Pædagogiske selvfølgeligheder dækker over stor sejr til pædagogikken

Første resultat af Trivselskommissionens arbejde bliver et forbud mod mobiltelefoner i skole og SFO. Rapporten anbefaler også et løft af almenområdet. Pædagogikken står centralt i hele rapporten, siger ekspert fra kommissionen.
Foto fra Trivselskommissionens pressemøde
Flankeret af økonomiminister Stephanie Lose (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kunne kommissionens formand Rasmus Meyer fortælle, at vi ikke står midt i en trivselskrise.

Med 35 anbefalinger og endnu flere underpunkter har Trivselskommissionen nu fremlagt sin længe ventede rapport ’Et dansk svar på en vestlig udfordring’. 

Den gode nyhed i rapporten lød sådan her fra Trivselskommissionens formand Rasmus Meyer:

”Vi befinder os ikke i en trivselskrise, men der er en række trivselsudfordringer. Det store flertal af børn og unge lever heldigvis gode liv, men der er et mindretal af børn og unge, der mistrives,” sagde han på det pressemøde, hvor rapporten blev præsenteret.

Mistrivsel har social slagside

Men der var også problemer, understregede han, for mistrivslen har en kønnet dimension: 

”Særligt de ældre piger og unge kvinder oplever at være forkerte, mens drengene i stadig stigende grad isolerer sig. Der er også betydelig social slagside. Det er fortsat børn fra hjem med vold, konflikter, misbrug og ikke mindst psykisk sygdom, der er i størst risiko for at mistrives. Det er ikke nyt, men det er ofte glemt,” sagde Rasmus Meyer, der til daglig er forstander på Krogerup Højskole.

Men det er ikke de børn og unge, der mistrives, der i første omgang er løbet med opmærksomheden. En helt anden anbefaling fra kommissionen har allerede udsigt til at blive til virkelighed: Et forbud mod mobiltelefoner og tablets på skoler og i fritidsordninger kommer. Det lovede økonomiminister Stephanie Lose (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) på pressemødet.

Trivselskommissionens forståelse af trivsel

Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selvom man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder. 

Kilde: 'Et dansk svar på en vestlig udfordring', Trivselskommissionens afrapportering.

Styrk almenområdet

Gemt under mobilforbud og kommissionens forsøg på at opdrage forældre til at opdrage deres børn bedre ligger en god nyhed for pædagoger. Trivselskommissionen foreslår nemlig et styrket almenområde til at understøtte trivslen for flere. 

Det er en god ide, mener BUPL’s formand Elisa Rimpler:

”Når kommissionen anbefaler et varigt løft til daginstitutioner og skoler med flere fagprofessionelle og mindre børnegrupper, skal politikerne handle. For faglighed og ressourcer er under hårdt pres i mange daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, og det går i sidste ende ud over den vifte af indsatser, der kan højne kvaliteten og forebygge mistrivsel.” 

Forslag til tidssvarende praksis 

Kommissionen anbefaler også ’en tidssvarende pædagogisk praksis i dagtilbud, grundskole og på ungdomsuddannelser’.

Den praksis kan bestå af følgende tilgange, fremgår det af rapporten:

  • Mød børn og unge med omsorg, empati og nysgerrighed.
  • Vær autoriteter som voksne og hav en tydelig tilgang med klare rammer, fx i klasseledelsen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
  • Fokuser på mestringsstrategier, der styrker børn og unges evne til fx koncentration og selvregulering.
  • Arbejd med relationer børn og unge imellem og mellem børn/unge og voksne.
  • Giv plads til fordybelse og fortabelse i forskellige typer leg og læring.
  • Sæt fokus på fysiske og analoge fællesskaber, så børn og unge lærer at indgå og navigere i fællesskaber.

En stor sejr for pædagogikken

De tilgange kan næppe overraske en pædagog, medgav Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Via University College og medlem af Trivselskommissionen, på pressemødet.

”Jeg tror, det er selvfølgeligt for nogen, der kommer fra den pædagogiske verden. Men det er en stor sejr for pædagogikken, at den står så centralt i alle løsningsforslag. Pædagogikken er også noget, der skal værnes om og investeres i, både ressourcemæssigt og uddannelsesmæssigt. Det er det her også en åbning for,” sagde Andreas Rasch-Christensen til Børn&Unge. 

Samtidig kommer pædagogikken for alvor på dagsordenen i kommissionens anbefalinger, påpegede han. 

”Kommer man inde fra den pædagogiske verden, så vil man sige ’Hvad er det nye her?’. Men det nye er, at de pædagogiske indsatser på tværs af en lang række områder skal løfte trivslen.”

Ikke penge til kvalitetsløft

Men I foreslår jo ikke et markant kvalitetsløft. I foreslår i runde tal at tilføre 300 millioner kroner til et stærkere almenområde. De penge skal jo bruges til både dagtilbud og skole.

”Man kunne altid ønske sig flere ressourcer. Det fokus, der kommer på pædagogikken, får en afsmittende virkning også i forhold til uddannelser og prioriteringer i den daglige praksis. Det kunne være prioriteringer af, at pædagogikken er det afgørende i dagtilbudsområdet for at sikre børn og unges udvikling fra et tidligt stadie, snarere end man skal bruge ressourcer på forskellige typer af dokumentationskrav,’ sagde Andreas Rasch-Christensen.

Minister: Vi præsenterer ikke ny politik i dag

Ud over et mobilforbud ville økonomiminister Stephanie Lose i forbindelse med pressemødet ikke love noget om kommissionens anbefalinger.

Den tidssvarende pædagogisk praksis kan mange pædagoger nok se sig selv i. Men pædagogerne vil også efterlyse rammerne til at gøre deres arbejde ordentligt, for eksempel med minimumsnormeringer i løbet af hele dagen eller på institutionsniveau. Har I tænkt jer at gøre noget ved rammerne for det pædagogiske arbejde i regeringen?

”Vi kommer til at tage det samlede sæt anbefalinger og se, hvordan det spiller sammen med den politik, som allerede er besluttet, og hvor er der behov for at gøre noget mere. Så skal det selvfølgelig balancere op mod det hensyn, at vi også gerne vil skabe frie rammer og ikke lave meget detailstyrede rammer. Vi har ikke forholdt os til alle anbefalingerne i dag, men kommer til at arbejde videre med dem,” sagde Stephanie Lose til Børn&Unge. 

Rapporten lægger meget vægt på det frivillige foreningsliv. Samtidig fylder fritidspædagogikken utroligt lidt i rapporten. Kunne I tænke jer at styrke det fritidspædagogiske område i regeringen?

”Vi præsenterer ikke ny politik i dag. Vi tager imod et sæt anbefalinger fra kommissions side. Kommissionen lægger i øvrigt vægt på samspillet mellem fritidsklubber, fritidshjem og fritidsordninger, og det synes jeg også er en spændende tanke.”

Trivselskommissionens anbefalinger

Under otte forskellige overskrifter kommer Trivselskommissionen med 35 anbefalinger og endnu flere underpunkter. Se dem alle her.

Nyt sprog for trivsel

Anbefaling 1

En ny måde at tale om trivsel på:

  • Alle skal gøre sig umage med at nuancere sproget om trivsel og mistrivsel
  • Trivselsforståelse til debat
  • Tydelig definition af trivsel, når trivsel anvendes i fx lovgivning

Anbefaling 2

Ekspertgruppe om konsekvenserne af det stigende antal diagnoser på børne- og ungeområdet

Anbefaling 3

Børn og unges behov i centrum for indsatser og støtte i skolen

Anbefaling 4

Revidering af trivselsmålinger:

  • Revidering af de nationale trivselsmålinger
  • Nyt navn til trivselsmålingerne
  • Reduktion af antallet af trivselsmålinger
  • Trivselsmålinger som ledelsesmæssigt styringsværktøj
  • Gentagne kvalitetsundersøgelser i dagtilbud

Et balanceret digitalt liv

Anbefaling 5

Pres på EU for strengere regulering og håndhævelse af digitale tjenester:

  • Forbud mod fastholdelsesmekanismer og afhængighedsskabende design
  • Effektiv og obligatorisk aldersverifikation
  • Forbud mod annoncering til børn og unge på digitale tjenester

Anbefaling 6

Udskyd børns smartphonedebut, til de er fyldt 13 år

Anbefaling 7

Voksne som digitale rollemodeller:

  • Voksne skal gå foran som det gode eksempel
  • Forældreaftaler om børns brug af digitale tjenester
  • Aftaler om skærmbrug i hjemmet
  • Fritids- og foreningslivet skal understøtte, at børns debut på sociale medier udskydes

Anbefaling 8

Smartphonefrie grundskoler og ungdomsuddannelser:

  • Grundskoler skal gøres smartphonefrie – også i SFO og fritidshjem
  • Ungdomsuddannelsesinstitutioner skal have en skærmpolitik
  • Børn og unge skal klædes på til at anvende digitale teknologier

Anbefaling 9

Firewalls i alle grundskoler, på efterskoler, FGU og ungdomsuddannelser

Anbefaling 10

Stop livestreaming af børn og unges idrætsaktiviteter

Karakterdannelse og myndiggørelse

Anbefaling 11

Karakterdannelse som en central del af dagtilbud og folkeskole:

  • Karakterdannelse skal eksplicit adresseres i formålsparagraffen i dagtilbudsloven
  • Karakterdannelse skal eksplicit adresseres i formålsparagraffen i folkeskoleloven
  • Karakterdannelse som en del af lærer- og pædagoguddannelserne
  • Karakterdannelse som en del af den pædagogiske assistentuddannelse

Anbefaling 12

Demokratisér muligheden for at komme på efterskole:

  • Mindske økonomiske barrierer for et efterskoleophold
  • Mindske kulturelle barrierer for et efterskoleophold
  • Evaluering af, om adgangen til efterskoler er blevet demokratiseret
  • Flere forældre og unge bør vælge efterskoler til

Anbefaling 13

Styrke mulighederne for, at flere unge tager et højskoleophold:

  • Flere unge bør prioritere et højskoleophold
  • Højskoler bør udbyde flere stipendier til et højskoleophold
  • Flere fripladser på højskoler og mulighed for fritagelse for egenbetalingskravet
  • Mindske kulturelle barrierer for et højskoleophold

Anbefaling 14

Flere unge i fritidsjob:

  • Flere unge i fritidsjob
  • Øget samarbejde mellem kommunale ungdomsskoler og det lokale erhvervsliv om flere unge i fritidsjob
  • Et godt første møde med arbejdsmarkedet
  • Undervisning på skoler og kommunale ungdomsskoler med henblik på, at unge får et fritidsjob
  • Implementere initiativerne fra regeringsudspillet Flere unge skal have et fritidsjob

Anbefaling 15

Flere børn og unge med erfaring med frivillighed:

  • Brug de lokale valgfag til blandt andet at undervise i frivillighed
  • Fokus på at bruge den obligatoriske erhvervspraktik i frivillige foreninger og organisationer
  • Forsøg med frivillighedspraktik
  • Lettere at kombinere ungdomsuddannelser og videregående uddannelser med frivilligt engagement

Anbefaling 16

Kunst og kultur for flere børn og unge:

  • Fremme børn og unges læseglæde via kommunale bibliotekstilbud
  • Kommunal prioritering af kulturtilbud for børn og unge
  • Opbakning til forsøg med kulturpas til unge

En tidssvarende pædagogisk praksis

Anbefaling 17

En tidssvarende pædagogisk praksis i dagtilbud, grundskole og på ungdomsuddannelser

Anbefaling 18

En tidssvarende pædagogisk praksis på videregående uddannelser

Anbefaling 19

Et stærkere almenområde, der understøtter bedre trivsel for flere

Anbefaling 20

Ændring af karakterskalaen

Anbefaling 21

Justering af prøvetrykket i folkeskolen

Anbefaling 22

Undersøgelse af ny anvendelse af karakterer på de gymnasiale uddannelser

Anbefaling 23

Færre klasseskift ved grundforløbet på de treårige gymnasiale uddannelser

Fællesskaber i fritiden

Anbefaling 24

Alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre

Anbefaling 25

Alle kommuner bør have en fritidspasordning

Anbefaling 26

Flere børn og unge i fritids- og foreningslivet:

  • Kommunal prioritering af samarbejdet med fritids- og foreningslivet
  • En selvstændig formålsparagraf for SFO
  • Nye modeller for fritids- og foreningslivets samarbejde med de fritidspædagogiske tilbud

Anbefaling 27

Trygge og inkluderende fællesskaber i fritids- og foreningslivet:

  • Trygge og inkluderende fællesskaber i fritids- og foreningslivet
  • Mindre bureaukrati for foreninger og civilsamfund
  • Opbakning til civilsamfundets sociale indsatser for børn og unge

Anbefaling 28

Trygge ungefællesskaber og en sund alkoholkultur:

  • Trygge ungefællesskaber på ungdomsuddannelserne
  • Alkoholfri studiestart på ungdomsuddannelser, FGU og videregående uddannelser
  • Alkoholpolitik på efterskoler, ungdomsuddannelser, FGU og videregående uddannelser
  • Forældreaftaler om indtag af alkohol og brug af tobak og nikotinprodukter
  • Justering af procentgrænsen for salg af alkohol

Krop og bevægelse

Anbefaling 29

Mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges liv:

  • Øget fokus på krop og bevægelse i dagtilbud
  • Mere leg i hverdagen
  • Bevægelse i folkeskolen bør prioriteres og følges
  • Unges tilknytning til fritids- og foreningslivet bør styrkes

Anbefaling 30

Tilbyde børn og unge realistiske og sunde kropsopfattelser:

  • Fortsat prioritering af undervisning i krop og identitet
  • Trygge omklædningsfaciliteter i grundskolen og på ungdomsuddannelserne
  • Smartphonefrie omklædningsfaciliteter i fritids- og foreningslivet

Tidlig og rettidig indsats

Anbefaling 31

Fortsat fokus på systematisk opsporing af børn og unge i risiko for mistrivsel:

  • Fortsat fokus på systematisk at identificere børn og unge i mistrivsel og sætte tidligere ind i kommunerne
  • Allerede igangværende indsatser om tidlig opsporing på sundhedsområdet fastholdes

Anbefaling 32

Pædagogiske og socialfaglige trivselsindsatser som en del af lettilgængelige behandlingstilbud

Anbefaling 33

Fremme lavtærskeltilbud:

  • Fortsat prioritering af økonomisk støtte til lavtærskeltilbud
  • Øge kendskabet til lavtærskeltilbud
  • Evaluering af lavtærskeltilbud

Forældreskab anno 2025

Anbefaling 34

Forældreskab anno 2025 til debat med afsæt i syv opfordringer til forældreskabet

Anbefaling 35

Støtte til udsatte forældregrupper og forældre til børn og unge med særlige behov

Kilde: 'Et dansk svar på en vestlig udfordring', Trivselskommissionens afrapportering. 

Find rapporten her

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.