Pædagoger oplever mere børnegråd: Sådan forstår du gråden

Pædagoger oplever flere grædende børn i arbejdsdagen. Barnegråd kan øge risikoen for stress, og BUPL er bekymret for, at børnene reagerer på de dårlige vilkår, som mange pædagoger arbejder under.
foto af barn, der græder
”Det kan skabe en konflikt inden i os som pædagoger, når børn tydeligt giver udtryk for, at de ikke har det godt, men vi ikke kan hjælpe dem, fordi vi har for mange andre opgaver," siger Johnny Gaardsdal fra BUPL's forretningsudvalg.

Børnene på stuen græder mere. Men jeg kan ikke gøre noget ved det.

Den oplevelse fortæller mange pædagoger om i BUPL’s seneste undersøgelse af medlemmernes vilkår, hvor hver anden pædagog også beretter om flere børn, der ikke trives.

’Der er flere og flere børn, der kæmper med at være i overgangene i løbet af dagen, hvor der er mange børn samlet på et sted. Det udtrykkes ved aggressiv adfærd, gråd og grænseafprøvning,’ fortæller én pædagog.

En anden sætter disse ord på sine oplevelser:

’Der er flere udadreagerende børn og flere utrygge børn, der har brug for en voksen ved sin side hele dagen for at overskue dagen og for ikke at græde.’

Gråd kan føre til omsorgstræthed

Johnny Gaardsdal er valgt til BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for arbejdsmiljø. Han har som pædagog ofte været i situationer med meget gråd og ved, hvor stressende og følelsesmæssigt belastende det kan være.

”Jeg bliver bekymret for, at pædagogernes oplevelse af mere gråd kan hænge sammen med, at børnene reagerer på de samme forhold, som presser pædagogerne: Dårlige normeringer, for få pædagoger, flere børn med særlige behov og for meget støj og dårligt indeklima,” siger Johnny Gaardsdal, som advarer om risikoen ved de høje følelsesmæssige krav i pædagogers arbejde.

”Det kan skabe en konflikt inden i os som pædagoger, når børn tydeligt giver udtryk for, at de ikke har det godt, men vi ikke kan hjælpe dem, fordi vi har for mange andre opgaver. Og det kan i sidste ende føre til omsorgstræthed, moralsk stress og skam,” siger han.

Barnegråd stresser systemet

Når barnegråd påvirker pædagoger, er det, fordi små børns gråd er designet til at aktivere og alarmere os. Faktisk er der ikke mange lyde, der stresser systemet i så høj grad som barnegråd, fortæller Johanne Smith-Nielsen, lektor i klinisk psykologi ved Københavns Universitet.

”Belastningen kan, når den foregår i for lang tid, påvirke pædagogens mulighed for at reagere på en passende måde overfor barnet og hjælpe det til at regulere gråden. Hvis barnet ikke bliver trøstet, vil det ofte græde mere, og derfor kan det blive til en ond cirkel,” lyder forskerens advarsel.

Også Erik Hygum, chefkonsulent ved Center for Pædagogik og Dannelse på Via University College, som har forsket i vuggestuebørns gråd, advarer om, at barnegråden er opslidende at arbejde i. Han opfordrer pædagoger til at forsøge at gå analytisk til værks, når de står med et barn, der græder meget (se boks nederst.)

Gråd-stress er ikke den enkeltes ansvar

Hvis gråden fylder så meget, at det går ud over børns tryghed, pædagogers arbejdsmiljø og deres mulighed for at hjælpe børn til at regulere gråden, er det et fælles ansvar og ikke den enkelte pædagogs problem, slår Johanne Smith-Nielsen fast:

”Personalet kan gøre meget for at støtte hinanden, og det samme kan ledelsen. Hvis man som medarbejder i for lang tid er udsat for stress, der gør, at man har svært ved at kunne reagere med omsorg på børns gråd, vil man på et tidspunkt begynde at ignorere den. Det er en overlevelsesstrategi, som desværre kan lede til en forråelse af kulturen i et dagtilbud,” siger hun.

Johnny Gaardsdal fra BUPL’s forretningsudvalg opfordrer pædagoger, der er påvirket af meget gråd, til at gå til deres arbejdsmiljørepræsentant og ledelse.

”De høje følelsesmæssige krav i arbejdet er et arbejdsmiljøproblem, som institutionen skal arbejde kollektivt med. Det er vigtigt, at institutionen kan tilrettelægge og organisere arbejdet på en måde, så de samme ikke hele tiden udsættes for grædende børn. Det kan den enkelte arbejdsplads gøre, uanset hvordan vilkårene er,” siger han.

Læs hele Børn&Unges tema om gråd her

Sådan forstår du gråden

Det er især i 5 situationer, at børn i dagtilbud græder. Det fortæller Erik Hygum, chefkonsulent ved Center for Pædagogik og Dannelse på Via University College, som har forsket i vuggestuebørns gråd i Danmark og Rumænien. Han slår fast og har på egen krop oplevet, at lyden af barnegråd er noget af det mest opslidende at arbejde i. Alligevel opfordrer han pædagoger til at forsøge at gå analytisk til værks, når de står med et barn, der græder meget: Hvornår foregår gråden, og er der omvendt situationer, hvor barnet ikke græder? Den viden kan hjælpe pædagoger til at forstå barnet og imødekomme dets behov.

  1. Adskillelse fra forældre: Den almindeligste type af gråd er den, der opstår, når et barn bliver adskilt fra dets forældre. Gråden bunder i barnets separationsangst. I de danske vuggestuer, hvor forskerne observerede, var det omkring en femtedel af børnene, der græd, når forældrene forlod institutionen. Gråden varede typisk 2-5 minutter, hvorefter barnet faldt ind i samspillet med pædagoger og andre børn og holdt op med at græde.
  2. Reaktion på hverdagens strukturer: Barnet bruger gråd til at udtrykke frustration eller usikkerhed ved mødet med strukturen i vuggestuen. Forskernes noter viser, at gråden eksempelvis opstår, når et barn skal op eller ned fra barnestole, skal spise eller holde op med at spise, skal tage tøj på eller af, skal forlade et rum eller blive, mens de andre forlader det, osv.
  3. Små skader: Den fysiske smerte ved små skader er et tredje mønster i børns gråd. Forskerne observerede, at personalet i danske vuggestuer ser småskaderne som en konsekvens af børnenes nysgerrighed og selvstændige adfærd. Derfor forventer man også af børnene, at de ikke græder for meget, og at de kommer sig over smerten, når de slår sig.
  4. Konflikter: Den fjerde situation, hvor børn i vuggestuer græder, er ved konflikter med andre børn eller voksne, både deres forældre og pædagoger. Gråden handler om barnets ejerskab over sted og aktiviteter og kan være en måde at få opmærksomhed fra sine omsorgspersoner.
  5. Grædekor: I de rumænske vuggestuer observerede forskerne det, de har kaldt for et grædekor. En form for kædereaktion, hvor nogle børns gråd fik andre børn til også at bryde ud i gråd. Ifølge forskerne kunne grædekoret ses som børnenes forsøg på at tage kontrol over en situation, som personalet ellers havde defineret på forhånd.

Kilde: C. U. Hygum og E. Hygum: ’Crèche and cry, here and there: exploring children’s agency in Romanian and Danish nurseries’. Ethnography and Education 2021.

Skal pædagogen tage det grædende barn op, selvom kollegerne siger nej? Lyt til podcastserien ’Dilemma’

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.