Pædagoger skjuler læseproblemer: Få hjælp, hvis du er ordblind

Har du svært ved at stave? Læser du langsomt og usikkert, og bruger du længere tid end dine kolleger ved computeren? Så er du måske ordblind, og dermed har du et træk tilfælles med cirka hver 10. af dine kolleger.

Reelt kender man ikke tallet for, hvor mange pædagoger der er ordblinde. Tal fra professionshøjskolerne viser dog, at ni procent af de pædagogstuderende får specialpædagogisk støtte, fordi de er ordblinde.

Ordblinde fravælger uddannelse

Det er et forholdsvis højt tal på en videregående uddannelse, siger Marie Wolter Bertelsen, der er faglig konsulent hos Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. De seneste knap 20 år har hun beskæftiget sig med ordblinde.

“Nyere tal peger på, at mellem 9 og 12 procent af befolkningen er ordblinde. Men mange ordblinde fravælger videregående uddannelser. Derfor er der typisk færre ordblinde på uddannelserne end i landsgennemsnittet. Dermed kan man sige, at ni procent ordblinde pædagogstuderende er et højt tal,” siger hun.

Der findes ingen opgørelser over, antallet af ordblinde færdiguddannede pædagoger. Men der er ingen grund til at tro, at tallet skulle være lavere, end det er for de studerende, vurderer Marie Wolter Bertelsen.

Læs også: Ordblind pædagog: Jeg blev kaldt dum og doven

Kun hver fjerde er sikker læser

Det er langt fra kun de ordblinde pædagoger og studerende, som har udfordringer med at læse. På Københavns Professionshøjskole blev knap 2.000 studerende på det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet læsescreenet i 2021 og 2022. Studerende, som på forhånd var konstateret ordblinde, deltog ikke.

Screeningerne viste, at 59 procent af de studerende ved studiestart var utrænede læsere, og at 15 procent var svage, utrænede læsere. Kun 26 procent var sikre og rutinerede læsere.

Den utrænede læser kan ved at øve læsehastighed, læseforståelse og skriftsproglige elementer udvikle sig til at blive en sikker og rutineret læser. Svage, utrænede læsere har ikke en egentlig dysfunktion, men læser med meget store udfordringer, har ofte et begrænset ordforråd og mangler kendskab til grundlæggende grammatik, hvilket gør det svært at læse faglitteratur på studiet. 

De skriftlige krav  i pædagogjobbet bliver større

Undersøgelsen blev sat i søen, netop fordi underviserne på professionshøjskolerne i nogle år har haft en oplevelse af, at flere studerende har udfordringer med basale læse- og skrivekundskaber. 

”Det er overraskende, at tre ud af fire af de studerende hører til de to kategorier af utrænede læsere. Det er et højt tal, og det understreger, at en del af de studerede har andre forudsætninger end tidligere,” siger Unni Lind, som er docent på Københavns Professionshøjskole.

Udfordringer med at læse og skrive kan have betydning i flere dele af jobbet som pædagog. Der har i en årrække været stigende skriftsproglige krav, blandt andet dokumentationskrav. Det handler om meget andet end at forsøge at undgå stavefejl,  påpeger Marie Wolter Bertelsen:

“Man skal ofte formulere sig præcist på skrift. Det gælder i dokumentationen og i den skriftlige kommunikation på Aula og andre steder, hvor man skriver beskeder til forældre. Men det er svært at formulere sig præcist på skrift, hvis man er ordblind.”

Læs også: Ordblind pædagog: Jeg kan ikke stave til institution

Tiden er en faktor

Endnu en udfordring kan være, at man måske nok kan formulere sig skriftligt, men at det tager lang tid. Skal man slutte dagen af med at notere noget om en konflikt eller lignende, vil det måske tage 10 minutter for nogle, mens andre skal bruge tre kvarter.

“Det kan skabe problemer mellem kollegerne. Hvis de ikke kender til Bodils problemer, kan de blive irriterede over, at hun bruger så lang tid foran skærmen og måske lukker døren, når hun skal skrive,” siger Marie Wolter Bertelsen og tilføjer, at det også kan give anledning til frustration, hvis en pædagog med skriveproblemer ofte viger udenom skrivearbejdet.

“Derfor er det vigtigt at fortælle det, hvis man har svært ved at skrive og læse – selvom jeg godt ved, at det kan være vanskeligt, for mange har årelang erfaring med at skjule det, ofte på grund af negative oplevelser i skoletiden og en vis skamfuldhed.”

Test er afgørende for at få hjælp: Men mange tager den ikke

Reglerne om støtte og test af ordblinde er som udgangspunkt enkle: Har man en mistanke om, at man er ordblind, har man ret til gratis at blive testet. Det gælder studerende og alle andre. Bliver det konstateret, at man er ordblind, har man krav på at få stillet læse- og skrivestøttende hjælpemidler til rådighed på jobbet. Også det er gratis. 

Alligevel er det langt fra alle med læse- og skrivevanskeligheder, som opsøger test, hjælpemidler eller uddannelse. Det er der flere grunde til, fortæller Charlotte Eriksen Winding, leder af Læse- og Skrivecentret på Københavns VUC.

”Folk står ikke i kø, og det er der flere grunde til. Mange kender ikke mulighederne, og nogle har måske ikke lyst til at gå i skole, selvom vores individuelt tilrettelagte undervisning på små hold sandsynligvis er anderledes end den skolegang, de tidligere har prøvet,” siger hun og tilføjer, at en del elever på deres hold først sent i livet har fundet ud af, at de er ordblinde.

Marie Wolter Bertelsen fra Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder peger på, at mange undervurderer, hvor meget bedre de kan blive til at læse og skrive gennem ordblindeundervisning for voksne.

“De vil møde superdygtige lærere, som er særligt uddannede til at undervise ordblinde. De kommer til at sidde sammen med måske fem andre voksne, som har de samme problemer, og så kan man virkelig rykke noget på et halvt år. Det nytter noget,” siger hun.