Post-corona: Nu skal vi kæmpe for omsorgen
Corona har vendt hverdagen i daginstitutionerne på hovedet med nye restriktioner og arbejdsgange. Men krisen har også sået et håb om en større anerkendelse af den professionelle omsorgsopgave, fortæller flere pædagoger til Børn&Unge.
»Krisen har synliggjort vigtigheden af det nære, omsorgen, at blive set, hørt og forstået,« siger Janne Vestergaard, pædagog i Børnehaven Flintebakken i Horsens. Pædagog i Børnehuset Bifrost i Stilling Dorte Børgesen øjner en historisk mulighed for at vende prioriteterne i retning af mere omsorg på baggrund af erfaringerne fra coronakrisen.
»Hvis politikerne og folk generelt får øjnene op for, hvor vigtig omsorg er for børnene, kan det vende, sådan at omsorg og hele pædagogfaget prioriteres højere. Enten er det nu, der virkelig sker noget på dagsinstitutionsfronten, eller også kan vi være nervøse for, at løbet bare er kørt,« siger hun.
Fastholde opmærksomhed
Flere forskere deler pædagogernes optimisme, men understreger netop vigtigheden af at holde fast i den opmærksomhed på omsorg, som corona har skabt, også når krisen har lagt sig. En af dem er Thomas Gitz-Johansen, lektor ved Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet.
»Coronakrisen har løftet omsorgen frem. Spørgsmålet er, om vi glemmer det, når krisen har lagt sig igen. Om vi går vi tilbage til, sådan som det var før, eller om vi formår at sætte ord på og holde fast i, hvad den grundlæggende omsorg handler om,« siger han.
Institutleder på DPU Claus Holm håber, at erfaringerne fra coronakrisen kan være med til at fastholde opmærksomheden på omsorgsopgaven i den pædagogiske profession.
»Krisen kan blive afsæt for, at omsorgsopgaven bliver anerkendt som en af den professionelles pædagogs vigtigste opgaver. Krisen har formentlig gjort det tydeligere end før, hvor afgørende vigtig en omsorgsopgave pædagoger varetager i særdeleshed for børn i udsatte positioner, men også for alle andre børn, som har brug for den omsorgsfulde opmærksomhed, som sikrer, at de trives,« siger han.
Institutionernes rolle udfordret
Ove Kaj Pedersen er manden bag idéen om konkurrencestaten og professor i politisk økonomi ved CBS. Ifølge ham kan krisen ændre fundamentalt ved den måde, vi har indrettet samfundet på, ved at omsorgsopgaven i større udstrækning rykker fra daginstitutionerne og ind i hjemmene. Forestillingen om den professionelle pædagogik og de offentlige institutioners rolle er for første gang i mange år udfordret, vurderer han.
»Jeg tror, at vi befinder os i et historisk øjeblik, hvor mange er begyndt at overveje, om hjemmefronten og familien skal være det centrale omsorgssted,« siger han.
»Mange har haft deres børn hjemme i tre måneder og passet både arbejde og børn. Og det har været udfordrende. Men mange har også draget positive erfaringer og oplevet, at det kan lade sig gøre.«
Fyldt op af hjemmefra
De overvejelser kan Malene Møller Thygesen, pædagog i den private daginstitution LykkeLy i Allerød, genkende fra mødet med forældre i institutionen under krisen.
»Forældre, der har arbejdet hjemme, fortalte, at selvom det til tider har været udfordrende, så havde familien mere tid sammen, for eksempel til at spise frokost sammen og tage på ture i naturen,« siger hun og understreger, at hun arbejder i ’et smørhul’, hvor forældrene er mere privilegerede end mange andre steder. Mere ro på både hjemme og i daginstitution vil være det bedste, vi kan få ud af krisen, mener hun.
»Jeg ville ønske, der ikke var så mange forældre, der bar rundt på den smerte, at de aldrig nåede at sætte sig ned og læse en bog eller at gå ud i skoven og smage på bøgebladene, når de har hentet børnene. Nogle har helt sikkert taget snakken derhjemme om, at den smerte behøver vi ikke have.«
