Jeg kan ikke stave til institution

Karsten Hedegaard Horn følte sig hverken dum eller doven i skolen. Han kan heller ikke huske, at han blev drillet, fordi han havde svært ved at læse og skrive. Men det betød ikke, at det var fedt at gå i skole.

”Min første dansklærer var af den gamle skole. Vi skulle tiltale ham med efternavn og stå bag stolen, når han kom ind. Han var en stor mand, og jeg var sindssygt bange for ham. Det kom oven i, at jeg havde svært ved ABC. Jeg brugte også meget længere tid på lektierne end mine kammerater. Det kunne mit barnehoved ikke forstå,” siger den nu 44-årige skolepædagog fra Strandskolen i Risskov ved Aarhus.

Jeg kan tale mig ud af tingene

Det undrer ham, at ingen opdagede hans ordblindhed. Hverken i skolen eller i gymnasiet.

”Jeg er ikke bitter, men jeg ville gerne have haft højere karakterer. Det havde gavnet min selvtillid. I gymnasiet lå jeg på 5-6 i de skriftlige fag og 9-10 i de mundtlige, for jeg har altid været god til at tale mig ud af tingene.”

Læs også: Pædagoger skjuler læseproblemer: Få hjælp, hvis du er ordblind

Kan godt lide at læse

Når han klarede sig hæderligt, tilskriver han det en kombination af sin egen stædighed, og at hans forældre fulgte op på, om han havde lektier for, og læste hans opgaver igennem.

Og så siger han noget, som måske vil overraske:

”Jeg kan godt lide at læse. Som barn hørte jeg mange lydbøger, men så kom Dennis Jürgensens bøger, og han var ikke på lydbog, så dem var jeg nødt til at læse. Det gav mig blod på tanden. Jeg gik op i rollespil, hvor der også var meget at læse, også på engelsk. Hvis historien er god, kan jeg godt læse en bog syv gange, for der også er genkendelighed i det,” siger Karsten Hedegaard Horn. 

Det var svært at skrive opgaverne

Efter gymnasiet arbejdede Karsten Hedegaard Horn som kok og tjener et par år, indtil et job i en vuggestue gav ham et blik ind i en verden, hvor han kunne gøre en forskel for andre. Det fik ham til at gå pædagogvejen.

”Jeg var både glad for rammerne på seminariet og for de mennesker, jeg mødte. Men jeg havde svært ved at skrive opgaverne og ved at tilegne mig ny viden gennem læsning, så det tog lang tid mig for at læse teksterne.”

Middelsvær ordblind

Vejlederen syntes, at han skrev underligt, så efter halvandet år på studiet blev han sendt til test på Taleinstituttet. Her blev han målt til at være middelsvær ordblind og fik en it-rygsæk. 

”Det var en tung flyttekasse med en stor bærbar computer, en scanner og en læsepen, som ikke virkede ret godt. Men computeren havde både et staveprogram og et program til højtlæsning. Det fandtes ikke i Word dengang. I dag kan min Chromebook mere end hele it-rygsækken.”

Læs også: Ordblind pædagog: Jeg blev kaldt dum og doven

Ordblindetest gav ro

Med testen fik Karsten Hedegaard Horn en forklaring på, hvorfor han havde det vanskeligere end andre.

”Det gav mig ro, men jeg havde nok været gladere for at skrive, hvis jeg havde fået it-hjælp i skolen og gymnasiet. Nu kunne jeg have lyst til at fortælle mine dansklærere, at det ikke bare handlede om, at jeg skulle tage mig sammen, men at det havde givet mig flere muligheder, hvis de havde set mig med andre briller.”

Testen gjorde ham mere opmærksom på, at han skulle få andre til at læse sine opgaver igennem.

”Jeg fik lettere ved at bede om hjælp, og underviserne begyndte også at gå mere op i indholdet end i min stavning.”

De ord driller stadig

Karsten Hedegaard Horn lægger ikke skjul på, at han er ordblind, for han vil gerne været et godt eksempel for børnene, så de kan se, at man kan nå det, man vil, selv om noget er svært. 

”I 3. klasse er jeg nødt til at spørge eleverne, hvordan man staver visse ord, for jeg er bedst til ord, som staves ligeud ad landevejen. Til gengæld er jeg god til at se efter andre vinkler hos børn, som har svært ved at læse, for jeg ved, hvordan det er.”

Det kan også være, at forældre indimellem lægger mærke til, at det halter med hans stavning.

”Jeg kan ikke stave til institution og service. De ord driller mig stadig, så jeg skal altid tjekke op på dem. Ellers retter min Chromebook det meste, og beskeder til forældre læser jeg igennem en ekstra gang. Hvis det handler om noget alvorligt, får jeg en kollega til at læse med. Det ville jeg også gøre, hvis jeg ikke var ordblind,” siger Karsten Hedegaard Horn.