden med en kortere skoledag. 

Det fortalte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde, hvor han præsenterede et nyt skoleudspil, et såkaldt kvalitetsprogram for folkeskolen. 

Minister håber, mange skoler vælger kortere skoledag

Regeringen lægger op til fra centralt hold at skære en halv time om ugen af den understøttende undervisning på alle klassetrin. Det kræver dog, at regeringens nye skoleudspil kan finde fodslag blandt de partier på Christiansborg, der står bag folkeskolereformen, nemlig Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. SF var oprindeligt med i forligskredsen, men trak sig for et år siden. 

At skære en halv time om ugen er ikke frygtelig meget, medgav Mattias Tesfaye:

”Til gengæld lægger vi op til, at man kan lægge yderlige fire-fem timers afkortning om ugen oveni, ved at man lokalt sløjfer det, vi kalder understøttende undervisning og bruger det til tolærerordninger i undervisning,” sagde han.

Det vil være en lokal prioritering, understregede Mattias Tesfaye.

”Både skoleledelsen og skolebestyrelsen skal diskutere, hvor vigtig det er at fastholde en lang skoledag, kontra hvor vigtigt det er sikre tolærerordninger i undervisningen. Jeg synes selv, der er gode erfaringer med det sidste, men vi kommer ikke til at tvinge det ned over alle skoler.”

Lovkravet om 45 minutters bevægelse om dagen skal også væk. I stedet skal motion og bevægelse indgå i den varierede undervisning.  Det centrale krav vil dermed bortfalde for det, der sammen med understøttende undervisning er kerneelementer i folkeskolereformen fra 2014.

”Jeg håber, mange skoler vil benytte sig af muligheden for at gøre skoledagen meget kortere, at man benytter de ressourcer til at få to lærere i undervisningen. Hellere fem timer med kvalitet end seks timer, der er stressede,” sagde ministeren.

Pengene skal blive hos børnene

Skulle man som skole vælge at forkorte skoledagen, vil det være et krav, at man lader ressourcerne blive hos børnene, fastslog Mattias Tesfaye.

”Men som noget nyt vil vi sige, at kommunerne ikke kun kan lade ressourcerne blive i undervisningen. De kan også lade dem blive i SFO’en, som mange steder er en integreret del af skolen. Sådan er det ikke nu. Sådan vil det være i fremtiden. Det er nyt, og det er godt for SFO’erne. Og jeg har fuld tillid til, at man på den enkelte skole selv er i stand til at vurdere, hvor meget der skal ligge på SFO’erne, og hvor meget der skal ligge i skolen.”

BUPL: Pengene skal følge med over i fritiden

BUPL’s formand Elisa Rimpler er dog langt fra så tillidsfuld i forhold til, at skolerne vil sikre kvaliteten i fritidsordningerne.

”Da man besluttede sig for at lave længere dage i skolen, flyttede man 1,2 milliarder fra fritiden, da børnenes tid i fritidsinstitutionerne blev tilsvarende kortere. Nu går man den anden vej igen med kortere skoledage, men uden garanti for at pengene følger med. Det går ikke,” siger Elisa Rimpler.

Kommunerne har siden 2013 reduceret budgetterne til fritidsinstitutioner med knap 2,2 milliarder kroner, anfører BUPL’s formand. 

”Børnenes dag slutter altså ikke, når skolen ringer ud. Og børn og unge har også brug for høj kvalitet i fritiden. Med leg, kreative aktiviteter og inkluderende fællesskaber. Og i sidste ende er det jo børnene, der betaler prisen med større børnegrupper og mindre voksenkontakt, hvis vi endnu engang nedbarberer de i forvejen pressede fritidstilbud,” siger Elisa Rimpler.

600 millioner kroner til mere fritid

I alt er der bundet 1.890 millioner kroner til den understøttende undervisning, som udgør 17 procent af den samlede undervisningstid. Regeringen regner med, at 600 millioner af de kroner skal gå til merudgifter til fritidstilbud, hvis den understøttende undervisning bliver sløjfet. Det svarer i runde tal til 560.000 kroner pr. folkeskole i Danmark.

”Vi erkender, at hvis skoledagen bliver en time kortere, så vil børnene løbe over på SFO’en en time tidligere. Men hvis der kun er de samme ressourcer der, så vil det blive smurt endnu mere tyndt ud på fritidsområdet, som jeg selv synes er rigtig vigtigt,” sagde Mattias Tesfaye.

Ros til pædagogerne i skolen

Børne- og undervisningsministeren benyttede også pressemødet til at rose pædagogernes arbejde i skolen.

”Jeg har været væk fra folkeskolen i 25 år. En af de positive oplevelser, siden jeg stoppede i skolen, er, hvordan pædagoger i dag spiller en langt større rolle. Jeg blev helt overrasket, da jeg så, at der er mellem 15.000 og 20.000 pædagoger ansat i den danske folkeskole. Det har enormt stor betydning for trivslen. Det tror jeg mange af os forældre overser lidt. Vi taler hele tiden om lærerne, og det er også helt centralt og rygraden i folkeskolen, men særligt for mange af de mindste børn spiller pædagogerne i dag en langt større rolle end jeg egentlig troede,” sagde Mattias Tesfaye.