Pludselig stod de ukrainske flygtningebørn i Regnbuen: ”Efter fem minutter var der landskamp”

I den ideelle verden har man tid til forberedelse og pædagogiske overvejelser, når man som institution skal modtage børn på flugt fra krigen.

I virkeligheden kan man risikere, at der en fredag eftermiddag pludselig står en stor gruppe ukrainske børn og unge med deres mødre. Og så må man ellers få det til at fungere.

Sådan oplevede leder Klaus Nedergaard det i fritids- og juniorklubben Byggelegepladsen Regnbuen i Avedøre, som 25. marts fra det ene øjeblik til det næste fik en gruppe nye medlemmer, der kort forinden var ankommet til Danmark med deres mødre på flugt fra den russiske invasion af deres hjemland.

”Det er ikke første gang, vi har modtaget flygtningebørn. Men vi har aldrig prøvet noget som det her. De kom nærmest uden varsel, så alle har bare forsøgt at få dem til at føle sig velkomne, og så må vi finde ud af resten bagefter,” siger Klaus Nedergaard, som heldigvis kunne konstatere, at kontakten mellem de ukrainske og danske børn blev etableret i et tilsvarende tempo:

”Der gik ikke fem minutter, så var der landskamp mellem Ukraine og Danmark, både i fodbold og basket. Nogle af de ukrainske børn kan lidt engelsk, og resten finder ud af det med Google Translate, app’en ’Sayhi’ og andre tekniske løsninger,” siger lederen.

Ligesom når vi har fået nye 3. klasser

De ukrainske flygtninge ankom til kommunen i dagene op til 25. marts og blev indkvarteret på et lokalt vandrehjem. Med kort varsel blev der oprettet en modtageklasse på Avedøre Skole, og Klaus Nedergaard blev ringet op med besked om, at et antal børn ville komme på besøg i Regnbuen.

Siden er der kommet 10 til 12 børn og unge hver eftermiddag, når de har haft fri fra skole. Ifølge Klaus Nedergaard er de nye medlemmer ved at opdage, hvordan det er at gå i klub i Danmark.

”Det er, ligesom når vi får nye 3. klasser. De skal lige finde sig til rette og finde hinanden. Men de virker glade for at være her, og vores egne unger forstår deres baggrund og reagerer, som om der sker noget nyt og spændende,” fortæller lederen, der dog også har bedt skolen om hjælp til at få besvaret nogle spørgsmål:

”Vi bliver nødt til at have deres basisoplysninger, så vi ved, hvem vi skal kontakte, hvis der sker noget. Vi må også se på, hvordan økonomien skal hænge sammen, hvis de skal være her i længere tid, og hvis der kommer endnu flere. Men lige nu er det vigtigste at tage ordentligt imod dem og give dem et tilbud, de trives i.”

Ingen sætter spørgsmålstegn

Der er en tolk med de ukrainske børn, når de er i Regnbuen. Men ligesom klubbens pædagoger holder han sig i baggrunden og lader børnene opsøge ham, hvis de har behov for det. Hvilket de for det meste ikke har, fortæller pædagog Mie Eising Overgaard Rink.

”Den måde, vores børn har taget imod de ukrainske, har været over al forventning. De har hørt om krigen gennem medierne og deres forældre og ved, hvad deres nye kammerater har været igennem. Ingen har sat spørgsmålstegn ved, at de er her. Heller ikke når vi har givet de ukrainske børn lov til at spise sig mætte i eftermiddagsmaden. Det må man ellers normalt ikke,” siger Mie Eising Overgaard Rink og fortæller, at børnene allerede har dannet relationer udenfor klubben og mødtes privat til fodbold.

En opgave, vi bare skal lykkes med

Nogle af de ukrainske børn nåede at flygte, inden krigen brød ud. Andre kom først ud af landet senere og har derfor haft voldsomme oplevelser i den seneste tid. Det er dog ikke noget, de lader sig mærke med, fortæller Mie Eising Overgaard Rink, som heller ikke har tænkt sig at spørge ind, hvis ikke børnene selv sætter ord på.

”Hvis jeg bare kan være med til, at de får en hverdag fuld af gode oplevelser sammen med andre børn, så vil jeg gøre alt, hvad der står i min magt for det,” siger hun.

”Jeg har fulgt meget med i krigen, og selvom jeg næsten ikke kan holde ud at være i det, så tager jeg min professionelle hat på og går på arbejde. Nu har vi fået til opgave at modtage de ukrainske børn. Og der har jeg det sådan, at det er en opgave, vi bare skal lykkes med,” tilføjer pædagogen.