Pædagoger: Sådan retter vi op på skolebørns corona-mistrivsel

Fire ud af fem pædagoger mener, der kan rettes op på den udbredte mistrivsel blandt skolebørn efter seneste corona-nedlukning. Men det kræver en stærk indsats, som der mange steder ikke er rammer til. BUPL advarer om, at manglen på ressourcer kan få langsigtede konsekvenser.

Den månedlange corona-nedlukning af landets folkeskoler har ført til dårligere trivsel hos en lang række skolebørn.

Faktisk ser næsten to ud af tre pædagoger øget mistrivsel blandt skolebørnene i øjeblikket. Det viser en ny rundspørge lavet af BUPL blandt 312 pædagoger i skoler og fritidstilbud. Hovedparten af de adspurgte arbejder både i skole og SFO.

I alt har 1100 pædagoger deltaget i undersøgelsen, som handler om både daginstitutions- og skolebørns trivsel.

LÆS OGSÅ: Pædagoger advarer: Små børn mistrives også under corona

Angst, konflikter og spiseproblemer

Flere pædagoger peger på særligt store trivselsproblemer hos 5.-9. klasseseleverne som følge af den lange nedlukningsperiode. Samtidig fortæller mange om børn, som er blevet mere konfliktsøgende og udadreagerende. Dette gælder også de yngste skolebørn.

En pædagog fortæller om børn, som er bange for corona-smitte og kan begynde at græde, hvis et andet barn kommer for tæt på.

Flere peger på, at det især er børn i udsatte positioner, der har lidt under nedlukningen, og som nu har behov for en særlig indsats. Og problemerne kan være alvorlige, viser pædagogernes svar.

’Jeg er blevet direkte bedt om hjælp af børn, som har det tiltagende skidt psykisk med angst og spiseproblemer,’ skriver en pædagog blandt andet.

Mistrivsel kan fikses – men rammerne halter

Der er dog også godt nyt i undersøgelsen: Fire ud af fem pædagoger mener, at der kan rettes op på den øgede mistrivsel med en målrettet pædagogisk indsats i de kommende måneder.

Det kræver dog de rette rammer. Og her halter det flere steder, hvis man skal tro pædagogerne: 71 procent af de adspurgte pædagoger mener ikke, de har de nødvendige rammer og ressourcer til at arbejde fokuseret med børnenes og de unges trivsel.

Samlet peger pædagogerne blandt andet på, at bedre normeringer i SFO’erne samt mere tid til sparring og tværfagligt samarbejde kan være med til at styrke indsatserne for en bedre trivsel blandt skolebørnene.

”Én voksen til en klasse om eftermiddagen plus det, at SFO-tiden er blevet forlænget med en time, har gjort det svært at nå rundt til de enkelte børn,” skriver en af de adspurgte skolepædagoger og fortsætter:

’Der har manglet tid til opfølgning på personalemøder, og det samme gælder samarbejdet med lærerne. Det har bevirket, at sparringen om børnene har haft for lidt plads.’

BUPL: Dårlige rammer gør opgaven tung

Den udbredte mistrivsel og de dårlige rammer for indsatserne betyder, at opgaven med at genopbygge gåpåmodet og livsglæden hos børnene bliver tung at løfte for pædagoger og lærere i skoler og SFO’er.

Sådan lyder vurderingen fra BUPL-formand Elisa Rimpler. Hun advarer mod at underkende vigtigheden af trivselsarbejdet i de kommende måneder.

”Vi har dygtige fagprofessionelle i skolerne, så vi kan sagtens fokusere på trivselsarbejdet - også når det gælder undervisningen. Men jeg vil advare mod, at man fra dag et fokuserer på nationale tests og på at indhente et imaginært fagligt efterslæb. For trivslen og fællesskaberne er nødt til at være i fokus i arbejdet med børn, som har været isoleret i flere måneder,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Corona-krisen presser pædagoger i bund

Risikerer at sygeliggøre en hel generation

Elisa Rimpler hæfter sig også ved, at mere end hver anden pædagog peger på dårlige rammer for trivselsarbejdet i SFO’er og fritidstilbud.

”Normeringerne i SFO’er og fritidshjem er flere steder ekstremt dårlige. Og du kan være den dygtigste pædagog i verden, men det er stadig begrænset, hvor meget forskel, du kan gøre, hvis du er alene med 25-35 SFO-børn,” siger Elisa Rimpler.

Hun understreger, at trivselsarbejdet i skoler, SFO’er og klubber er helt afgørende for den grundlæggende forebyggelsesindsats i samfundet. Især i forhold til børn i udsatte positioner, som i forvejen rammes hårdest af coronakrisens konsekvenser.

”Det vil være forfærdeligt, hvis vi ender med at sygeliggøre en hel generation af børn, fordi vi ikke har ressourcerne til at rette op på de naturlige negative reaktioner, de har på en månedlang corona-isolation,” siger hun.

Pædagoger: Her går det godt

Nogle pædagoger i undersøgelsen giver dog udtryk for, at de allerede har gode rammer til indsatserne.

Eksempelvis nævner flere pædagoger ansat i skoler og SFO’er, hvor der er ressourcer til at arbejde med børnene i mindre grupper, at de har haft gode resultater med trivselsarbejdet:

”Jeg oplever en tættere kontakt til børnene i SFO’en, da vi er mindre hold med en voksen. Med mulighed for at se børn som normalt var gået under radaren,” skriver en pædagog blandt andet.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.