Pædagoger må ikke passe hjemsendte børn: »Har du ikke en mand eller en mormor?«
Det kan godt være, at dit barn er hjemsendt og venter på en coronatest, før du igen kan sende det i daginstitution eller skole. Men du kan ikke få lov til at blive hjemme med barnet.
Sådan lyder beskeden til mange pædagoger i disse dage, fortæller næstformand for BUPL Hovedstaden Mia Skou Jørgensen.
»Hvis et barn er hjemsendt, fordi det skal testes for covid-19, eller fordi hele klassen eller stuen er hjemsendt, får nogle pædagoger at vide, at de ikke kan blive hjemme. Begrundelsen er, at det er uforeneligt med driften af arbejdspladsen, fordi så mange i forvejen er fraværende på grund af sygdom og coronatests,« siger Mia Skou Jørgensen, som kalder det et stort problem.
Pædagoger har sædvanligvis mulighed for at blive hjemme barnets første og anden sygedag. Men den ret gælder ikke for hjemsendte, raske børn. Og mange pædagoger får heller ikke lov til at bruge afspadsering, omsorgs- eller feriedage til at være sammen med barnet, fordi der er brug for dem på arbejdet.
»De får at vide, at de må finde andre løsninger: ’Har du ikke en mand eller en mormor?’« fortæller Mia Skou Jørgensen.
Ny lov hjælper ikke alle pædagoger
Et enigt Folketing har netop vedtaget, at forældre kan få barselsdagpenge, hvis de må blive hjemme fra arbejde for at passe et barn, som er sygt eller hjemsendt på grund af covid-19. En lov, som vil kunne gøre en forskel for mange forældre – men som kræver en aftale mellem arbejdsplads og medarbejder. Derfor vil den ifølge Mia Skou Jørgensen ikke få nogen betydning for de pædagoger, der ikke får lov til at blive hjemme, fordi de ikke kan undværes på arbejdet.
Hun understreger, at også lederne står med et stort problem, fordi de er ansvarlige for institutionens drift. Derfor opfordrer hun nu kommunerne til at reducere i børnetallet og pålægge de forældre, der er hjemsendte fra deres arbejde, at holde deres børn hjemme.
»Det er et stort indgreb i folks liv, det ved jeg godt. Og det er ikke rart at skulle bede om. Men det er heller ikke fedt, at pædagoger ikke kan få lov til at være sammen med deres egne børn, når de er hjemsendt fra skole eller daginstitution,« siger Mia Skou Jørgensen.
Pædagog bag borgerforslag
Netop retten til at passe syge eller hjemsendte børn optager også pædagog Nanna Høyrup Andersen, som er en af personerne bag et borgerforslag, der skal give forældre bedre mulighed for at holde fri for at passe børn, der ikke kan komme i skole eller daginstitution.
I skrivende stund er forslaget støttet af flere end 27.000 danskere. Hvis det opnår støtte fra 50.000, kan det blive fremsat som beslutningsforslag blandt Christiansborgs politikere.
»Hvis forslaget rammer Folketinget, vil politikerne blive nødt til at tage stilling til den hverdag, man har som forælder i Danmark, og der vil komme fokus på, at vores lovgivning ikke er tidssvarende i forhold til de behov, der rent faktisk er,« siger Nanna Høyrup Andersen.
Hun kalder det for grotesk, at pædagoger får besked på at gå på arbejde, når de har hjemsendte børn.
»Jeg kan ikke forestille mig, at nogen leder har det godt med at sige sådan. Det siger meget om de rammer, der er i institutionerne, som i forvejen er tyndslidte på grund af dårlige normeringer, og som nu er yderligere presset, fordi medarbejdere er syge eller bliver taget ud til coronatests,« siger Nanna Høyrup Andersen.
Se borgerforslaget: Ændring af lovgivning om ret til pasning af sygt barn ved almen sygdom
Et ben i hver lejr
Nanna Høyrup Andersen og de øvrige initiativtagere til borgerforslaget mener, Christiansborgs politikere bør kigge på vores nabolande, når det gælder forældres mulighed for at blive hjemme med syge eller hjemsendte børn. Eksempelvis Sverige, hvor forældre kan blive hjemme med barnet, til det er raskt, og få en kompensation på knap 80 procent af dagpengesatsen.
»Danmark bør lade sig inspirere af Sveriges model, så vi ikke svigter både forældre, offentligt ansatte og børnene ved at give dem rammer, der ikke passer til familiens behov,« mener pædagogen.
»Forældre er i dag fanget med et ben i hver lejr, når deres barn er sygt. De må vælge mellem at dække barnets behov eller leve op til kravene fra arbejdsgiver, og det sætter dem under et enormt pres, som både påvirker dem i deres forældreskab og i deres præstationer som ansat. Så der er mange gode argumenter for, at politikerne bør få balancen til at gå bedre op,« siger Nanna Høyrup Andersen.
